Enhedslistens Finn Sørensen efterlyser i en kommentar til min kronik 24. november en melding fra Venstre om, hvor vi står. Det vil jeg selvfølgelig gerne uddybe for Finn Sørensen. Venstre anerkender grønlændernes ret til den grønlandske undergrund, og Venstre ønsker, at udnyttelsen af den grønlandske undergrund fører til reel økonomisk udvikling i Grønland og varige grønlandske jobs.
Hvad betyder det så egentlig? Det betyder, at vi i Venstre støtter Grønlands ønske om udvikling gennem udvindingsindustrien.
Grønlænderne ønsker – som enhver anden nation – vækst og udvikling, og de rige grønlandske råstofforekomster er et skridt på vejen. Men vi er i Venstre også meget bevidste om, hvordan det historisk er gået små nationer med store råstofforekomster, når de har inviteret rige udenlandske mineselskaber indenfor. De udenlandske mineselskaber er kommet, har gravet og sejlet enorme rigdomme hjem – og de har ikke kun efterladt et hul i jorden, de har også efterladt et kæmpe hul i økonomien.
Grønland har med Selvstyreloven fra 2009 hjemtaget råstofområdet. Hvordan grønlænderne udvinder sine råstoffer er derfor – langt hen ad vejen – op til grønlænderne selv. Den seneste måneds debat om Storskalaloven har vist, at grønlænderne er fuldt ud bevidste om de store økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser, det vil have, hvis flere tusinde kinesere kommer til Grønland for at arbejde i minerne. Vi har i Afrika set, at kinesiske arbejdere i anlægsfasen af minerne fører til kinesiske arbejdere i driften af minerne og mange andre steder rundt om i samfundet. Lad os ikke gentage fejlene fra Afrika.
Den nye version af Storskalaloven, der skal færdigbehandles i slutningen af denne uge, viser, at grønlænderne har lært af lektien fra Afrika. Grønland vil blandt andet nedsætte en international ekspertgruppe, der skal rådgive Grønland i sit mineeventyr, så det fører til mest mulig udvikling i det grønlandske samfund. Det glæder mig, men det ærgrer mig, at statsministeren og hendes regering igen og igen nægter at forholde sig til den virkelighed, som Grønland står overfor.
Rigsfællesskabet står overfor sin hidtil største prøve. Grønlænderne ser et mineeventyr tegne sig i horisonten, og vi skal i Danmark ikke være en barriere for eventyret. I Venstre melder vi os aktivt på banen overfor Grønland, og vi tilbyder vores støtte til grønlænderne, når de skal handle med en af verdens mægtigste og rigeste nationer. Rigsfællesskabet er stærkest, når det er et reelt fællesskab med ligeværdige parter med gensidig respekt og tillid. Kun ved at bringe fællesskabet tilbage i Rigsfællesskabet vil det grønlandske mine eventyr føre til reel økonomisk udvikling og varige grønlandske jobs – og ikke kun et stort hul i jorden.
