Randzoner spænder ben for danske arbejdspladser

Fødevaresektoren i Danmark beskæftiger 140.000 personer fra landbrug over slagterier og mejerier til transporten af fødevarer – fra økologiske nicheprodukter til skinker, der sælges globalt. Danmark er kendt for vores kvalitetsprodukter, og havde danske fødevareproducenter de samme rammevilkår, som deres konkurrenter i EU, så kunne vi skabe mere vækst i de danske fødevarearbejdspladser. Desværre begrænser dansk særlovgivning og overimplementering af EU-reglerne væksten og koster danske arbejdspladser. Hvad end vi taler nitratdirektivet, vandrammedirektivet, eller randzoneloven, så agerer Danmark lovgivningsduks med tabte arbejdspladser som konsekvens. Ifølge Landbrug og Fødevarer kommer alene randzoneloven til at koste op til 1.900 danske arbejdspladser, og betyder, at 50.000 hektar – et areal på størrelse med Bornholm – ikke længere må dyrkes.

Randzoneloven koster produktion og arbejdspladser – også her i Vest og Sønderjylland. Når der bliver færre varer at fragte for chaufføren i Padborg. Når slagteriet i Tønder lukker, og færre dyr skal skæres op på slagteriet i Varde eller i Blans, så er der desværre folk, der skal se sig om efter et andet arbejde. Det påvirker den enkelte og deres familie, men det tynger også økonomien i kommuner som Varde, Tønder og Sønderborg, som alle har mange landbrug og fødevarevirksomheder. Den danske landbrugs- og fødevaresektor eksporterer varer for knap 148 milliarder kroner. Når produktionen og arbejdspladserne falder, vil eksportindtægterne gå i samme retning. Det er triste fremtidsudsigter for danske arbejdspladser – især fordi vi har mulighed for at gøre det anderledes.

I 2012 nedsatte regeringen en Natur- og Landbrugskommission, som skulle give sine bud på, hvordan vi skaber et moderne, konkurrencedygtigt og miljømæssigt bæredygtigt landbrugserhverv. En af kommissionens anbefalinger er at droppe de generelle og rigide randzoner og i stedet indføre intelligente virkemidler som eks. stenrev, tang eller muslinger. Randzonerne er noget makværk, som regeringen har tromlet igennem trods en række væsentligt fejl og mangler. Dels dømte Natur- og Miljøklagenævnet for knap et år siden de statslige vandplaner for ugyldige. Dels er kortmaterialet for randzonerne fyldt med fejl. Endelig er det usikkert, om alle landmænd kan få den økonomiske kompensation, som de har krav på for randzonerne. Det er bekymrende, at regeringen krampagtigt holder fast i randzonerne, for regeringens Natur- og Landbrugskommission har peget på, at der kommet ny viden og nye alternativer til randzonerne.  I Venstre støtter vi det forslag og flere af kommissionens andre anbefalinger, der sikrer bedre rammevilkår for landbruget uden at gå på kompromis med vores miljø.

Når landmanden i Sønderjylland skal efterlade 10 meter udyrket jord ned til grænseåen og samtidig kan vinke til sin tyske kollega, som må dyrke helt tæt på åen, så bliver forskellene i rammevilkårene tydelige. Det er ikke kun vores slagteri- og produktionsarbejdspladser, der flytter til Tyskland. Vores landbrugsjord bliver i stigende grad forpagtet af tyske landmænd og resultatet er, at vi mister vækst og arbejdspladser over hele Vest- og Sønderjylland.  Det giver ingen mening. Danmark kæmper med sin konkurrenceevne. Derfor skal vi ikke være EU’s landbrugsduks og give vores fødevaresektor dårligere vilkår, end deres konkurrenter i Sverige og Tyskland. Vi skal derimod sikre lige konkurrencevilkår – både i landbruget og i resten af erhvervslivet. Det handler ikke om rød eller blå politik, men om almindelig sund fornuft. Lad os følge Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og droppe de generelle og rigide randzoner og tage nye virkemidler i brug.

Indlægget er bragt i Jyske Vestkysten den 13. november 2013

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.