Socialdemokratiets leder, Helle Thorning-Schmidt har givet falske oplysninger i sin argumentation om, hvorfor Bornholm skal have billigere flybilletter end resten af landet. Passagerer på alle indenrigsruter kan se frem til en afgift på 75 kroner, hvis S og SF skulle få held til at vinde valget. Men for at imødekomme de utilfredse bornholmere har Helle Thorning Schmidt siden lovet Bornholm et tilskud.
Det er nyhedsbureauet Newspaq, der slår fast, at Helle Thorning-Schmidt bruger snydeargumenter i sagen om flyafgifter. Hun agter at fritage flyture til og fra Bornholm for afgiften, fordi det ikke er muligt at komme til til øen om aftenen, og det derfor er et meget vanskeligt sted at være pendler, hvis man ikke kan tage flyet. Men det stemmer ikke overens med sandheden. Der går aftenfærger til Rønne fra Ystad helt frem til kl. 22.30 og fra Køge 00.30. Yderligere kan man hoppe på en bus i København og være på øen inden midnat.
Politisk ordfører fra Venstre, Ellen Trane Nørby, synes det er forbløffende, at socialdemokraternes statsministerkandidat bruger fejlagtige oplysninger: ”Der er på ingen måde rimelighed i argumentationen om at fritage Bornholm. Så det er lige så legitimt, at vi i Syd – og Sønderjylland bliver fritaget for afgifterne. Kernen for vækst er, at vi har en god infrastruktur, der forbinder vores område med andre dele af landet på en effektiv og billig måde. Det er utroligt, at andre landsdele skal forfordeles på baggrund af snydeargumenter.
Det undrer mig også såre, at S og SF’s lokale kandidater er ligeglade med den sydjyske infrastruktur og ikke vil kæmpe for at undtage lufttrafikken fra Sønderborg og Billund for den ødelæggende flyafgift som SF og S går til valg på at indføre, men de er måske ligeglade med vores arbejdspladser og vækstmuligheder?” udtaler Ellen Trane Nørby.
En ekstra beskatning på 75 kr. pr billet vil koste passagererne ca. 1.000 mio. kr. i 2010, hvis S og SF’s forslag bliver indført. Alene på flyafgange fra Sønderborg Lufthavn rammes 34.882 passagerer årligt. Dermed skal de sydjyske passagerer betale 2,6 mio. kroner ekstra for at flyve ud af Sønderborg lufthavn, hvis S og SF’s finder flertal efter valget. Ellen Trane Nørby er dybt bekymret: ”Det er på ingen måde fair, at folk i Syd – og Sønderjylland skal beskattes yderligere for at benytte sig af indenrigsflyvninger. Infrastruktur er en livsnerve for at sikre vækst i vores del af landet. Væksten i vores område fremmes ikke ved, at man beskatter transporten.” slutter Ellen Trane Nørby.
Hvis passagerafgiften bliver indført, har Sønderborg Lufthavn i en redegørelse til trafikudvalget vurderet, at Lufthavnen helt må lukke. 75-80 % af passagerne på ruten mellem Sønderborg-København er forretningsrejsende, som må se sig om efter alternative ruter for at passe deres arbejde. Alene 60 % af dem skifter fly i København for at komme videre ud i verden. Med lukningen af lufthavnen klippes den global livsnerve i Sydjylland over. Det vil få alvorlige konsekvenser for erhvervslivet og væksten i området.
citat
“Dermed skal de sydjyske passagerer betale 2,6 mio. kroner ekstra for at flyve ud af Sønderborg lufthavn”
Hvor meget er det lige brugerne af lufthavnen får foræret igennem det offentlige på nuværende tidspunkt? Hvad betyder 75 kr. one way, når man kan parkere gratis i lufthavn trods et million underskud som må betales af det offentlige år efter år. Det der ikke kan flyve, det må falde. I øvrigt er det pisse unfair at der findes lufthavne der kan få million støtte mens andre ikke kan. Hvorfor har Venstre ikke gjort noget ved det? For erhvervslivet er indenrigs ikke interessant de sukker efter udenrigsruter direkte ud af det jyske for at spare omvejen over København, det er kun politikerne der har deres egen særinteresse i at de bliver bevaret så de nemt og bekvemt kan komme frem og tilbage til borgen.
Jeg er selv modstander af en afgift på flybilletter, men jeg er også modstander af forskelsbehandling og unfair konkurrence.
Kære Torben,
Tak for din kommentar. Nu er det jo nok hverken første eller sidste gang jeg hører dine argumenter om, at du mener, at der forskelsbehandles mellem indenrigslufthavnene fordi der i nogle lufthavne ligeledes er en militær lufthavn, som dermed betaler en del af de fælles udgifter til lufthavnen, såvel som indenrigslufthavne, der modtager støtte fra kommunerne i oplandet.
Jeg er ikke enig med dig I, at det er det som skaber problemer for lufttrafikken i Danmark. Derimod er 165 millioner fordelt på de danske indenrigsruter/lufthavne mange penge, at skulle betale ekstra for at flyve hvis den røde flyskat på 75 kr pr billet indføres.
Jeg forstår ikke, hvorfor i alverden SF og S vil lægge skat på at være jyde, der har behov for at flyve. Desuden viser lufthavnenes beregninger, at det røde skatte/afgiftsforslag vil betyde, at Sønderborg lufthavn må lukke, samt at Karup, Billund etc. vil få deres aktiviteter reduceret væsentligt.
Din påstand om, at det kun er politikerne, der benytter sig af indenrigsflyruterne er helt hen i skoven! Vores indenrigslufthavne er en livsnerve for vores erhvervsliv, såvel som vigtige for mange andre, der pendler.
Derfor burde du bruge dine kræfter på at kæmpe mod den røde flyskat. For du kan være helt sikker på, at forudsætningen for at der kan komme flere af de udenrigsruter du taler om, det er at vores indenrigslufthavne har et økonomisk fundament, som hænger sammen.
Mvh
Ellen
Hej Ellen
Hvis du nu kunne læse så ville du se at jeg intet har skrevet om at det kun er politikerne der benytter indenrigs.Angående terminalselskaberne i de militær lufthavn i Karup og Aalborg, kom der sidste år en rapport fra statens eget luftfartsvæsen som slog fast, at der er tale om statsstøtte da de ikke betaler markedspris for de anlæg, infrastruktur osv. som de benytter. Andre mener det er synergi, det er det også, men problemet er at man ikke vil stille lufthavnene lige og det er unfair og konkurrenceforvridende.
Statsstøtte er grundlægende forbudt på EU-plan og det vil Venstre ikke åbenbart ikke gøre noget ved.
Er det fair at de 5 lufthavne i Vestdanmark der nyder godt af offentlige penge, alle kanalisere dem videre til brugerne af lufthavnene i form af gratis parkering? Så er det vel også fair at eks Billunds bruger får skattekroner til at tilbyde 11000 gratis parkeringspladser er det ikke? Nej de skal sgu ikke have en krone, lige så vel som de andre må klare sig selv. Offentlige penge er en sovepude.
Hvor er jeres støtte til jysk luftfart hende? Der er ingen der kan vokse sig store, når man skal konkurrere på ulige betingelser. Der er ikke plads til 7 lufthavne i Vestdanmark. Det gavner kun Monopolet i Kastrup som i stadigvæk støtter maksimalt med direkte økonomisk støtte, senest en sværm af offentlige penge godt kamufleret som en rutedestinationsfond for at lovliggøre støtten, da direkte støtte er ulovlig.De har i forvejen nærmest fået alt foræret, motorvej, bro, metro lige til døren, jernbane i kælderen og mange års monopol på udenrigs. Hvornår kan Billund få jernbane? Der mangler faktisk kun 14 km spor for at blive koblet på. Finansiering: Sælg statens aktier i SAS og CPH, de har aldrig villet det vestdanske samfund noget godt alligevel, tværtimod, de har kun beriget København.
Perspektivet er at rejsende kan sætte sig i toget i fx Odense, Århus, Holstebro eller sågar Sønderborg og køre direkte med tog til terminalen til Billund Lufthavn. Se det var noget der kunne hjælpe det Vestdanske erhvervsliv og udkandsdanmark, men er i interesseret i dette? næppe. Fordi i ikke kan se ud over egen kommunegrænse og eget behov, vil København altid være vinderen.
Så en stemme på venstre er en stemme på København.