Enhver ung pige bør vokse op med bevidstheden om, at hun hverken er begrænset af sin krop, sit køn eller sin seksualitet. I Danmark er det en fundamental værdi, at friheden til at leve det liv, vi hver især ønsker, omfatter retten til at bestemme over egen krop. Det er ikke et privilegie, der er forbeholdt det ene køn.
Det gælder både piger og drenge, kvinder og mænd. Derfor bliver jeg både trist og bekymret, når unge piger i dag siger, at de lader sig begrænse af deres krop – fordi de ligger under for en overdreven kropsperfektionisme, fordi de er bange for at blive udskammet på de sociale medier, eller fordi de vokser op i et indvandrermiljø, hvor pigernes krop og seksualitet er bundet op på familiens ære.
Det viser mig, at vi hverken kan tage friheden eller frigjortheden for givet. Friheden til at bestemme over egen krop har generationer før min kæmpet hårdt for. I dag har mange kvinder taget bh’en på og skiftet ø-lejr ud med yoga-retreat – fint med det. Hver generation må definere sin egen frihed. Det afgørende er, at det ikke er andre, der begrænser den enkeltes selvbestemmelse.
Derfor skal vi reagere, når især unge piger kæmper med konsekvenserne af at vokse op i en ungdomskultur, hvor frisind og naturlige kropsidealer er under pres. I december modtog jeg ni gode råd til, hvordan vi forbedrer den psykiske trivsel blandt unge fra det ungepanel, jeg nedsatte tidligere på året.
Her slog det mig, at fem ud af ni råd handlede om krop, seksualitet og grænser. Var jeg opmærksom på tendensen før, så blev det nu bøjet i neon. Kropskulturen har enorm betydning i de unges hverdag og for deres oplevelse af, om ungdommen er et rart sted at være.
Når man spørger de unge, er det tydeligt, at rigtig mange føler sig presset af modeindustriens og mediernes retoucherede skønhedsidealer. De ligger under for nogle krav til kroppen, som er skabt af en industri, der tjener penge på at fremelske et unaturligt skønhedsideal.
Det betyder, at der er unge piger, som undgår at gå i bad efter idræt eller på stranden med deres venner. Kroppen bliver en begrænsning i deres liv. Jeg oplever, at den nøgne krop blandt nogle unge opfattes som anstødelig i al sin naturlighed. Der er opstået en ny form for bornerthed, der eksisterer side om side med en meget synlig seksualisering i medierne og på nettet.
Det er der ikke meget frisind over.
Tværtimod forstår jeg godt, at der er unge piger, som oplever det som voldsomt belastende at skulle navigere i en kultur med så modsatrettede signaler i forhold til køn og krop. En kultur, hvor særligt pigerne risikerer at blive udskammet på nettet, hvis de f.eks. mister kontrollen med nøgenbilleder.
Det skal vi ikke acceptere, og derfor har regeringen bl.a. skærpet straffen for digitale sexkrænkelser.
I Danmark har vi en gruppe af piger og unge kvinder, der er født her i landet, men som vokser op i kulturer, hvor deres krop er bundet til familiens ære.
Dem må vi ikke glemme. Hverken på grund af manglende kendskab til deres opvækstmiljø eller misforstået kulturel hensyntagen. Alle piger i Danmark har ret til at bestemme over deres egen krop.
En del piger i indvandrermiljøer vælger imidlertid at holde det skjult for deres familie, hvis de er seksuelt aktive, af frygt for at blive udskammet. I de miljøer holder familien liv i myten om en jomfruhinde som noget, der brister ved første samleje, selv om det er videnskabeligt bevist, at den ikke eksisterer.
Vi skal ikke acceptere, at myten om mødommen bliver brugt til at holde fast i et middelalderligt og undertrykkende syn på kvinder, ligesom vi ikke skal acceptere, at der hvert år er piger i Danmark, som besøger privatklinikker for at få skabt en jomfruhinde, som aldrig nogensinde har eksisteret.
Derfor har jeg fremsat et lovforslag, der forbyder konstruktion af jomfruhinder. Når det er sagt, så kan vi ikke alene lovgive os til en mere fri kropskultur med respekt for den enkeltes selvbestemmelse.
Det kræver en kulturændring – i nogle etniske minoritetsmiljøer, hvor forældrene lever efter forældede normer, der ikke hører hjemme i nutidens Danmark, på nettet, hvor der nogle steder eksisterer en modbydelig shaming-kultur særlig møntet på piger, og i modeindustrien, som er med til at fremme nogle unaturlige kropsidealer og krav til det perfekte ydre.
Jeg synes, at vi skal bruge kvindernes kampdag den 8. marts til at puste nyt liv i kampen for unge pigers ret til ikke at lade sig begrænse af deres krop eller køn. Det gælder både etnisk danske piger og piger fra etniske minoritetsmiljøer.
For du er kun fri, hvis du bestemmer over din egen krop.
Indlægget er bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten.
