Venstre kæmper for en grøn omlægning, hvor Danmark i 2050 bliver uafhængig af fossile brændstoffer. Men omlægningen skal ske på en realistisk måde, hvor vi ikke sender urimelige skatter og afgifter til danskerne og danske virksomheder. Kort sagt, så skal den grønne omlægning foregå i et tempo, hvor vi kan skabe nye job i den grønne teknologiske sektor, uden det går ud over nuværende industri-arbejdspladser. Derfor sagde vi fra starten fra over for regeringens udspil til ekstra energiudgifter på 5,6 milliarder kroner. Vores oprindelige energiudspil – som af næsten alle aktører blev betegnet som verdens mest ambitiøse energipolitik – kostede 3,6 milliarder kroner . Derfor har vi presset massivt på for at sikre, at den røde regering skærer ned på udgifterne, og de har da også lyttet. Heldigvis! Men når de har kunnet skære 1,75 milliarder af regningen, så understreger det jo egentligt blot Venstres pointe om, at den røde regerings første udspil var unødvendigt dyrt. Det vil ramme danskerne dyrt på pengepungen.
Kigger vi bare på Sønderborg Kommune, så har ca. 19.000 husstande fjernvarme, 8.200 har gasfyr og knap 4700 opvarmer huset ved oliefyr. Med regeringens udspil vil en familie, der bor i et standard parcelhus på 130 m2 skulle betale mellem 2000 og 8900 kroner yderligere om året for sin varme afhængigt af varmeform. Eller tag regeringens forslag om at forbyde oliefyr. Regeringens forslag sender en uoverkommelig regning på minimum 150.000 kr. til de 150.000 husstande, der hovedsagligt ligger i landdistrikter, hvor man ikke kan koble sig på fjernvarme eller anden kollektiv varmeforsyning. Og sådan kan man nævne en række problemer, for ikke at forglemme den femdobling af Nox-afgiften som regeringen har vedtaget sammen med Enhedslisten, og som truer ikke bare store virksomheder som Aalborg Portland, Hydro og Hartmann i Tønder, men også tusindvis af gartnerijob og en række smede og håndværksvirksomheder. Så nej, vi er ikke i land endnu, men vi håber fortsat på en bred, men realistisk aftale.
Det er også væsentligt, at pengene er i kassen, før vi bruger dem. Derfor må den ene af de havvindmølleparker, regeringen har foreslået, gøres afhængig af, at pengene rent faktisk kommer ind. Det vil være uforsigtigt at disponere med penge fra effektiviseringer, før de er gennemført. Og så skal energiaftalen sikre, at vi beholder eksisterende arbejdspladser i Danmark frem for at sende dem ud af landet. Derfor skal det analyses, om vi er samfundsøkonomisk bedst tjent med at lave vindmølleparken ved Kriegers Flak eller Horns Rev III først. Hvor får vi mest energi for pengene? Hvilket projekt vil skabe flest danske arbejdspladser? Det er sådanne og lignende fornuftige krav, som vi tager med os til forhandlingsbordet. Vi skal have en grøn omstilling i Danmark, men vi bliver nødt til at være realistiske, så vi ikke gambler med danske arbejdspladser og familiernes økonomi.
