I WA den 18. januar kalder chefredaktør Martin Krasnik det »helt skørt«, at psykiatrien fylder nul og niks i regeringens udspil til sundhedsreform.
Jeg synes, at det er helt skørt, at Martin Krasnik påstår, at den fylder nul og niks. Han burde sætte sig bedre ind i tingene.
Nærhed, sammenhæng, kvalitet og styrkede patientrettigheder er nøgleordene for fremtidens sundhedsvæsen og sundhedsreformen, som vil styrke behandlingen og trygheden i hele landet for alle patienter. Det gælder også den psykiatriske patient.
Vi har fremlagt et gennemarbejdet sundhedsudspil for det samlede sundhedsvæsen – for at styrke indsatsen for psykiatriske og somatiske patienter under ét. Sundhedsreformen skal ses i sammenhæng med, at regeringen i efteråret fremlagde en handlingsplan kun for psykiatrien, der har fokus på de områder, hvor psykiatrien har særlige udfordringer.
I regeringens udspil til sundhedsreform bygger vi oven på handlingsplanen – på samme måde som regeringens dataudspil og et udspil om at løfte almen praksis sidste år også er byggesten, der indgår i den samlede reform af sundhedsvæsenet. De skal altså ses i forlængelse af hinanden, hvilket Martin Krasnik overser.
Vi læner os ikke tilbage og venter på, at udfordringerne vokser sig til problemer. Vi tager handsken op og kommer med vores bud på, hvordan vi kan løse nogle strukturelle og kvalitetsmæssige problemer, som går på tværs af en række sygdomsområder.
Det er problemer med sammenhæng, som vi ved er udbredt blandt mennesker med kroniske sygdomme som diabetes og KOL og også blandt mennesker med psykiske lidelser. Og det er problemer med, at patienterne får behandling af skiftende kvalitet på tværs af landet.
Vi oplever i disse år en meget bekymrende stigning af især unge mennesker med ondt i livet og begyndende psykisk sygdom. Psykisk sygdom må ikke gro fast og forhindre mennesker i at leve deres liv, og derfor skal vi sikre, at de bliver taget langt bedre i hånden. Vi skal skabe tryggere og mere sammenhængende overgange mellem behandlingen i psykiatrien, de praktiserende læger og de kommunale behandlingstilbud. Vi kan simpelthen ikke se os selv i øjnene, hvis mennesker bliver tabt i denne »bermudatrekant«, fordi kasserne i systemet ikke kan arbejde sammen. Det går ikke mindst ud over vores ressourcesvage borgere, og det skaber social ulighed i sundhed.
Eksempelvis viser tal fra 2017, at 18 procent af de indlagte voksne i psykiatrien svarer, at de slet ikke oplever, at de fik hjælp med at tage kontakt til kommunen. Mens Region Nordjylland overholdt fristen for hurtig udredning af patienter i børn- og ungepsykiatrien i 97 procent af alle sager, kunne Region Hovedstaden kun overholde fristen i 56 procent af alle sager. Og Region Midtjylland har det højeste antal akutte genindlæggelser på psykiatriske afdelinger. 24,2 procent i 2017. Landsgennemsnittet var 22,3 procent. Disse regionale forskelle skal vi til livs.
Derfor skal 21 nye sundhedsfællesskaber skabe en ny ramme for samarbejdet mellem sygehuse, egen læge og kommunen, hvilket også omfatter psykiatrien. I sundhedsfællesskabet skal de fagprofessionelle aftale, hvordan overgangene mellem de forskellige instanser kan gøres mere sammenhængende og gnidningsfri for mennesker med psykiske lidelser. Det skal en ny kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen for mennesker med blandt andet angst og depression også hjælpe med. Heri indgår også at styrke tilbud i børn- og ungepsykiatrien, og med flere praktiserende børn- og ungepsykiatere vil vi kunne sætte tidligere ind og gribe flere. I kommunerne er kvaliteten også svingende – det skal vi ændre på med en kvalitetsplan for det nære, hvor vi stiller bindende krav til kvaliteten i kommunernes sundhedstilbud.
Jeg er i øvrigt meget enig med Martin Krasnik i, at psykiatrisk behandling virker bedst i de regioner, der politisk har besluttet sig for at bruge tid, penge og ledelse på det. Regionerne har ikke selv formået at prioritere penge til psykiatrien ud over dem, der er øremærket fra Christiansborg. De sidste ti år kan alle løft i psykiatrien krone for krone relateres til aftaler på Christiansborg. Regionerne har ikke selv løftet, og det er vel et meget klart eksempel på et område, som i den grad er nødlidende i den nuværende struktur.
Til gengæld er jeg helt uenig med Martin Krasnik i, at en reform ikke vil ændre på dette. Psykiatrien er nemlig et klokkeklart eksempel på, at vi har brug for at sætte en klar retning for sundhedsvæsenet over hele landet, så det ikkeer dit postnummer, der afgør, hvilken behandling du bliver tilbudt. Udspillet til sundhedsreform er en ambitiøs udviklingsplan for et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi sætter patienten først og styrker kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Indlægget er bragt i Weekendavisen.
