Jeg har stor respekt for de borgmestre, der kæmper deres lokalområders sag. Sådan skal det selvfølgelig være, og derfor lytter jeg også opmærksomt til borgmester Winni Grosbølls (S) bekymringer, når hun på vegne af Bornholm udtrykker skepsis over for regeringens sundhedsreform.
Heldigvis kunne jeg rydde de fleste misforståelser af vejen ved mit sidste besøg på Bornholm for nylig. Nok bliver Bornholm til et eget sundhedsfællesskab, men sundhedsreformen ændrer ikke ved de samarbejdsaftaler, der er i dag mellem Bornholms sygehus og Rigshospitalet. Det vil være ”business as usual”, og kvaliteten vil fortsat være i højsædet. Du kan stadig føde på Rigshospitalet, hvis der er behov for det, og hovedstadens hospitaler er stadig forpligtet til at sende speciallæger til Rønne for at se patienterne til kontrol, undersøgelse og behandling. Den eneste forskel bliver, at sundhedsforvaltninger fremover overtager regionernes ansvar for at sikre borgerne sygehusbehandling på tværs af sundhedsfællesskaberne, og de skal sikre en god og smidig økonomi i samarbejdet.
Winni Grosbøll spørger så, hvad reformen betyder for de forholdsvis mange ældre og kronisk syge bornholmere. Vil det betyde dårligere sundhedstilbud og mere ulighed i forhold til andre steder i landet? Her er svaret et helt klar nej. Reformen vil udvikle og udbygge det nære sundhedsvæsen. Med bedre samarbejde mellem egen læge, kommune og sygehus. Med bedre lægedækning og med flere sygeplejersker. Kort sagt med mere tid og omsorg for den enkelte patient – uanset hvor de bor i Danmark.
Det kræver nye investeringer i vores sundhedsvæsen, ikke mindst i kommunerne, at realisere reformen. Kvaliteten i sundhedstilbud har været svingende i kommunerne, og det duer naturligvis ikke, for vi vil selvfølgelig ikke gå på kompromis med kvaliteten på tværs af landet. Vi vil uligheden til livs. Det kommer vi med nye sundhedsfællesskaber, en Nærhedsfond med 8,5 milliarder kroner i ryggen og en klar kvalitetsplan fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsfællesskabet omkring Bornholm vil kunne se frem til at få 107 millioner kroner til at bygge moderne sundhedshuse og modernisere og udbygge lægepraksisser på Bornholm. Samtidig etablerer vi cirka 20 ekstra akutberedskaber i hele landet – heraf placerer vi en ekstra ambulance på Born- holm, for responstiderne er alt for lange – og er desværre steget under Region Hovedstadens ledelse.
Vi uddanner 160 ekstra praktiserende læger og sender her og nu op til 320 yngre læger ud i introduktionsstillinger i almen praksis, så de kan gå til hånde og forhåbentligt få smag for lægepraksislivet eksempelvis på Bornholm. Vi skal også have flere sygeplejesker, og derfor uddanner vi 2.000 flere de kommende tre år. Regeringen har med sundhedsaftalen med Dansk Folkeparti helt klart opstillet, hvad de enkelte dele af Danmark kan forvente med sundhedsreformen. Det er konkrete initiativer, der i øvrigt står i skærende kontrast til de mangelfulde initiativer, som Grosbølls partifæller har lanceret.
Sundhedsreformen vil netop komme de patienter til gavn, som har en eller flere kroniske sygdomme. I stedet for lange strabadserende ture til sygehuset, skal den enkelte patient fremover kunne modtage behandling og pleje i de lokale sundhedshuse eller i eget hjem. Og i fordelingen af midler til sundhedshuse har vi netop givet Bornholm forholdsvist mere end andre områder, så vi kan opretholde et Danmark i balance.
Udfordringer med lægemangel, ulighed og kronisk sygdom forværres ikke med sundhedsreformen. Tværtimod. Sundhedsreformen vil være til gavn for alle danskere – også på Bornholm.
Indlægget er bragt i Bornholms Tidende
