DET TALTE ORD GÆLDER
————————–
I Danmark er vi verdensmestre. Verdensmestre i skattetryk. Verdensmestre i størrelsen på den offentlige sektor. Og vi har en regering, der må være indstillet til verdensmesterskabet i løftebrud.
Syv ud af ti vælgerne mener, at regeringen nu er løbet fra så mange af deres valgløfter, at den ikke længere er troværdig.
Men det er ikke nok for regeringen, at de har mistet danskernes tillid – de fortsætter løftebrudene.
Det er ikke nok for regeringen, at vi indtager en førsteplads som verdens største offentlige sektor – de fortsætter og vil gøre verdens største offentlige sektor endnu større.
Det vil Venstre ikke. Vi vil investere i vækst og danske arbejdspladser ved at sænke skatter og afgifter. Det har Danmark hårdt brug for.
Forudsætningen for, at vi kan bevare det stærke danske velfærdssamfund, hvor der er råd til at investere i uddannelse, moderne sygehuse og omsorgsfuld ældrepleje er:
– at vi får skabt flere private arbejdspladser,
– at vi letter omkostningerne for danske virksomheder, så de kan ansætte flere i Danmark, og
– at vi sikrer, at det for såvel kassedamen som for kontanthjælpsmodtageren kan betale sig at arbejde.
Økonomi- og indenrigsministeren kaldte år 2012 for totusind-og-træls. Med regeringens såkaldte “kickstart” skrumpede dansk økonomi og velstand med 0,4 %.
Meget tyder på, at 2013 bliver år totusind og trist. Gang på gang har regeringen nedjusteret vækstforventningerne, virksomheder er gået konkurs og mennesker har mistet deres arbejde. Det eneste regeringen for alvor har kickstartet er asylpresset på Danmark. Antallet er nu det højeste i et årti.
Vores konkurrenceevne er på fem år raslet ned fra en tredjeplads til en 15. plads over verdens mest konkurrencedygtige lande. Vores gæld er stege
arbejdspladserne forsvinder, og væksten er i bund. Danmark står i tomgang, mens andre lande kører forbi i overhalingsbanen. Alligevel mener Statsministeren, at kunne fornemme et stemningsskifte i dansk økonomi.
Jeg tror IKKE, at slagterimedarbejderen i Ringsted, der allerede har mistet kollegaer og kan se frem til at 1000 stillinger nedlægges de kommende tre år, ingeniøren i DONG der sammen med 350-400 kolleger nu stiller sig op i ledighedskøen, sekretæren i FLSchmidt, der skal sige farvel til 200 kollegaer, betonbissen hos Pihl og Søn, som sammen med 1.000 andre ansatte ikke længere har et arbejde at stå op til, eller tømreren i en af de mange mindre håndværksvirksomheder, der er blevet trukket med i faldet, deler statsministerens opfattelse af et positivt stemningsskifte.
Jeg og Venstre håber også på bedre tider for dansk økonomi, og vi glæder os også over de små spirende tegn i økonomien, men vi ved også, at skyggerne fra den internationale finanskrise stadig er lange.
Et økonomisk opsving kommer ikke ved at krydse fingrene og bede om godt vejr. Hvis vi fortsat skal være blandt verdens mest privilegerede lande, så kræver det, at vi kæmper hårdere og sætter vores ambitioner højere.
Danmark er udfordret i det globale kapløb om arbejdspladser. Vi skal ikke til Kina for at finde vores konkurrenter – vi behøver blot at skue over Øresund.
Sverige er på tyve år gået fra at være klart fattigere end Danmark til i dag at ligge blandt verdens ti rigeste lande. Imens er Danmark på vej ud af top-20.
Opskriften på Sveriges succes er ikke raketvidenskab. Sverige har i dag har et skattetryk, der ligger fire procent under det danske. De fire procentpoint er ikke bare et abstrakt tal i et regneark. Det er tabte muligheder.
Sveriges skattelettelser og effektiviseringer har ført til øget vækst – ikke en velfærdsmassakre. Sverige har et højt velfærdsniveau og et finmasket sikkerhedsnet – ligesom Danmark.
Vi skal ikke se Sverige som en trussel – vi skal lade os inspirere. Danmark kan gøre svenskerne kunsten efter. Men det kræver politisk vilje til at holde fast i reformsporet. Den vilje har Venstre. Desværre har regeringen flyttet foden fra speederen til bremsen.
Danmark er et dejligt samfund, bygget op ved, at vi i fællesskab har taget fat og gjort en indsats. Men lige som intet – udover måske lommeuld – kommer af intet, så kan vi heller ikke bevare vores velfærd, uden vækst og private arbejdspladser.
Vi ønsker et samfund, hvor det kan betale sig at gøre en indsats.
