Mobning kan sætte dybe spor resten af livet. Drengen, der ofte mobbes og chikaneres i skolegården. Pigen, der ikke må være med til pyjamasparty, hygge og legeaftaler med de andre piger. Børn og unge, der svines til med harske kommentarer på sms og på de sociale medier. Mange børn kommer sig aldrig helt over det. Mange oplever lavt selvværd, marginalisering og i yderste konsekvens selvmordstanker eller selvmord.
Selv om antallet af unge, der oplever mobning, er faldet, er det stadig én ud af fem, der siger, de har oplevet at blive mobbet. Det er heldigvis færre, der oplever, at mobningen sker ofte, men at hver femte elev oplever mobning er selvsagt for mange. Det bekymrer mig også, at seks ud af 10 elever, der oplevede mobning sidste år, også svarer, at de er blevet mobbet i år. Det vidner om, at man ikke alle steder får taget hånd om mobningens uvæsen. Den gentagende mobning slider på børn, og følelsen af ikke at blive set og hjulpet skaber både afmagt og frustration hos barnet og dets forældre.
Mobning er børnenes problem, men de voksnes ansvar. Og med voksne menes alle voksne. Her kan hverken forældre, institutioner eller vi som politikere lokalt og nationalt undslå os vores ansvar.
Sammen med Red Barnet, Børns Vilkår, Børnerådet og Mary Fonden har jeg netop lanceret en national aktionsplan mod mobning. Aktionsplanen indeholder blandt andet anbefalinger til, hvordan forældre, fagfolk og ledere i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser sammen og hver for sig kan sætte en effektiv stopper for mobning.
Rigtig mange skoler gør allerede en stor indsats for at komme mobning til livs. Men ifølge en undersøgelse fra Red Barnet og Skole og Forældre har 36 procent af de adspurgte folkeskoler end ikke den lovpligtige antimobbestrategi, og yderligere seks procent af skolebestyrelsesformændene ved slet ikke, om deres skole har en antimobbepolitik. Det er ikke godt nok. Skolerne skal have en antimobbestrategi ikke bare i et ringbind på kontoret, men som et aktivt værktøj, der bruges i dagligdagen. Og alle på skolen skal kende strategien.
Børneorganisationerne peger på, at alt for mange sager om mobning ender i en blindgyde, hvor offeret skifter skole, fordi skolen ikke formår at stoppe mobningen. De sager kan ingen være tjent med. Derfor er et af initiativerne i aktionsplanen et centralt klageorgan, hvor børn kan henvende sig, hvis skolen ikke gør noget for at stoppe mobning. Det handler ikke om mistillid til den lokale indsats, men om at sikre børn en stemme ikke mindst i de sager, hvor den lokale antimobbeindsats er utilstrækkelig.
Mobning er et gruppefænomen, som opstår i utrygge fællesskaber og omhandler langt mere end blot én mobber og ét mobbeoffer. Hvis et barn skifter skole, vil mobningen ofte bevæge sig videre og gå ud over et andet barn den næste dag.
Selv om rigtig mange skoler gør en god indsats, er det ganske enkelt uacceptabelt, at der forsat er børn, som oplever systematisk mobning. Alle børn og unge i Danmark har fortjent en god og tryg start på livet. Derfor skal vi alle stå sammen om at stoppe mobning, så børn og unge kan få en mobbefri hverdag.
