I Hedensted bruger lærerne i folkeskolen mere tid sammen med eleverne end i nabokommunen Ikast-Brande.
Og i Horsens bruger kommunen 17.000 kroner mere om året pr. folkeskoleelev end i Skanderborg.
Forskellene er bemærkelsesværdige.
For bliver eleverne i Horsens så meget dygtigere af at gå i skole, at det svarer til den væsentligt højere udgift for kommunekassen? Eller omvendt -er eleverne i Skanderborg nødvendigvis så meget dårligere? Og hvordan har Hedensted Kommune haft mere held med at få lavet en aftale med lærerne om flere timer i klasselokalerne med eleverne end Ikast-Brande? Eksemplerne er interessante.
For selvom vi alle er borgere i det samme land og med de samme grundlæggende velfærdsrettigheder, så er der selvfølgelig forskelle fra egn til egn og kommune til kommune.
Og vi er alle -særligt i en krisetid, hvor Danmark er presset af konkurrencen fra vores omkringliggende lande -nødt til at tænke over, hvordan vi bruger pengene bedst muligt. Det gælder både i husholdningsøkonomien derhjemme, i virksomhederne og i det offentlige budget.
Derfor er der selvfølgelig interessant at se nærmere på, hvorfor nogle kommuner har valgt én løsning og nogle andre en anden. Og frem for alt hvad det betyder for vores skoler, vores ældrepleje og daginstitutioner. Får vi den bedste skole ud af at poste flere penge i den? Eller giver det mere mening først at se på, hvor mange af lærernes arbejdstimer der rent faktisk bliver brugt sammen med eleverne -som jo er en grundlæggende forudsætning for læring?.
