Det er et stort og smerteligt tab for Sønderjylland, at Sønderborg Kaserne skal lukkes. Vi er ligesom langt de fleste sønderjyder både glade og stolte over Hærens Sergentskole, der gennem årtier har uddannet danske sergenter i verdensklasse.
Med lukningen af skolen mister Sønderjylland mere end en uddannelsesinstitution og mange arbejdspladser. Kasernen er en del af den danske kulturarv, og den er en del af byens sjæl.
Derfor har vi også lagt politiske uoverensstemmelser til side og sammen med mange andre brave sønderjyder og Sønderborg Kasernes Venner kæmpet til det allersidste for at få lov til at bevare vores kaserne. Det var desværre ikke nok. Forsvarsforligskredsen har besluttet, at Sønderborg Kaserne skal spares væk, og det er en beslutning, vi bøjer os for.
Der blev i beslutningen nøgternt set lagt alt for stor vægt på hensynet til forsvarsøkonomien, til trods for, at den reelle besparelse ved at lukke Sønderborg Kaserne er forholdsvis lille. Faktorer som den folkelige opbakning til kasernen i Sønderborg, den historiske dimension, samt tabet af statslige arbejdspladser i et i forvejen hårdt ramt område, har derimod vejet alt for let.
Og det havde fra et sønderjysk perspektiv været en bedre beslutning, hvis man i efteråret havde accepteret det forsvarsudspil, der lå på bordet, og hvor hverken Sønderborg, Haderslev eller Bornholm for den sags skyld var i farezonen.
Dansk Folkeparti kan råbe nok så meget om kasernemassakrer, men det ændrer ikke på, at var aftalen blevet lukket i december, så var hverken Sønderborg eller Haderslev i farezonen. Selv om det er en trist tid, så er det en stor trøst at opleve det sammenhold, der har været i Sønderborg i kampen for at redde vores kaserne.
Det sammenhold er et mindst lige så vigtigt aktiv for Sønderborg som kasernen. Det skal vi bevare, når vi fremadrettet skal finde nye muligheder for at skabe vækst og nye arbejdspladser.
Skrevet i samarbejde med Benny Engelbrecht MF ( S), erhvervsordfører, og Jesper Petesen MF ( SF), politisk ordfører.
