Fælleslistens H. C. Nielsen synes i JV at forhenværende borgmester Aase Nyegaard har fået skylden for at vi mister sergentskolen. I stedet skulle det være os, som skulle have aben må man forstå.
Det er hverken første eller sidste gang vi på tværs af alle partipolitiske interesser må kæmpe for noget i vores kommune. Men hvis enhver sejr eller nederlag skal ende i diskussion om ære eller skyld, bliver det svært at vinde en eneste kamp.
Sandheden er jo, at et enigt byråd, vi lokale folketingsmedlemmer og kasernegruppen koordinerede tæt om strategien for at bevare sergentskolen. Det var tæt på at lykkes, da forsvarsministeren foreslog at nedlægge Varde kaserne. Desværre blokerede Dansk Folkeparti for beslutningen, der havde betydet at både Sønderborg og Haderslev kaserner havde overlevet.
Det letteste i verden, havde været at vi to som folketingsmedlemmer havde pustet os op i medierne, men det havde sandsynligvis stillet Sønderborg ringere i kampen. I stedet knoklede vi internt, i tæt samarbejde med borgmester og kasernegruppe, fordi vi vurderede, at det gav os den bedste vinderchance.
For selvom vi er uenige om meget, så har vi til hver en tid en fælles kamp, for at skabe resultater for Sønderborg. Tabet af kasernen frustrerer os alle, ikke mindst alle os der har kæmpet side om side. Til tider kan man blive helt arrig af at tænke på tåbeligheden i lukningen, men lige lidt gavner det situationen at Fælleslisten føler trang til at nedgøre andres indsats – det bringer ikke Sergentskolen tilbage.
Indlægget er skrevet sammen med Benny Engelbrecht og bragt i JydskeVestkysten Sønderborg d. 26. marts.
