Almen praksis skal have et gevaldigt løft, hvis ikke det danske sundhedsvæsen skal bryde sammen, skriver sundhedsministeren og de praktiserende lægers formand i kronikken.
De praktiserende læger har en unik rolle i det danske sundhedsvæsen. De står på vores gule sygesikringskort og er som oftest de første i sundhedsvæsenet, vi tager kontakt til, når sygdommen melder sig.
Lægernes rolle som forposter i det danske sundhedsvæsen betyder, at patienterne hurtigt kan få afklaring på helbredsspørgsmål om alt fra sommersnue til rygproblemer, og at behandlingen klares på mindst mulig indgribende måde uden en unødig tur på hospitalet.
Patienterne kan også se fidusen med de praktiserende læger, hvilket kommer til udtryk ved, at hele 9 af 10 patienter er tilfredse med behandlingen hos den praktiserende læge ifølge tal fra OECD.
Danskerne er i øvrigt dem i EU, som er mindst tilbøjelige til at henvende sig til en akutmodtagelse pga. af manglende adgang til den praktiserende læge. Alt i alt værdsætter danskerne de praktiserende læger, som de også har stor tillid til. Den tillid skal vi værne om.
Men manglen på lige netop praktiserende læger er en tikkende bombe under det danske sundhedsvæsen og udfordrer i allerhøjeste grad den tillid, vi forsøger at bevare.
Flere borgere oplever allerede, at det er svært at finde en ny læge, hvis de skal flytte eller blot ønsker at skifte læge, og nogle borgere oplever måske også, at det kan være svært at få en tid hos lægen.
Faktum er, at op mod 70 pct. af landets læger lige nu melder lukket for tilgang, og omkring 10 pct. af lægerne er over 65 år, og inden for de næste 10 år forventes hver tredje praktiserende læge at gå på pension. Det viser både tal fra ministeriet og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Lægemangel er ikke bare et problem, som eksisterer i de yderste kroge af Danmark. Tværtimod er det i den grad også rykket ind i landets største byer som eksempelvis i vores hovedstad, hvor mere end 80 pct. af lægerne har lukket for tilgang.
Oveni at stadig flere læger lukker for tilgang, skal et stigende antal patienter behandles i almen praksis – for danskerne lever ikke bare længere, men prognoserne frem mod 2030 tyder også på, at antallet af borgere med eksempelvis KOL vil stige med cirka 30-40 pct., og antallet af borgere med type 2-diabetes vil stige med cirka 80-90 pct. Og cirka 26 pct. af danskerne vil have to eller flere kroniske sygdomme allerede i 2025, forventer overlæge og lektor i multisygdom Anne Frølich og statistiker Anders Stockmarr på baggrund af endnu ikke offentliggjort forskning.
Der er ikke noget at sige til, at lægen føler, at konsultationen med influenza-patienten skal gå tjept for at have tid til at behandle næste patient i venteværelset.
Det kvalitetsløft, som særligt sygehusene har oplevet de seneste år, skal ud til hele sundhedsvæsenet, så borgerne kan få den rette hjælp det rette sted. Det skal nemlig ikke være, hvor i landet man bor, der afgør, om der er en læge tilstede tæt på ens bopæl.
En læge tæt på vil være en fordel for både patienten, men også for samfundet, fordi vi på den måde kan få mest mulig sundhed for pengene på en måde, hvor sygdom griber mindst muligt ind i en patienternes hverdag med skole, job og familie.
Regeringen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er derfor enige om, at det er nødvendigt med yderligere et løft af almen praksis og et mere klart signal om, hvad visionen for almen praksis er.
Det er nødvendigt, så vi fortsat har praktiserende læger at gå til i fremtiden, som vi kan være mindst lige så tilfredse med som i dag. Det betyder flere alment praktiserende læger og flere sygeplejersker og andre sundhedspersoner ansat i almen praksis.
Med cirka 120 millioner kroner – og yderligere retning på uddelingen af 600 mio. kr. til sundheds- og lægehuse – vil regeringen ruste de praktiserende læger til det stigende antal opgaver som eksempelvis nye typer undersøgelser, man førhen skulle på hospitalet for at få. Vi skal også digitalisere almen praksis yderligere og overveje, om videokonsultationer kan give mening i visse situationer.
For at det kan lade sig gøre, skal almen praksis fylde noget mere i det danske sundhedsvæsen.
Læger skal have bedre muligheder for at gå sammen i lidt større fællesskaber, og de skal i højere grad have mulighed for at ansætte mere praksispersonale som eksempelvis sygeplejersker, sekretærer, SOSU-assistenter, jordemødre, bioanalytikere og fysioterapeuter i moderne læge- og sundhedshuse.
Personalet kan i højere grad hjælpe med blodprøver, børneundersøgelser, undersøgelser af gravide, vaccinationer og især mange konsultationer og årskontroller af det stigende antal mennesker med kroniske lidelser.
Moderniseringen er også nødvendig for at tiltrække de unge læger til faget.
De seneste år har de unge læger ikke stået i kø for at blive speciallæger i almen medicin. Den udvikling skal vi have vendt, for vi har hårdt brug for, at der bliver uddannet flere speciallæger i almen medicin.
Derfor sætter regeringen nu for alvor ind mod lægemanglen med en bred vifte af tiltag, som blandt andet omfatter et ekstraordinært løft på 30 flere hoveduddannelsesforløb i almen medicin allerede i 2019 og 2020.
De mange tiltag skal også gøre det mere attraktivt for almenmedicinere, der er ansat på hospitalerne, at vende tilbage ud i læge- og sundhedshusene.
Flere læger og mere praksispersonale er helt essentielt for, at lægerne igen kan få bedre tid til patienten – tid til at pleje relationen med patienten, som vi kender det fra familielægen, der ser patienten over et helt liv og som mere og andet end diagnosen. Dertil har den praktiserende læge ofte en tæt relation til familiens øvrige medlemmer – det har en værdi i sig selv.
Vi er nemlig ikke på vej væk fra den nære relation mellem læge og patient – tværtimod vil vi styrke båndet.
Den modernisering, vi taler om, vil betyde, at patienterne ikke skal bekymre sig om afstand, tid og kvalitet, når de har brug for de gode doktorråd.
Det gælder det stigende antal ældre mennesker med kroniske sygdomme, for hvem tryghed og tilgængelighed har stor værdi. Det gælder den gravide kvinde og småbørnsforældrene, for hvem børnesygdomme og forbyggende børneundersøgelser pludselig er blevet en del af hverdagen.
Og det gælder det stigende antal unge med ondt i livet, som skal behandles i deres nærmiljø, inden det måske udvikler sig til alvorlig psykisk sygdom og gentagne indlæggelser.
Udspillet baner vejen for regeringens kommende sundhedsreform med det hidtil største kvalitetsløft af det nære og primære sundhedsvæsen. For den praktiserende læge er og bliver en uundværlig grundsten i det danske sundhedsvæsen og er tiltænkt en central rolle i realiseringen af visionen for et moderne, nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Med udspillet om en stærk almen praksis sætter regeringen i Danmark for første gang ord på visionen, udviklingen og sikringen af den stærke danske familielæge.
Indlægget blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten.
