Sydslesvig rager os alle

I det daglige tænker vi måske ikke længere så meget over det, men at der i dag er ligestilling mellem flertal og mindretal er langtfra nogen selvfølge. De gode relationer kræver fortsat en ihærdig og vedvarende indsats fra både mindretal og flertal.

Jeg har netop haft fornøjelsen af at tale ved friluftsmødet i Slesvig.

Sydslesvigsk Forening har i år stillet spørgsmålet: » Sydslesvig – hvad rager det dig? « Og jeg må sige, at Sydslesvig, mindretallet og grænselandet rager os i den grad. Mindretalspolitisk, kulturelt og økonomisk.

Vi lever i en verden præget af krige og nationale modsætninger.

Det har vi heldigvis formået at lægge bag os her i grænselandet, og både det danske og det tyske mindretal er derfor solstrålehistorier: Her i SydsIesvig har I vist, at det godt kan lade sig gøre at leve side om side i fred og fordragelighed med en flertalsbefolkning med et andet sindelag og et andet sprog. I har formået at udvikle jeres eget kulturelle særpræg båret af stor kærlighed til Danmark og dansk sprog og kultur, men I er samtidig også borgere med rettigheder og pligter i Tyskland. Det er ikke enten-eller, men både-og. Et meget godt billede på dette var en sydslesviger, der i en tv-udsendelse om mindretallet udtalte, at Margrethe var hans dronning, og Merkel hans kansler.

Mønstereksempel

Der er mange, der misunder de to mindretal denne udvikling: I er sammen med flertalsbefolkningerne et mønstereksempel på, hvordan dybe konflikter kan overvindes og føre til forsoning og venskab på tværs af nationale skel. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at en israelsk delegation fra Knesset med både jødiske og arabiske parlamentarikere lige har besøgt Syd-og Nordslesvig.

Formålet med besøget var at give parlamentarikerne et indtryk af flertals-og mindretalsforholdene i det dansk-tyske grænseland.

Og indtrykkene fra besøget skulle skabe dialog om emnet i Israel.

I det daglige tænker vi måske ikke længere så meget over det, men at der i dag er ligestilling mellem flertal og mindretal er langtfra nogen selvfølge. Det er ikke noget, som vi kan tillade os at tage for givet. De gode relationer kræver fortsat en ihærdig og vedvarende indsats fra både mindretal og flertal og fra de danske og tyske myndigheder.

I Nordslesvig har Slesvigsk Parti sat mange vigtige aftryk i de fire kommuner, og i Sydslesvig yder SSWs dygtige lokalpolitikere i både amterne og kommunerne en kæmpe indsats.

Og på trods af udfaldet af valget i Flensborg 5. juni, hvor genvalget desværre glippede, har Simon Faber som overborgmester i Flensborg været et meget vigtigt symbol på, hvor langt vi er kommet. Han har i den grad bidraget til, at Flensborg og grænseregionen er kommet på landkortet, både i Danmark og Tyskland.

Simon afleverer en by, der er godt rustet til fremtiden.

Det bekræfter Handelsblatts nye » fremtidsatlas « , der på hele 29 forskellige parametre undersøgte, hvordan det går med udviklingen i Tysklands byer og amter. Flensborg er på bare tre år rykket 67 pladser frem på listen og er nu nummer 147 ud af 402 sammenlignelige byer i Tyskland -og er dermed det tredjebedste sted i Slesvig-Holsten, foran byer som Lübeck og Kiel.

I dag er Flensborg én af de 15 byer i Tyskland, der er bedst til at etablere nye firmaer inden for it og kommunikation. Flensborg buldrer derudad, og signalet er, at grænselandet er i vækst. Der er skabt 3.000 arbejdspladser de sidste fem år, og arbejdsløshedsprocenten på 8,9 er den laveste i 30 år. Den udvikling gavner Flensborg by. Men det er også en udvikling, som smitter positivt af på hele grænseregionen.

Regeringsdeltagelse

Også SSWs regeringsdeltagelse i Kiel er en succes. Anke Spoorendonk er en markant og respekteret minister og viceministerpræsident, ligestillingen er gennemført på langt de fleste områder og er nu indskrevet i delstatens forfatning, og politikken på mindretalsområdet nyder bred opbakning i Landdagen.

Det er i høj grad SSWs fortjeneste. SSWs beslutning om at gå med i regeringen i 2012 for at få løst skolesagen er også en kraftigt medvirkende årsag til, at vi igen kan bruge årsmøderne og vores dialog i grænselandet til at se fremad.

