Vi har på lange stræk et godt sundhedsvæsen. Vi kan få behandling af høj kvalitet, hvis vi bliver syge. Vi kan få hurtig udredning og hurtig behandling. Og vi kan regne med, at hjælpen er der, hvis vi får brug for den. Det er i høj grad et resultat af den sundhedspolitik, som Venstre har ført siden 2001.
Men der er også nogle ting, vi kan gøre bedre. Meget bedre. For er det i orden, at en simpel blodprøve kræver en lang køretur til et specialsygehus? Er det i orden, at nogle patienter forliser i bermudatrekanten imellem sygehus, egen læge og kommunens sundhedstilbud? Er det i orden, at vores sundhedspersonale mangler arbejdsglæde og tid til pleje og omsorg i deres dagligdag?
Vores svar er klart nej.
Venstre er siden 2001 gået forrest i arbejdet med at forbedre vores fælles sundhedsvæsen. Det er derfor ingen undtagelse, at vi nu igen påtager os ansvaret og tager de svære beslutninger, der igen skal styrke vores sundhedsvæsen. Det vil vi gøre med den netop indgåede aftale om sundhedsreformen.
Reformen skal få sundhedsvæsenet der ud, hvor borgerne er. Det skal bl.a. ske ved at afsætte 8,5 mia. kr. i en nærhedsfond, der bl.a. skal sikre op til 35 topmoderne sundhedshuse i hele Danmark. Det vil betyde, at f.eks. diabetikeren eller KOL-patienten kan få behandling i nærheden af sit hjem, i stedet for at skulle
rejse mange kilometer til det nærmeste sygehus. Det vil også betyde, at 20 flere akutberedskaber vil blive indsat i de områder, hvor dækningen halter.
Men reformen vil ligeledes have en betydning for de medarbejdere, der danner fundamentet i vores sundhedsvæsen. For der er ingen tvivl om, at de løber stærkt. Endda for stærkt. Med sundhedsreformen vil vi derfor også indføre en række initiativer, der både på kort og langt sigt skal forbedre forholdene for medarbejderne i sundhedsvæsenet og sikre flere kolleger til de ansatte i sundhedsvæsenet. For det er vigtigt, at sygeplejersken, SOSU-assistenten og lægen igen får tid til at se patienten i øjnene, mens de udfører det arbejde, de er så dygtige til.
Det er dog ikke kun nærheden mellem personalet og patienterne, som sundhedsreformen vil styrke. Det er ligeledes nærheden mellem sundhedsvæsenet og det lokalsamfund, som det ligger i. Reformen vil nemlig betyde at flere af de beslutningerne, der bliver taget på sundhedsområdet, vil blive taget med kommunale repræsentanter, der sidder med om bordet. På nuværende tidspunkt er der over 500.000 danskere, der ikke har en repræsentant med bopæl i deres kommune valgt ind i regionsrådet.
Vi ønsker modsat at oprette 21 sundhedsfællesskaber, hvor fagpersonale fra sygehusene og de alment praktiserende læger sammen med borgmestre og udvalgsformænd fra alle kommuner i Danmark skal tage fagligt funderede beslutninger, som er forankret i lokalsamfundet.
Sundhedsreformen er på lange stræk en decentraliseringsøvelse. Det er en reform, der skal løfte vores sundhedsvæsen og få nærheden tilbage, så både patienter, borgere, personale og beslutningstagere kan skabe den allerbedste sundhed til danskerne.
Indlægget er bragt i Frederiksborg Amts Avis i samarbejde med John Schmidt Andersen (V), borgmester i Frederikssund.
