Vores høje forventninger til det perfekte liv, arbejde, familie og udseende får ellers velfungerende mennesker til at bukke under for stress. Det er et stort sundhedsproblem, og vi har som politikere og befolkning et fælles ansvar for at sætte ind mod det.
I flere år er danskerne blevet kåret til verdens lykkeligste folk. Selvom lykken er svær at måle, så bliver vi med rette stolte af sådan en førsteplads.
Vi stræber efter det gode liv, men vi skal i den grad huske, at det gode liv ikke er perfekt og uden sten på vejen. For i takt med, at flere danskere får stress og flere oplever mentale sundhedsproblemer, så er det vigtigt, at vi taler højt om problemerne, så ingen er alene. Frygten for fiaskoen og det uperfekte stresser alt for mange, og førstepladsen som verdens lykkeligste var i 2018 byttet ud med en tredjeplads.
Der er ridser i lykken. Et stigende antal danskere bukker i perioder af deres liv under for stress og psykisk mistrivsel.
Knap hver sjette dansker følte sig ofte stresset i 2017, og andelen af danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 procent i 2010 til 25 procent i 2017. Særligt blandt de unge er der mange, der oplever et højt stressniveau, og det gælder især kvinder.
De fleste af os kender følelsen af stress, travlhed og pres. Før en stor eksamen, en vigtig sportskamp eller en afgørende præsentation på jobbet. Den form for kortvarig stress får os til at præstere vores bedste, og den mulighed ønsker jeg ikke, at nogen skal være foruden. Det er netop, når vi udfordres, at vi også udvikler os og præsterer det bedste, vi kan. Travlhed er et livsvilkår for de fleste og ikke udtryk for mangel på overskud eller refleksion.
Men når travlheden gror fast, og nattens søvn spises op af arbejde og bekymringer, der gør, at man ikke sover, så kroppen kan lade batterierne op, så kan travlhed sætte sig som stress og sygdom.
Det er et stort problem. For den enkelte stressramte, som risikerer, at stress udvikler sig til alvorlige lidelser som depression, angst og hjerte-kar-sygdomme, og for samfundet, som mister værdifuld arbejdskraft.
At de unge, som har fremtiden foran sig, er hårdest ramt, er fortvivlende.
Lige så komplekse problemerne med stress er, lige så stort er behovet for, at vi handler på dem.
Derfor ser jeg frem til løsningsforslag fra det nationale stresspanel, som jeg og fem af mine ministerkolleger nedsatte inden sommerferien. Panelet består af 11 eksperter, som løbende vil rådgive om mulige tiltag.
Med stresspanelet understreger regeringen, at stress ikke alene kan betragtes som et individuelt problem. Det er også et samfundsproblem. Ikke bare i Danmark, men i store dele af verden. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020.
Det fritager ikke den enkelte for ansvar, for vi skal hver især passe på vores helbred. Tværtimod viser det os, hvorfor vi er nødt til at stå sammen i kampen mod stress. At vi ikke kommer stressen til livs med snuptagsløsninger.
Derfor skal der i forbindelse med stresspanelets arbejde skabes overblik over eksisterende og manglende viden om stress blandt danskerne. Vi har brug for at blive klogere på, hvad der stresser os.
Psykisk arbejdsmiljø i fokus
På mange måder er det lidt af et paradoks; Et stigende antal unge kæmper med psykisk mistrivsel på trods af, at vi langt ud over landets grænser er anerkendt for at opdrage vores børn med empati og medbestemmelse, og man- ge drømmer om en opvækst som den, de fleste danske børn får med muligheder, gratis uddannelse og en verden, der åbner sig for dem.
Den Europæiske Fagbevægelses forskningscenter peger på Danmark som landet med de bedste arbejdsvilkår.
Vi har både velstand og scorer højt i de føromtalte lykkemålinger, og alligevel går det den forkerte vej med vores mentale sundhed.
