”Meget få ting, der er værd at gøre, er lette at gøre”, sådan siger den amerikanske præsidents handelsrådgiver, Michael Froman, om frihandelsaftalen mellem USA og EU. Citatet indkapsler ikke kun frihandelsaftalen og forholdet mellem USA og EU. Det indkapsler også hele EU som projekt.
For 30 år siden var Europa delt på midten – fysisk af et jerntæppe, kulturelt af fjendtlighed og fremmedgørelse, og økonomisk af markedsøkonomi og vækst overfor den socialistiske planøkonomi og fattigdom. I dag er Europa forenet i mangfoldighed. Vi kan tilmed se tilbage på 5 år, hvor vi har stået sammen gennem det værste økonomiske stormvejr siden 30’erne. Uden fællesskabet, havde alle lande været overladt til sig selv. Det er netop ikke sket. Vi har meget, vi kan være stolte af i EU. Og der er meget, vi stadig kan lære.
Venstre går fuldt og helhjertet ind for EU. Der er ganske enkelt ikke noget alternativ til et stærkt europæisk samarbejde. Det betyder ikke, at vi stemmer for alt, der bliver foreslået på europæisk niveau. Tværtimod forpligter et helhjertet engagement i EU til, at man er konstruktiv og konsekvent. Det daglige arbejde i Europa handler ikke om for eller imod EU. Det handler om, hvorvidt vi ønsker et socialistisk og overformynderisk EU eller et liberalt og frit Europa.
En af EU’s største udfordringer disse år er lav vækst og høj arbejdsløshed. I Spanien er ungdomsarbejdsløsheden tæt på afskrækkende 60 % af ungdomsårgangen og næste år vil EU kun stå for 10 % af verdens vækst. Mere end 25 millioner europæere er arbejdsløse. Det er en udfordring vi skal tage alvorligt. Men svaret er ikke – som de skeptiske partier siger – at vi skal fjerne os fra EU og isolere os i nationalstaterne. Den vej har vi gennem Europas historie betrådt alt for mange gange – og med fatale følger. Og hvad vil dansk isolation fra EU ikke betyde for de 500.000 danske arbejdspladser, der er direkte afhængige af EU’s indre marked? Svaret er ikke EU-modstand. Svaret er at sikre, at væksten kommer tilbage i hele EU.
Derfor kæmper Venstre i Danmark såvel som i EU hver dag for højere vækst og flere arbejdspladser til gavn for danskere såvel som de europæere, der mangler et job. Vi står bag lancering af Europa-Parlamentets forslag til udnyttelse af det fulde potentiale af Det Indre Marked for energi, og vi er en central aktør i udformningen af den digitale lovpakke, der skal sikre reel frihandel inden for telekommunikation og digitale ydelser. Vi skal liberalisere uden at renationalisere landbruget og vi skal endelig sikre frihandel uden forbehold. Venstre vil et Løsningernes Europa. Frihandelsaftalen med USA vil for eksempel løfte EU’s medlemslandes BNP med 0,5 %. Med Helle Thorning som statsminister skrumpede dansk økonomi sidste år 0,4%. Alene i Danmark vil frihandelsaftalen mellem EU og USA give op mod 25.000 nye arbejdspladser. Fremtiden tilhører frihed og frihandel.
Hvor end man møder mennesker, som i fællesskab skal finde frem til løsninger på tidens udfordringer, møder man forslag, som for den ene er rationelle. For den anden helt ud i skoven. Det gælder i landets kommuner, i Folketinget og naturligvis i EU. Sidst var det lakridspiberne, der kom i socialisternes søgelys i Europaparlamentet. Som liberale går vi naturligvis op imod forbud af den slags. Venstre har sikret, at et modforslag kommer til afstemning i parlamentet. Fordi vi ønsker at bekæmpe idioti i EU såvel som i Danmark. Det vi kan tage med fra denne den såkaldte ”lakridspibegate” er, at EU ikke er en bureaukratisk borg et sted i Bruxelles, der trækker lovgivning ned over hovedet på os. EU er præcis de politikere, som befolkningen vælger til at repræsentere sig i EU, herunder alt for mange reguleringsorienterede socialister. Derfor håber vi at Europaparlamentsvalget vil styrke Venstre i Europaparlamentet.
Løsningen på de europæiske udfordringer er ikke et svagere EU. Løsningen er et stærkere men til gengæld slankere EU, der fokuserer på de områder, hvor vi i fællesskab kan nå mere og skabe bedre løsninger, end vi kan hver for sig.