Det kan det langt fra altid i dagens Danmark – for nogen er det faktisk lige modsat. Arbejdsmarkedsbidrag, mistet friplads til børnene i institutionen, udgifter til transport og andre udgifter er, hvad der venter, når man skifter offentlig forsørgelse ud med arbejde. For 57.000 personer kommer der kun 1.000 kroner ekstra i lønningsposen ved at arbejde. For mere end 14.000 af de danskere, der hver morgen står op og går på arbejde, er belønningen en regning. Økonomisk set ville de have mere ud af
at blive liggende på sofaen og lade sig forsørge af vores fælles samfundskasse. Det er ikke rimeligt.
Det er grundlæggende usundt, at vi står i en situation, hvor mange gerne vil, men ikke har noget økonomisk incitament til at tage et arbejde. Det er grundlæggende usundt, at hver femte dansker i den arbejdsduelige alder er forsørget af det offentlige. Det burde selv en socialdemokrat kunne forstå.
Danmarks velfærd og velstand er afhængig af, at vi også i fremover har succesrige danske eksportvirksomheder, som hver dag producerer alt fra pumper og vinduer over legetøj til skinker og minkkåber.
Statsministeren brugte sin åbningstale på at rose opfinderen af højtaleren Peter L. Jensen for at være et eksempel på dansk opfindsomhed og idérigdom. Men statsministeren overser, at Peter L. Jensen havde forladt Danmark længe før han opfandt højtaleren – og alt for mange danske virksomheder er på vej samme retning i
disse år – fordi regeringen svigter dansk erhvervsliv og forsømmer at forbedre danske virksomheders konkurrencevilkår.
Uden dygtige medarbejdere ingen produktion, og derfor skal vi væk fra den illusion, at vi danskere er så kreative, at vi i fremtiden kan leve uden håndens arbejde. Det kan vi ikke. I dag vælger kun en ud af fem unge en erhvervsuddannelse. Næsten halvdelen dropper ud af grundforløbet. Det er et problem. Ikke bare for den enkelte unge, men for Danmark som et produktionssamfund.
I Venstre ønsker vi en reform af erhvervsuddannelserne, som ikke bare styrker kvaliteten, men også højner prestigen i de faglige uddannelser. Det er en fejlslutning at tro, at kreativitet kan stå alene. Produktion og kreativitet skal gå hånd i hånd.
I svære tider skal vi stå sammen. Det skal vi også i EU. Det betyder ikke, at vi naivt skal acceptere detailregulering eller overlade nationale kompetencer på områder, hvor vi selv kan løse opgaverne bedre og tættere på befolkningen. Men vi skal stå sammen i EU fordi vi danskere og danske arbejdspladser får langt flere fordele end ulemper af et stærkt dansk EU engagement.
Tager vi det fælles EU-patent, så er det et kvantespring fremad for danske virksomheder og iværksættere. Tager vi kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet som menneskehandel, terror, narkosmugling og organiserede tyvebander, giver det ingen mening, hvis politiets arbejde skal stoppe ved grænsen, mens banditterne for længst har udnyttet internet og globalisering.
Danmarks EU-politik skal forholde sig til de problemer og udfordringer, der ligger foran os, ikke et Europakort tegnet mens Murens fald endnu var en nyhed.
Udelukkes Danmark fra Europol, så risikerer vi at blive et fristed for menneskehandlere, pædofiliringe og anden organiseret kriminalitet. Var det virkelig det, vi ønskede med vores EU forbehold fra starthalvfemserne?
Jeg håber at regeringen vil tage hænder op af lommen, så vi til foråret i fællesskab kan vinde danskernes opbakning til at afskaffe forsvars- og retsforbeholdet i sin nuværende form og sikre, at Danmark kan tilslutte sig det fælles EU-patent til gavn for danske arbejdspladser.
Også i Danmark er vi alle i samme båd. Desværre har regeringens løftebrud og zig zag-kurs betydet, at regeringen, som burde stå på skibsbroen og styre skibet har mistet både politisk kort, kompas og retningssans.
– Det skaber utryghed.
– Det hæmmer tilliden.
– Det hæmmer investeringerne og udviklingen.
– Det koster danske arbejdspladser.
Et lille land som Danmark har brug for en ansvarlig regering, der viser vejen.
Den røde regering har ikke bare har taget en omvej, den har lagt kursen fuldstændig om og driver nu om på må og få, hvor Gallups vinde peger på smult vande. Det er ikke godt nok.
Skal Danmark klare sig i den globale konkurrence, så skal reformsejlene sættes, den tyngende ballast lettes og kursen sættes mod vækst og jobskabelse. Det ansvar påtager vi os gerne. Venstre er klar, men vi venter fortsat på regeringen.
