Politikens kritik af reformudspil er forfejlet

POLITIKENS lederskribent burde læse regeringens udspil til en gymnasiereform, før tasterne angribes med forkerte udsagn og falske påstande. Det er forkert at påstå, at regeringen kun vil give én chance i uddannelsesvalget.

Faktisk har denne regering taget adskillige initiativer, der netop skal sikre, at flere unge får en uddannelse og vi vel at mærke ikke taber lige så mange unge i uddannelsessystemet, som vi gør i dag.

Lad mig bare nævne turboforløb for fagligt udfordrede unge, så de kan løftes fagligt.

Vi vil både gøre det muligt for dem, som er parate, fagligt og modenhedsmæssigt, til at påbegynde en hf lige efter folkeskolen. Men også give uddannelsesmuligheder til dem, der ikke har taget den snorlige vej, men gjort sig erfaringer i livet. Det er en central del af udspillet til et moderne og fagligt mere målrettet hf, at der skal være to ‘ optagespor’ ind i hfuddannelsen.

Det ene spor for dem, der har 4 i dansk og matematik og kommer lige fra folkeskolen, herunder også direkte fra 9. klasse, hvilket ikke er muligt i dag.

Det andet spor for dem, som måske er påbegyndt, men siden faldet fra andre steder i uddannelsessystemet, har gjort sig erfaringer på arbejdsmarkedet, har rejst eller på anden vis gjort sig værdifulde erfaringer på såvel livet som fagligt.

DE UNGE skal ikke vurderes på det karakterblad, som de forlod folkeskolen med, men på de evner og kompetencer, som de har tilegnet sig efterfølgende. Lever de op til adgangskravet, kan de selvfølgelig starte direkte. Set i lyset af at op mod 64 procent af eleverne i dag ikke kommer direkte fra grundskolen, så vil det i høj grad give ikke bare en, men adskillige muligheder.

I dag falder op mod 30 procent af eleverne fra i løbet af deres hf-tid. Det er det højeste frafald på vores ungdomsuddannelser, og jeg tror, man skal være lederskribent på Politiken for ikke at se det som et problem og erkende behovet for at reformere og målrette hf, så den kan vedblive at være den mønsterbryderuddannelse, som vil har brug for. Vi vil målrette den 2-årige hf mod professionsog erhvervsakademiuddannelserne, i erkendelse af at kun 13 procent af hf-studenterne tager på universitetet.

Lederskribenten påstår i den forbindelse, at regeringen »brænder broerne mellem de forskellige uddannelsesniveauer« og udelukker hf-studenter fra at komme ind på en lang videregående uddannelse. Det er forkert. Denne regering arbejder ikke med lukkede døre, men byggeklodser i uddannelsessystemet.

I dag tager 16 procent af hf-studenterne GSK suppleringsfag; det vil vi erstatte med et målrettet hf-modul med en varighed på op til et halvt år, som vil sikre, at de hf-studenter, der ønsker at læse videre på en lang videregående uddannelse, vil få det faglige løft, som sikrer, at de ikke bare begynder på, men også fuldfører en videregående uddannelse.

Vi hverken truer eller forringer unges uddannelsesmuligheder, som Politiken påstår. Vi vil derimod et fagligt stærkere hf, der løfter flere unge fagligt, får reduceret frafaldet og klæder de unge bedre på til deres videre uddannelse.