Et fælles europæisk patent er et glimrende eksempel på, at vi som fællesskab kan blive stærkere. Hvis en dansk iværksætter i dag skal søge om et patent på hele EU’s marked, skal der søges om patent i 28 lande på 28 forskellige sprog. Det koster ca. 250.000 kr. Med patentdomstolen kan det klares ét sted på ét sprog og til ca. 5.000 kr. Patentdomstolen er et kvantespring for iværksættere virksomheder, der skal skabe den vækst og de arbejdspladser som EU-landene har brug for, og sikre job til de mange unge, der i dag har tabt troen på fremtiden.
EU er ikke kun udfordret på væksten. Overalt i EU’s medlemslande vokser skepsissen over for det europæiske projekt. Det er vel egentlig ganske naturligt. Når vi bliver ramt af stor ulykke, så rykker vi sammen og spejler os i dem, der er ”magen til” os. Men i et frit og integreret europæisk marked, er vi afhængige af hinanden. Når Tyskland i dag sender milliarder af euro til Grækenland, er det ikke for grækernes brune øjnes skyld. Det er fordi, Deutsche Bank og Commerzbank ville være gået nedenom og hjem, hvis Grækenland gik konkurs. Det ville have haft katastrofale konsekvenser – ikke kun for grækerne, men også for tyskerne, danskerne og alle andre europæere. Derfor støtter Venstre også fortsat op om Euroen. Den økonomiske union er en væsentlig del af Det Indre Marked og den velstand og arbejdspladser, der er skabt gennem det indre marked. Eksporterer EU-landende økonomiske og sociale problemer til hinanden, hæmmer det væksten. Derfor er det bekymrende, at de øvrige danske borgerlige partier er blevet Euro-modstandere. Det er Venstre ikke. Skal vi vende skepsis og national isolation til fremgang og fællesskab, så skal Europas regeringer og politikere ikke overbevise, men bevise over for den europæiske befolkning, at EU er fremtiden for Europa. At løsningen på vækstkrisen, jobkrisen og tillidskrisen ikke kun kan findes i hvert enkelt medlemsland, men i samarbejdet.
I starten af 90’erne fik Danmark sine tre forbehold overfor EU-samarbejdet. Siden har både EU og Danmark udviklet sig. Grænserne er åbne på godt og ondt, det europæiske forsvarssamarbejde fungerer og bidrager til fredsskabelse og konfliktløsning rundt om i verden og er samtidig i fuld gang med at blive intensiveret på opfordring fra og i tæt samarbejde med Nato. Det europæiske politisamarbejde er så vigtigt i kampen mod international kriminalitet, at det også bliver gjort stærkere. I den udvikling har Danmarks EU medlemskab stået stille, og vi risikerer inden længe at blive parkeret på rastepladsen, mens de øvrige EU-lande suser ned af Autobahn. Dansk politi bliver koblet af EUropol-samarbejdet og Danmark risikerer at blive et fristed for pædofiliringe, menneskehandel og anden organiseret kriminalitet. Det er skidt for Danmark, men godt for de kriminelle. Og det understreger med alt tydelighed, at forbeholdene hænger fast i fortiden i stedet for at bidrage til gode løsninger på nutidens problemer. Venstre foreslår at vi hurtigst muligt gennemfører en folkeafstemning om forsvars- og retsforbeholdet i dets nuværende form. Danmark skal ind i kernen af EU-samarbejdet. Der, hvor EU skaber resultater. Der hvor vi kan påvirke udviklingen. Den kerne holder forbeholdene os ude af.
Ikke alt, hvad der foregår i EU er lige liberalt. Sådan må det jo være. Men det kan aldrig blive argumentet for at melde os ud. Tværtimod er det netop argumentet for det modsatte. Hvis ikke vi som liberale er til stede i det europæiske fællesskab, så kommer der andre og hælder rød farve i det. Det er jo deres legitime ret. Derfor skal vi bidrage med alt det blå. Og ligesom vi ikke melder os ud af Danmark eller bliver ”Folkestyreskeptikere”, fordi der er ting, der skal blive bedre herhjemme, så er svaret heller ikke, at melde os ud af EU. Vi har med EU skabt en fredsskabende faktor, der er værd at kæmpe for. Økonomisk og politisk stabilitet er forudsætningen for fred i Europa. Uden samarbejde, ingen stabilitet. Derfor er EU hele besværet værd. Der er så absolut flere fordele end ulemper ved det danske medlemskab af EU.
Kronikken er skrevet af Ellen Trane Nørby, MF (V), politisk ordfører, Kastanie Alle 46, 6400 Sønderborg og Jens Rohde, koodinator og næstformand i Europa-Parlamentets industri-, energi- og forskningsudvalg, Friggsvej 8, 8800 Viborg.
