Mobning skal ikke negligeres med en strid om ord

I et interview i Jyllands-Posten 30/ 8 siger lærernes formand Anders Bondo Christensen, at mobning har skiftet karakter og også dækker over andet end den oprindelige forståelse af mobning. Det, som nogle kalder mobning, er ofte mildere end egentlig mobning, mener han.

Det bekymrer os, at Anders Bondo sætter spørgsmålstegn ved, om mange af de børn og unge, der siger, at de bliver mobbet, rent faktisk bliver det. Netop snakken om, at noget måske ikke er “rigtig” mobning, kan være skyld i, at der er mobning, som bliver overset.

Det, som kan virke uskyldigt for voksne, kan for børn være alvorligt og noget, hvor der ligger andet bag, end det øjnene ser.

Det er eleverne og børnene, der selv vurderer, om de bliver mobbet, og så skal de voksne tage ansvar for, at der gribes ind, tales om det eller at det på anden vis bearbejdes.

Vi kender det vel egentlig fra os selv. Noget sagt i spøg eller med et glimt i øjet kan blive opfattet helt anderledes, sårer og gør et andet menneske ked af det. For børn kan skelnen mellem alvor og dril være endnu vanskeligere. Derfor nytter det ikke noget, at man som voksen leger smagsdommer over, hvorvidt børn bliver mobbet på den ene eller den anden måde.

Når elever svarer i trivselsmålinger, at de bliver mobbet, hvad enten det er grov eller mild mobning, så er det mobning. Mobning opstår i sammenhænge, hvor børnefællesskabet er utrygt, og det ikke lykkes børnene at danne positive fællesskaber, og de derfor er sammen om udelukkelsen og nedgørelsen af andre børn. Det er en sammenhæng, som voksne aldrig må negligere eller slå hen.

Vi har set meget alvorlige sager, hvor konsekvenserne af mobning har ført til selvmordstanker og i yderste konsekvens selvmord, fordi de voksne ikke gjorde noget eller ikke gjorde tilstrækkeligt.

Mobning skal ikke negligeres ved at tale om ordets betydning nu og tidligere. Mobning skal bekæmpes, uanset hvilken form den har, og hellere når den er i sin vorden, end når omfanget har vokset sig stort.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Jens Vase, formand for Danske Skoleelever.