Klædt på til fremtidens jobmarked

Når Camilla, Mohammed, Oliver, Michelle og alle deres klassekammerater kaster med karameller på sidste skoledag, skal mange af dem efter sommerferien starte på en gymnasial uddannelse. Det er godt for vores samfund, at unge søger uddannelse, men alt for mange tænder autopiloten og følger vennerne med over til den røde hue og det almene gymnasium.

Det betyder, at mange af dem, som ikke har en stærk faglig ballast, falder fra eller kommer ud med så ringe en studentereksamen, at de reelt ikke kan bruge den til noget.

Derfor har regeringen lanceret et udspil til en gymnasiereform, som skal styrke fagligheden i de gymnasiale uddannelser, gøre de mange studieretninger, vi kender i dag, mere overskuelige og udfordre de unge på deres uddannelsesvalg.

Det skylder vi de unge, så flere ender på den rette hylde første gang, i stedet for at cykle rundt i uddannelsessystemet og samle på nederlag.

Det kan ingen nemlig være tjent med.

DE TREÅRIGE gymnasiale uddannelser skal rettes til de videregående uddannelser.

Derfor vil vi indføre et adgangskrav på 4 i dansk og matematik. Samtidig styrker vi det faglige niveau ved at indføre matematik på B niveau for alle.

Det skal være med til at skabe et fagligt stærkere gymnasium, der bedre kan uddanne og danne de unge og forberede dem på videre uddannelse og de krav, fremtidens arbejdsmarked stiller.

Vores forslag til et adgangskrav på 4 handler om at sikre den faglige basis, der kræves for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Vi gør de unge en bjørnetjeneste, når vi ved, at op imod halvdelen af de elever, som starter med under 4 i dansk og matematik, falder fra uddannelsen og får unødige nederlag.

Og nej, et karakterkrav på 4 vil ikke skabe gymnasielukninger uden for de større byer, som modstanderne af karakterkraver ofte fremfører. Fakta er nemlig, at selv med indførslen af et 4 tal, vil nærmest alle sydjyske gymnasier have flere elever, end de havde for ti år siden.

REGERINGEN VIL også modernisere HF og gøre den til et målrettet tilbud til de unge, der ønsker at tage en kort og mellemlang uddannelse som fx laborant, socialrådgiver eller pædagog. Vi vil altså målrette HF til de typer af videregående uddannelser, som rigtig mange HF’ere allerede vælger i dag.

Kun 18 procent af HF’erne søger mod universitetet. Vi sikrer dog samtidig, at HF-studenter, der ønsker at tage en universitetsuddannelse, fortsat har mulighed for en efterfølgende faglig overbygning på op til et halv år, der skal erstatte det nuværende GSK for HF’erne.

For dem, der søger ind på HF lige efter 9. eller 10. klasse vil der lige som på de treårige ungdomsuddannelser være et karakterkrav på 4. Men kommer man som 37-årig og gerne vil tage en HF, vil personen blive vurderet på de kompetencer, som vedkommende kommer med, ikke en gammel afgangsprøve fra folkeskolen fra den tid, man måske var en umoden rod.

SAMTIDIG ØNSKER vi et intensiveret grundforløb med mere naturfag og matematik, et opgør med snydkulturen ved at indføre større konsekvenser for snyd, styrke den feedback som eleverne får, afskaffe AT og indføre mundtligt forsvar på den SRP’en. For blot at nævne nogle elementer i udspillet.

Regeringen ønsker et fagligt styrket gymnasium, der klæder de unge bedre på til at gennemføre en videregående uddannelse.

 

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Anni Matthiesen MF (V), Børne-og Undervisningsordfører.