Foto: Rune Johansen

Gymnasiereform -fra elev til studerende

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og jeg har i sidste uge præsenteret regeringens udspil til en gymnasiereform. Reformen skal styrke fagligheden på de gymnasiale uddannelser og gøre de unge klar til videre uddannelse og fremtidens arbejdsmarked.

Venstre vil målrette gymnasiet til dem, der vil tage en videregående uddannelse. Med reformen ønsker Venstre at styrke både elevernes modenhed, almene dannelse og det faglige niveau hos fremtidens studenter. Regeringen vil derfor indføre et karakterkrav på 4 i dansk og matematik.

Kravet indfases over tre år, så unge, der søger ind i 2017 og 2018, skal leve op til et adgangskrav på 2.

Unge mennesker er forskellige, og derfor skal de hver især udfordres på deres uddannelsesvalg.

For nogle unge er det rigtige valg en erhvervsuddannelse, eksempelvis EUX-uddannelsen, hvor eleverne får både et svendebrev og en studentereksamen.

For andre er det en HF eller en treårig gymnasial uddannelse med almen, merkantil eller teknisk profil. For mig er den ene uddannelse ikke finere eller bedre end den anden, men vi skal have flere unge til at havne på den rette hylde, første gang de vælger uddannelse. Samtidig skal vi give dem et reelt arbejdsmarkedsperspektiv.

En vigtig del af udspillet er, at HF moderniseres.

Venstre ønsker at styrke fagligheden på HF og målrette undervisningen mod erhvervsakademier og professionshøjskoler. Samtidig tones uddannelsen, så de, der ønsker at læse til eksempelvis lærer eller finansøkonom, kan vælge retninger med fag målrettet netop den uddannelse, de ønsker at tage. Regeringen vil også indføre et målrettet HF-modul på op til et halvt år, så HF-elever, der fremover ønsker at læse på universitetet, ikke skal tage suppleringsfag. Vi indfører også et nyt optagesystem, hvor de ældre elever, der f. eks. har været ude at arbejde eller er faldet fra en anden uddannelse, bedømmes individuelt på, hvad de kan -og ikke på, hvad der i sin tid stod på folkeskolebeviset.

For at understøtte de behov, som dansk erhvervsliv har, og som fremtidens arbejdsmarked stiller, prioriterer regeringen i sit udspil bl. a. naturvidenskab, matematik og fremmedsprog. Regeringen foreslår, at der udarbejdes strategier for både sprog og naturvidenskab. Samtidig ønsker vi at styrke de unges digitale kompetencer.

Regeringens udspil vil også indeholde en tættere løbende evaluering af elevernes uddannelse, og grundforløbet vil blive intensiveret og omlagt, så vi giver eleverne mulighed for at danne sig et indblik i fagene, inden de skal vælge studieretning.

Samtidig styrkes den almene dannelse, og så vil regeringen forny prøverne samt forebygge snyd.