Stress er ofte en reaktion på det, vi ikke når, eller følelsen af ikke at slå til. Derfor er det måske ikke så underligt, at arbejdsløse oftere er ramt af stress end folk i job. Men vi har også et arbejdsmarked, hvor mange oplever, at de skal løbe stærkt. Nogle gange så stærkt, at det kan være svært at følge med, samle tankerne eller give noget ekstra tid til den ældre medborger, den elev eller det barn, som godt kunne bruge det.
Den teknologiske udvikling letter os for en række opgaver, men den betyder også, at mange føler, at de aldrig har fri. Telefonen bimler i lommen, og mailboksen fyldes med nye arbejdsopgaver dagen lang. Det stiller store krav til, hvordan man tilrettelægger arbejdet på den enkelte arbejdsplads. Og det stiller store krav til den enkelte, som også selv skal kunne tjekke ud og koble fra.
I dag er mentale helbredsproblemer årsag til op mod 48 procent af det samlede sygefravær i Danmark.
Det kan både skyldes forhold på og uden for arbejdspladsen, og ofte er det kombinationen af pres på såvel hjemmefront og arbejdsplads. Når ens egne forventninger til alt fra, hvordan ens Bo Bedre-look alike hjem skal se ud, profilen på Facebook til fremlæggelsen på jobbet. Når der er pres på alle fronter, er risikoen for stress tilsvarende stor.
Men uanset årsagen, så betyder stress et fravær af værdifulde medarbejdere, som risikerer at være ekstra sårbare over for stress resten af deres liv.
Vi har i mange år haft stor fokus på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. Tiden er til, at vi har samme opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø.
Ingen enkle forklaringer
Når det er sagt, så er vi også nødt til at kigge på den verden, vi er en del af. Og på os selv. For hvad gør det ved os, når hele klodens problemer vælter ud af vores nyhedsfeed, uden at vi har mulighed for at påvirke dem? Hvad betyder det for vores livstilfredshed, at vi ikke kun måler vores succes op imod naboens, men alle de andre på Facebook og Instagram?
Er det de rigtige ting, vi tager ind, og de rigtige, vi lukker mentalt af for?
Når valgmulighederne er uendelige, så er det afgørende at kunne vælge fra. Derfor skal regeringens nye stresspanel også se på digitalisering og sociale medier. Så vi kan blive klogere på og mere bevidste om, hvordan det påvirker os.
Problemet er for alvorligt til letkøbte og forenklede forklaringer. Særligt når det gælder stigningen i stress blandt unge, er der blevet skabt et billede af, at det ene og alene skyldes de nationale test og karakterpres.
Er der uhensigtsmæssigheder i vores karaktersystem, så lad os se på dem, men jeg vil gerne advare imod, at vi stirrer os blinde på karakterer som den store stressfremkalder. For problemer med stress ses ikke kun i Danmark, de ses i nabolande som Sverige og Norge, de ses i England, de ses grundlæggende i alle vestlige samfund.
Måske skal vi i det hele taget blive bedre til at turde se de unges virkelighed i øjnene og erkende, at ungdomskulturen i dag er helt anderledes end for bare en generation siden.
Her tænker jeg især på den virkelighed, som de unge er en del af på de sociale medier. Med Instagram, Facebook og Snapchat er der opstået en kultur, hvor de unge altid er på og til bedømmelse.
Alt for mange unges selvværd svinger med antallet af likes, og de lever i en konstant stræben efter at optimere deres selvfremstilling på de sociale medier.
Jeg kan godt forstå, at nogle unge knækker undervejs. Mister evnen til at mærke efter, hvem de er, og hvad der er rigtigt for dem.
Vi kender alle følelsen af at være presset eller stresset. Er det kortvarigt, kan det få os til at præste- re bedre. Er det i forbindelse med livskriser, er det en naturlig del af livet. Men er der tale om langvarig stress, så bliver vi syge af det.
Vi skal som forældre, politikere og samfund blive mere tydelige omkring den skelnen. Vi skal indrette vores samfund og forventninger til livet, så færre rammes af langvarig stress.
Indlægget blev bragt i Information.
