Danmark er et uddannelsesland, og derfor skal vi til hver en tid sørge for at vores uddannelser matcher de unges og arbejdsmarkedets behov.
Sidste år begyndte de første elever på de reformerede erhvervsuddannelser, og for nylig indgik regeringen og bredt flertal af Folketingets partier et forlig om en gymnasiereform. En helt central del med de to reformer, der er indgået de senere år, er, at vi skal udfordre de unge mere på deres uddannelsesvalg, så færre automatisk vælger gymnasievejen og vi opnår målsætningen om, at 30 % af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse i 2025.
* Med gymnasiereformen skærpes adgangskravene, så hovedvejen ind på stx, hhx, og htx er en uddannelsesparathedsvurdering med et gennemsnit på 5,0 i standpunktskarakterer i 8. klasse, i foråret i 9. klasse og ved folkeskolen afgangseksamen. Vi rydder op i studieretningerne og klæder eleverne bedre på fagligt til at gennemføre en videregående uddannelse. Det er helt afgørende, da op imod halvdelen af de fagligt svageste elever i dag falder fra undervejs i gymnasiet, og alt for mange må supplere deres eksamen efterfølgende.
Gymnasiereform sikrer også en tiltrængt faglig styrkelse af HF uddannelsen, som i fremtiden opdeles i fagpakker, der målrettes erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, samt en udvidet fagpakke eller overbygning, der er nødvendig for optag på universitetet.
HF har i dag et frafald op næsten 30 procent, Det er alt for højt, og det tager vi nu hånd om, så HF også fremover kan være en stærk mønsterbryderuddannelse.
For at reformen kan komme godt fra start, har partierne bag gymnasiereformen afsat 400 millioner kroner over de kommende år, til efteruddannelse af lærere og ledelse. Med først folkeskolereformen, så erhvervsuddannelsesreformen og nu gymnasiereformen sikrer vi, at danske unge får det bedst mulige afsæt til at få en god uddannelse og bliver godt klædt på til arbejdsmarkedet.
Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Anni Matthiesen MF (V), børne-og undervisningsordfører.
