Omkring 67.000 børn fra hele landet har pakket deres skoletasker og går spændte og venter på deres første skoledag i 0. klasse. I år går vi ind i tredje år af folkeskolereformen, og selvom forandringerne har været store, begynder vi nu at kunne se de positive resultater. Faktisk kan vi gennem vores trivselsmålinger se, at vi går ind i et skoleår, hvor flere elever end sidste år trives og er glade for at gå i skole. Det er rigtig positivt, for når eleverne trives, har de også mere energi til at lære noget nyt og kaste sig over stavning og matematikopgaver og knytte stærke venskaber.
Samtidig bliver det et år, hvor endnu flere af de visioner, der var med reformen, vil blive til virkelighed. På flere skoler bliver lærere og elever fortrolige med den understøttende undervisning, så de får et reelt fagligt indhold, som tjener det oprindelige formål -nemlig at understøtte de øvrige timer med både praktiske og kreative undervisningsmetoder.
Skolerne har høstet erfaringer med at tilrettelægge skemaerne, så eleverne kan komme hjem og nå deres fritidsaktiviteter, og muligheden for lektiehjælp og faglig fordybelse bliver en naturlig del af skoledagen, der udfordrer de stærke elever og giver ekstra støtte til de elever, der har sværere ved det boglige.
Det er den udvikling jeg ser, der er ved at udfolde sig landet over, og det går godt, selvom der stadigt er steder, hvor det skal blive langt bedre.
Jeg har igennem mit seneste år som minister besøgt en lang række skoler og talt med utallige lærere, elever og skoleledere. Vejen er lang og hård og fyldt med både huller og store sten.
Hullerne bliver langsomt fyldt op, og de store sten fjernes efterhånden som vi høster ny erfaring.
Vi er i år tre. Men det bliver hverken i år eller i år fire eller fem, vi når helt i mål. Det kan ikke være anderledes med så stor en reform, og det kræver noget af os alle. Der er skoler, der lader en del tilbage at ønske, og der er skoler der er rigtigt godt med. Jeg har høje forventninger til skolerne, og regner med, at de skoler, der er kommet lidt for langsomt fra startboksen speeder op og lader sig inspirere af de skoler, hvor det fungerer.
Nogen vil måske synes, at vores børn er blevet prøveklud for forandringerne.
Men tør vi ikke forandre for at forbedre, går vi i stå. Det gælder ikke kun i folkeskolen -men helt generelt.
Derfor er det også positivt, at vi kan se, at det går den rigtige vej. Det skyldes ikke mindst lærerne, lederne og pædagogerne, der gør et stort arbejde for at alle elever trives og bliver så dygtige som muligt.
Men lærerne og øvrigt personale kan ikke gøre arbejdet alene. Det kræver et godt samarbejde mellem lærere og forældre, hvis vi skal sikre, at de nye elevers skolegang bliver en succes.
Det er et forældreansvar, at børnene laver deres lektier, møder veludhvilede op med de rigtige bøger i skoletasken og deltager aktivt i timerne. Og så er det vigtigt, at vi som forældre bakker op om folkeskolen, for det smitter af på børnene, hvis mor og far siger, at det er noget rod i skolen.
Skal folkeskolen være vores stærke fællesskabets skole, skal alle bakke op.
Forældre, lærere, medarbejdere og politikere.
Kun sådan sikrer vi en stærk skole hvor eleverne lærer noget nyt og trives. Rigtig god skolestart.
