Vi tager bedre beslutninger, når vi ved, hvad de forskellige valg og fravalg betyder. Det er logisk. Viden er forudsætningen for, at vi hver især kan vælge frit og træffe beslutninger, der udvikler vores samfund. Det gælder både de beslutninger, vi træffer inden for hjemmets fire vægge, og de beslutninger, vi træffer professionelt rundt omkring på de danske arbejdspladser.
Jeg tror på, at det enkelte menneske er bedst til at bestemme over sit eget liv, og jeg tror på, at vi bedre kan udvikle vores institutioner, hvis de kan følge, hvad der går godt og mindre godt. Som politiker mener jeg derfor, at det er min opgave at stille information til rådighed, når jeg har den.
I Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har vi en lang række informationer om alle landets skoler. Vi ved for eksempel en del om, hvordan eleverne trives, hvilke kompetencer lærerne har på de forskellige skoler, og hvordan eleverne klarer sig efter folkeskolen. Men i dag er det for indviklet at finde informationerne, og det er for tilfældigt, hvilke oplysninger forældre, skoleledere, skolebestyrelser, lærere med flere får om skolerne. Der er behov for større åbenhed omkring, hvordan de forskellige skoler klarer sig, så skolerne kan udvikle sig, hvor der er behov for det.
Derfor vil Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling først i det nye år løbende offentliggøre en række væsentlige informationer om landets skoler. Det bliver en ny model for åbenhed på skoleområdet.
Med den nye model kan alle se, hvordan skolerne udvikler sig fagligt i forhold til elevernes sociale baggrund, elevernes trivsel, hvordan eleverne klarer sig efter skoletiden, hvilke kompetencer lærerne har, og hvordan elevsammensætningen er. Forældre, skolebestyrelserne, skoleledere og lærere kan altså følge med i, hvordan skolerne udvikler sig ud fra en række parametre frem for kun at sammenligne dem ud fra karakterer. Det er ikke kun ét tal, der afgør, om en skole er god eller dårlig. Vi skal se grundskolen i en bredere sammenhæng.
Karakterer er et vigtigt redskab til at måle det faglige niveau, men det siger på ingen måde alt om skolen, og det giver ikke forældre mulighed for at vurdere, om skolen møder de krav, de har til en skole for deres barn. Hvordan er trivslen, er lærerne uddannet i de fag, de underviser i, hvor stort er elevernes fravær og formår skolen overhovedet at løfte eleverne videre i uddannelse eller arbejde.
Skal skolerne kunne udvikle sig, er viden et vigtigt redskab, og skal forældrene kunne træffe et reelt oplyst valg om, hvilken skole der skal være deres barns skole, så er et enkelt tal ikke nok. For nogle forældre er det vigtigste, at deres børn trives, for andre at skolen har en god evne til at løfte eleverne på det faglige.
Vores moderne folkeskole og vores frie grundskoler skal ikke bare uddanne og sikre fagligt stærke elever, de skal også danne og udvikle robuste unge mennesker.
Og derfor er større åbenhed om vores skolers samlede resultater og deres udvikling gennem tid et vigtigt udviklingsredskab. Ved at se på skolerne i et mere nuanceret lys, bliver det tydeligere for skolebestyrelser, skoleledere og lærere, hvor der er behov for at sætte målrettet ind, og hvor der kan hentes inspiration. Åbenheden skal bruges som redskab til at udvikle vores skoler og styrke børnenes læring.
Karakterer er et vigtigt redskab til at måle det faglige niveau, men det siger på ingen måde alt om skolen, og det giver ikke forældre mulighed for at vurdere, om skolen møder de krav, de har til en skole for deres barn.
