Vi har med regeringens vaccinationsudspil ”De mange skal beskytte de få” lagt op til at styrke vaccinationsprogrammet med 158 mio. kr. over fire år.
Langt de fleste børn følger i dag det danske børnevaccinationsprogram og er dermed beskyttet mod en lang række alvorlige og smitsomme sygdomme. Det kan de takke deres forældre for. Men som samfund bør vi også takke de mange forældre, der som det mest naturlige i verden vælger vaccinerne til. For med hvert enkelt lille stik bliver beskyttelsen mod sygdomme som mæslinger, kighoste, polio og hjernehindebetændelse stærkere og stærkere i hele befolkningen.
Vi har i Danmark et velfungerende vaccinationsprogram med en generelt høj tilslutning. Op mod 94 pct. af alle børn får de tre vaccinationer, der gives i løbet af deres første leveår. Og tilslutningen er endda stigende til samtlige vacciner i børnevaccinationsprogrammet.
Den stærke tilslutning har blandt andet betydet, at Danmark officielt har elimineret mæslinger – det meddelte Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i 2017. For at opnå det stempel er det bl.a. et krav, at der ikke har været vedvarende smitte af mæslinger i landet i de seneste tre år, og at man har en høj kvalitet i overvågningen. Det har vi i Danmark. Og det kan vi godt være stolte af.
Men vi kan desværre ikke bare læne os tilbage og hvile på laurbærrene. For andre steder i verden er f.eks. mæslinger fortsat et stort problem – også inden for Europa – og smitsomme sygdomme kender ingen grænser. På den måde kan en smitsom sygdom eller en resistent bakterie blive en uønsket souvenir, man får med hjem fra ferien.
Desuden opfylder vi endnu ikke WHO’s mål om 95 pct. tilslutning til MFR-vaccinationerne. Det er det niveau, vi skal ramme for at opnå det, der bliver kaldt flokimmunitet, som betyder, at de mange vaccinerede beskytter de få, der ikke kan vaccineres.
I dag ligger tilslutningen til de to MFR-vaccinationer, som børn skal have, når de er 15 måneder og 4 år, på henholdsvis 94 og 88 pct. af børnene.
Der er altså stadig noget at tage fat på, hvis vi skal nå målet om flokimmunitet i befolkningen – ikke bare når det handler om mæslinger, men også de øvrige sygdomme, vi vaccinerer imod.
Derfor har regeringen netop præsenteret et nyt vaccinationsudspil, der skal gøre et i forvejen stærkt vaccinationsprogram endnu stærkere. Først og fremmest er det vores mål, at endnu flere børn bliver vaccineret. Derfor vil vi skrue op for informationsindsatsen, for vi tror nemlig på, at viden er vejen til det rette valg. Ad den vej kan vi forhåbentlig nå så langt, at vi ikke behøver at gøre som i eksempelvis Frankrig og Italien, hvor man har indført bøder og tvungen vaccination.
Vi skal blive bedre til at fortælle, at hvis man vælger vaccinationerne fra, tilsidesætter man ikke blot sit eget barns beskyttelse, men mindst lige så alvorligt så sætter man også andre børns helbred på spil. Det kan være kræftsyge børn eller børn med andre kroniske sygdomme, som kan dø, hvis de f.eks. smittes med mæslinger.
Hvis vi får klædt forældrene bedre på med fakta og nyeste viden på området, kan vi forhåbentlig være med til at vende den skepsis, som nogle forældre har over for vacciner, til en opbakning til vores fælles vaccineprogram.
Det kræver, at vi er gode til at navigere i den aktuelle medievirkelighed, hvor det ikke længere er læger og sundhedspersonale, der automatisk har den største autoritet, når det handler om viden om vacciner eller andre sundhedstemaer.
Vi er eksempelvis stadig ved at rette op på den massive mistillid, som en meget omtalt og decideret fejlagtig TV 2-dokumentar fra 2015 var med til at skabe om HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft til piger.
Den gode nyhed er, at det nu går den rette vej – dobbelt så mange piger blev vaccineret mod livmoderhalskræft i 2017 i forhold til året før. En stigning, der ikke mindst er opnået gennem en massiv informationsindsats, hvor Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen har været drivende kræfter. Den dårlige nyhed er, at vi stadig har lang vej endnu, før vi når op på målet om, at 90 pct. af alle 12-årige skal tage imod vaccinen.
Vi skal altså have alle forældre til at leve op til deres ansvar, og derfor vil vi sætte ind med en række forskellige initiativer, der skal medvirke til, at vi får en mere aktiv informationsindsats om vacciner.