En forudsætning for et stærkt og levedygtigt dansk mindretal her i Sydslesvig er muligheden for at have en så dansk hverdag som muligt. Derfor glæder det mig meget, at der gennem de sidste 10 år er blevet etableret næsten 500 danske vuggestuepladser rundt om i Sydslesvig. De vuggestuer er med til at gøre børnene fortrolige med det danske sprog i en endnu tidligere alder.

Jeg ved, at det er et tilbud, rigtig mange familier efterspørger, og at der flere steder er ventelister. En undersøgelse blandt pædagogerne i de sydslesvigske børnehaver viser blandt andet, at vuggestuebarnet bruger det danske sprog meget naturligere og lettere. Især for børn, der kommer fra familier, hvor hjemmesproget primært er tysk, er muligheden for at komme i en dansk vuggestue noget, der vil gavne dem hele livet igennem. Jeg er overbevist om, at vuggestuerne er et stærkt bidrag til, at også kommende generationer af sydslesvigere får et tæt og naturligt forhold til dansk sprog og kultur.

Godt naboskab

Den store opbakning til årsmøderne viser i hvert fald med al tydelighed, at båndene mellem Sydslesvig og Danmark fortsat er stærke. Og deltagelsen af så mange prominente talere fra den tyske flertalsbefolkning er et symbol på det gode naboskab. Det er et naboskab, som begge lande nyder godt af – også økonomisk.

Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner og aftager af næsten en femtedel af den samlede danske vareeksport.

Men der er fortsat et stort uudnyttet potentiale for danske virksomheder i Tyskland. I gennemsnit er den danske vareeksport til Tyskland kun omkring 1.300 kroner pr. tysker. Til sammenligning er den danske eksport til Sverige godt 8.000 kroner pr.

svensker. Det potentiale skal vi udnytte! Regeringen lancerede derfor i starten af året Tysklandsstrategien.

Formålet er at styrke det økonomiske samarbejde mellem Danmark og Tyskland og rette op på det forhold, at kendskabet til tysk i Danmark er faldende. Utilstrækkeligt kendskab til sproget er en barriere, når man vil ind på det tyske marked.

Konkurrencen er benhård, og det er ikke altid nok at have det rigtige produkt til den rigtige pris. Gode tyskkundskaber og en forståelse for tysk kultur er mindst lige så vigtigt. Som et tysk ordsprog lyder » Mit Englisch kommt man durch. Mit Deutsch kommt man weiter « . Netop i forhold til sprog og kulturforståelse er jeg overbevist om, at både det tyske og det danske mindretal kan fungere som brobygger mellem dansk og tysk kultur. Når det gælder det danske mindretal er det ikke bare, fordi næsten 70 procent af en sydslesvigsk studenterårgang tager deres videregående uddannelser i Danmark, og dermed er en stor ressource for danske virksomheder, men også fordi I som borgere i Tyskland har nogle særlige erfaringer og kompetencer.

Et af elementerne i strategien er at give elever på erhvervsuddannelser i det dansk-tyske grænseland bedre mulighed for at få dækket deres boligudgifter, hvis de tager deres praktik her i Tyskland. For de unge kan det være overvældende at skulle flytte til et nyt land og lære et nyt sprog. Men med den brede vifte af danske tilbud i hele landsdelen bliver overgangen måske lidt lettere.

Jeg har allerede under mine besøg i Syd-og Nordslesvig 30.

marts i år haft en række gode samtaler med blandt andet Flensborg Avis, Dansk Centralbibliotek og også med Bund Deutscher Nordschleswiger, der viste, at lysten til at hjælpe strategien på vej og til at gøre en ekstra indsats er stor. Vi talte blandt andet om behovet for nyt og mere tidssvarende materiale til tyskundervisningen, mulige sprogkurser her i Sydslesvig og ønsket om mere elevudveksling tværs over grænsen. Det er meget glædeligt.

For man kunne måske godt have frygtet, at der i Sydslesvig ville være blevet rystet på hovedet af, at det danske mindretal nu skulle til at øge danskernes lyst til bøje tyske verber og se Rundfunk. Men modtagelsen af strategien viser styrken ved vores fællesskab: I er helt på det rene med, at hvis det går godt i Danmark, så smitter det også af på jer.

Så jeg tror godt, at vi kan konstatere, at Sydslesvig – det rager os. For fællesskab, mangfoldighed og samarbejde – det rager jo os alle sammen.