Danmark fortjener et sundhedsvæsen, som står klar, når vi bliver syge, og hvor man bliver holdt i hånden – hele vejen igennem systemet.
Danmarks sundhedsvæsen får jævnligt kritik – og nogle gange med rette. Men det billede, som indimellem tegnes af et sundhedsvæsen, som slet ikke virker, er alt for unuanceret.
Hvor mange danskere tidligere tog til udlandet for at få behandling, fordi de var blevet opgivet af lægerne herhjemme – så har Danmark i dag et af de bedste sundhedsvæsener i Europa med dygtige og engagerede medarbejdere, som løfter en kæmpe opgave. Det viser en rapport fra den svenske tænketank Health Consumer Powerhouse.
Vi lever længere, flere overlever kræft og færre dør af hjertesygdomme. Patienter venter i kortere tid på en sygehusoperation, og kvaliteten af behandlingen er steget markant. På nogle områder er vi blevet en inspiration for udlandet.
Det er ikke kommet af sig selv, men skyldes en målrettet og vedvarende indsats. Vi bruger i dag flere penge på sundhed end nogensinde, og alene siden valget er der tilført over 6 mia. kr. ekstra. I disse år slår nye moderne supersygehuse dørene op landet over. Vi investerer næsten 50 mia. kr. frem mod 2025 i nye og moderniserede sygehuse.
Men samtidig står vi over for udfordringer, som truer med at vende fremgang til tilbagegang, hvis vi ikke udviser rettidig omhu.
For det første vil antallet af danskere over 75 år stige med næsten en kvart million i løbet af de næste godt 10 år. Det er i sig selv positivt, men vi ved også, at risikoen for sygdom stiger med alderen.
Samtidig ser det ud til, at antallet af borgere med for eksempel lungesygdommen kol vil stige med ca. 30 pct. Antallet med type 2-diabetes vil blive næsten fordoblet. Derudover vil flere borgere få brug for specialiseret behandling på sygehusene for komplicerede, livstruende sygdomme. Alt dette betyder, at vores sygehuse kan komme under pres.
For det andet oplever alt for mange patienter, at man selv skal være på mærkerne eller have et ressourcestærkt netværk for at få den rette hjælp. Det er både udmattende, utrygt og urimeligt. Faktisk oplever hver femte patient, at sygehusene ikke samarbejder med den kommunale pleje, når de udskrives fra sygehuset.
Det kan f.eks. være den ældre medborger, som udskrives fra en indlæggelse, uden at kommunen, sygehuset og egen læge har talt godt nok sammen om hjemmehjælp og opfølgning – og derfor risikerer tilbagefald. Eller den ældre medborger, der indlægges for blærebetændelse, fordi hjemmehjælpen eller egen læge ikke fangede det i tide. Det skal vi gøre meget bedre.
Det er ikke kun en belastning for patienten. Det er også en belastning for sundhedsvæsenet. Sygehusene må bruge tid og ressourcer på indlæggelser og genindlæggelser, som muligvis kunne være undgået, hvis samarbejdet var bedre. Det går fra andre opgaver.
Regeringen har allerede taget en række skridt i tæt samarbejde med Danske Regioner, KL, Danske Patienter, relevante fagforeninger og eksperter.
Vi har lanceret et udspil for fremtidens praktiserende læger med 800 mio. kr. til sundheds- og lægehuse over hele landet. Vi har lanceret et sundhedsdataudspil, som skal forbedre kommunikation og videndeling. Og vi har lavet en plan for psykiatriens udvikling med et varigt løft til området, som alt for længe har været underprioriteret.
Regeringen præsenterer inden længe en sundhedsreform, som skal skabe mere nærhed, sammenhæng, kvalitet og stærkere patientrettigheder. Vi vil sætte patienten først.
Regeringen vil skabe et sundhedsvæsen, hvor borgerne bliver behandlet så tæt på deres hjem, som det er muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Langt flere patienter skal have hjælp hos egen læge eller hos kommunens sundhedspersonale – frem for at skulle tage på hospitalet. Fremover skal mere behandling foregå i nye moderne sundhedshuse, hvor f.eks. praktiserende læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale arbejder sammen om den behandling, der er bedst for patienterne. Det vil især hjælpe mennesker med én eller flere kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter.
Den praktiserende læge, der er den, som kender familien bedst, vil fortsat stå helt centralt. Med reformen kommer de praktiserende læger til at påtage sig et større ansvar med flere opgaver. Det skal bl.a. give mere tid og plads på de højt specialiserede sygehuse. De skal fortsætte med at gøre det, de er bedst til: behandle sygdomme, skader og lidelser, som kræver den højeste ekspertise. For specialiseringen har været en stor succes.
I 1992 var der for eksempel mere end 90 afdelinger, der udredte patienter med lungekræft. I dag er der godt 10 afdelinger. Det giver meget bedre og ensartede udredningsforløb – med moderne udstyr, større ekspertise – og langt højere kvalitet for patienten. Vi skal aldrig tilbage til dengang, hvor diagnose eller behandlingen afhang af, hvilket sygehus man blev indlagt på. Men sammenhængen mellem sygehusene og resten af sundhedsvæsenet skal være bedre. Derfor vil vi oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, som skal skabe sammenhæng og bedre samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet, så det bliver lettere og mere gennemskueligt at navigere rundt i – både for patient og medarbejder. Patienter må ikke opleve at falde ned mellem forskellige systemer. De skal møde ét sammenhængende sundhedsvæsen.
Samtidig ønsker regeringen, at borgere i alle dele af landet får sundhedstilbud af høj kvalitet. Danmark er et lille land, men alligevel stiger ventetiden på operationer med 21⁄2 uge hvis man kører fra Midtjylland til Nordjylland. Samme geografiske forskelle gælder for børn og unge med psykiske problemer. I 2017 skulle børn og unge i Midtjylland i gennemsnit vente to uger på første kontakt med psykiatrien. I Nordjylland var ventetiden i gennemsnit mere end en måned. Den forskel er for stor i et land, som kan krydses på seks timer i bil.
Regeringen vil også sikre, at patienternes ret til hurtig udredning, behandling og genoptræning bliver overholdt i hele landet. Det er ikke tilfældet i dag. Rigsrevisionen har f.eks. påvist, at regionerne fortolker og bruger udredningsretten forskelligt. Det skal vi gøre bedre. Men først som sidst vil vi passe bedre på dem, som passer på os, når vi bliver syge: Medarbejderne – hverdagens helte – i det danske sundhedsvæsen. Vi møder dem i livets store øjeblikke, hvor de står klar med det faglige overblik og den trøstende hånd. De er kernen i vores sundhedssystem.
Regeringen vil gerne ansætte mere sundhedspersonale. Men der er stort set ikke en arbejdsløs sygeplejerske i dagens Danmark. Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker, end vi har gjort før.
Danmark fortjener et sundhedsvæsen, som står klar, når vi bliver syge, og hvor man bliver holdt i hånden – hele vejen igennem systemet. Vi skal ikke tilbage til fortidens små sygehuse uden nødvendig ekspertise.
Indlægget blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V), Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsminister (V), Sophie Løhde, innovationsminister (V), og Mai Mercado, børne- og socialminister (V).