På den måde kan vi forhåbentlig skubbe til både de forældre, der ikke føler sig klædt godt nok på til at tage beslutningen, og til det fåtal af forældre, der med åbne øjne tilsidesætter faglig viden og anbefalinger og aktivt fravælger vaccine til deres børn. De skal alle mødes med endnu mere fakta og viden.
Vi tror på, at sundhedsplejerskerne kan spille en central rolle i indsatsen – de har en helt særlig indgang til familierne og kan være med til at informere om vaccinationsprogrammet og tale med forældrene om, hvorfor det er vigtigt, at deres børn vaccineres.
Vi foreslår derfor, at sundhedsplejerskerne uddannes som ”vaccinationsambassadører”, og som en del af det tiltag skal sundhedsplejerskerne som et forsøg i særlige tilfælde også have mulighed for at foretage selve vaccinationerne i hjemmet.
På samme måde har også personale og ledelse i dagtilbuddene en tæt kontakt til børnefamilierne i det daglige og kan være med til at tage snakken. Regeringen foreslår derfor også, at der udarbejdes dialogmateriale til ledelsen af dagtilbud og forældrebestyrelser, som indeholder information om, hvorfor det er vigtigt, at børn vaccineres. Materialet skal være grundlag for, at forældrebestyrelser kan drøfte spørgsmålet om vaccination og få inspiration til, hvordan de bedst sætter emnet på dagsordenen.
Der er altså meget, vi kan og skal gøre for at sikre, at ingen forældre uvidende vælger vaccinerne fra.
Det vil vi tage fat på med vores nye udspil.
Vi har også husket de glemsomme – vi skal nemlig ruske op i alle dem, der ganske enkelt bare glemmer vaccinationerne. Vi foreslår blandt andet, at den eksisterende påmindelsesordning, hvor Statens Serum Institut sender breve ud til glemsomme forældre, gøres smartere.
Dét indebærer blandt andet, at forældre ikke bare får oplysninger om manglende børnevaccinationer. De vil fremover også blive mindet om de enkelte vaccinationer før tidspunktet for en anbefalet vaccination af deres barn.
Vi er også klar til at udvide selve børnevaccinationsprogrammet, så vi kan forebygge endnu flere HPV-relaterede kræfttilfælde. I dag tilbydes HPV-vaccination kun til piger, selvom der også er vigtige fordele for drenge ved at få vaccinen. HPV-vaccinen er nemlig godkendt til at forebygge analkræft hos begge køn.
I Danmark blev der i 2014 diagnosticeret 44 tilfælde af analkræft hos mænd, hvoraf ca. 37 tilfælde potentielt kunne være forebygget ved indførelsen af HPV-vaccination til drenge. Der er i videnskabelige kredse desuden en forventning om, at HPV-vaccinen også kan forebygge peniskræft og kræft i mund og svælg. Det er kun rimeligt, at drengene beskyttes bedre mod kræft, og derfor tilbydes de fra sommeren 2019 også gratis HPV-vaccine, når de fylder 12 år.
Og sidst, men ikke mindst så ønsker vi også at få flere ældre mennesker, som er særligt sårbare over for at få influenza, til at tage imod en vaccination. I vinteren 2017/18 blev kun 50 pct. af de ældre vaccineret – det er desværre langt fra WHO’s mål om 75 pct. – og influenzasæsonen var hård. Usædvanligt mange ældre endte med at blive indlagt, og vi så også en markant overdødelighed blandt de ældre, der blev smittet.
Det skyldtes blandt andet, at den vaccine, der var givet, gav en vis, men dog begrænset beskyttede mod den type virus, som de fleste var ramt af – en type, som sjældent er den dominerende. Der er derfor behov for, at vi opgraderer den vaccine, vi tilbyder voksne i risikogruppen, og regeringen foreslår derfor også, at der afsættes midler til at indføre nye og endnu mere effektive influenzavacciner.
Men først og fremmest var problemet, at for få havde ladet sig vaccinere. Størstedelen af de patienter, der den seneste vinter blev indlagt med influenza, tilhørte risikogrupper og var ikke vaccinerede. Regeringen vil derfor styrke informationen til borgerne i risikogrupperne om, hvor vigtigt det er at tage imod tilbuddet om gratis influenzavaccination.
Alt i alt har vi med regeringens vaccinationsudspil ”De mange skal beskytte de få” lagt op til at styrke vaccinationsprogrammet med 158 mio. kr. over fire år. Det er et markant løft, som skal sikre, at vores alle sammens fælles værn mod alvorlige smitsomme sygdomme, epidemier og kræft bliver så stærkt, at det ikke er til at skyde igennem.
Indlægget er bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Mai Mercado, socialminister (K).
