Der skal prioriteres og tænkes smart

Det danske uddannelsessystem er kendetegnet ved en fri og lige adgang, som giver muligheder for, at alle uanset baggrund og størrelse på pengepungen kan komme så langt, som deres evner og indsats rækker til.

Det er et uddannelsessystem, som vi skal værne om og en kernevelfærdsydelse, som regeringen prioriterer.

Vi kommer dog ikke uden om, at rammerne for den offentlige sektors økonomi er stramme, og der er derfor behov for at prioritere og effektivisere.

Det sagde vi før valget, og sådan er det stadig.

Det kasseeftersyn, Finansministeriet for nylig har gennemført, viser, at der er behov for endnu hårdere prioriteringer af skatteydernes penge, for dansk økonomi ser desværre ikke så glansbilledagtig ud, som SR-regeringen sagde.

Alene til næste år er råderummet isoleret set tre milliarder kroner mindre end forventet. Det betyder, som vi skriver i regeringsgrundlaget, at alle områder i den offentlige sektor skal hjælpe til med at frigøre midler til de områder, regeringen prioriterer. Det gælder også uddannelses-og kulturområdet.

Store dele af den offentlige sektor har allerede i en årrække bidraget til at frigøre ressourcer til prioriterede områder. Det sker gennem et årligt omprioriteringsbidrag på to procent, som bliver omfordelt til andre prioriterede områder. Det krav har uddannelses-og kulturområdet samt kommunerne været undtaget for.

Men med aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er regeringen og kommunerne blevet enige om, at kommunerne også skal bidrage til at frigøre ressourcer, og derfor indføres der et årligt omprioriteringsbidrag på en procent i kommunerne fra 2016.
På uddannelsesområdet er der investeret massivt i, at flere kan få en uddannelse, og det forventes derfor, at en historisk stor andel af en ungdomsårgang vil få en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse.

I den sammenhæng har skiftende regeringer tilført uddannelsesområdet flere og flere ressourcer, uden at der har været stillet et krav til omprioritering.

Mens udgifterne på ungdomsuddannelsesområdet er steget med 27 procent og på de videregående uddannelser med 37 procent, er udgifterne i kommunerne til kun steget med en procent i 2008-2015.

Regeringen vil fortsat prioritere uddannelse og behovet for højt kvalificeret arbejdskraft. Men regeringen vil stille samme krav til hele staten om at effektivisere og tænke opgaveløsningen smartere. Regeringen vil derfor med finansloven for 2016 omfatte uddannelsesog kulturområdet af et årligt krav til omprioritering på to procent fra 2016 på linje med andre statslige områder.

Uddannelsessektoren har generelt en sund økonomi, og det er regeringens opfattelse, at uddannelsesområdet på samme måde som andre statslige områder, kommuner og regioner kan finde ressourcer at omprioritere ved smartere indkøb, stordriftsfordele, automatisering og digitalisering samt bedre organisering af arbejdet. Det er en stor opgave, men regeringen har tillid til, at vi med dygtige ledelser og undervisere på vores uddannelser kan løse opgaven samtidig med, at vi fastholder uddannelser af høj kvalitet, der forsyner arbejdsmarkedet med kvalificeret arbejdskraft.

 

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Uddannelses-og forskningsminister Esben Lunde Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *