Det lokale folketingsmedlem og politisk ordfører for Venstre, Ellen Trane Nørby, besøger mandag den 12. september kl. 14.00 den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture Syddanmark i Tønder. Huset Venture Syddanmark er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med at skabe job til svage og marginaliserede borgere. Virksomheden er et eksempel på, hvordan en socialøkonomisk virksomhed, i samarbejde med det lokale erhvervsliv, kan skabe de rammer, der skal til for at borgere, der ellers ville stå udenfor arbejdsmarkedet kan inkluderes og blive en aktiv del af samfundet. I Tønder har virksomheden bl.a. et samarbejde med ”Det Gamle Apotek”. Ellen Trane Nørby skal høre om Huset Venture Syddanmarks arbejde og få et indblik i, hvorledes deres arbejde hjælper mennesker med f.eks. funktionsnedsættelse til at få en hverdag til at hænge sammen og til at komme i job. Trane Nørby skal under besøget mødes med direktør Orla Mathiassen samt repræsentanter fra bestyrelsen.
Mødet finder sted kl. 14.00-15.00, mandag den 12. september på Plantagevej 37, 6270 Tønder.
Pressen er velkommen under arrangementet
For yderligere information
Ellen Trane Nørby, 6162 4258
For praktiske oplysninger
Rasmus Bønneland, 6162 4943