Pressemeddelelse: Fælles kampagne fra Venstre folketingsmedlemmer;  resultater for Sydjylland er vigtigere end intern stemmekamp

To af Venstres sydjyske folketingsmedlemmer Anni Matthiesen og Ellen Trane Nørby lancerer mandag den 8. juni en fælles annoncekampagne.  Kampagnen kører frem til valgkampen slutter og er særligt synlig i Esbjerg og Kolding, hvor man vil kunne se de to politikere på busser, banegård og de såkaldte outdoor reklamesøjler.

Baggrunden for den fælles kampagne er, at kampen for Sydjyske interesser, det at stå sammen og arbejde for resultater, er vigtigere end den interne kamp om stemmerne i partierne som ellers ofte er dominerende under valgkampen.

Kampagnen skal sætte fokus på vores samarbejde for Sydjylland. Det er vigtigt at vi trods en valgkamp får sat fokus på hvad der er vigtigt på længere sigt, og som lokalvalgt politiker er det vigtigt at vi står sammen, udtaler Anni Matthiesen.

– Vi kan gøre mere for Sydjylland ved at stå sammen, end vi kan hver for sig, og det er det vi ønsker at symbolisere ved denne kampagne, udtaler Ellen Trane Nørby.

I Esbjerg vil man kunne se dem på reklamer ved Sædding Centret og på Esbjerg Banegård. I Kolding vil man kunne se dem på siden af 5 busser.

Over de kommende dage deltager Anni og Ellen ved flere fælles arrangementer i både Esbjerg og på Brørup marked.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *