Ellen Trane Nørby deltager i flagdagen

Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009. Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regering, Folketing eller en minister. Det lokale folketingsmedlem og politisk ordfører Ellen Trane Nørby har valgt at rydde sin valgkampskalender i respekt for den indsats som de danske soldater yder i verdens brændpunkter og for at vise sin respekt for de faldne danske soldater. Derfor deltager hun i dag mandag i den officielle mindegudstjeneste i Holmens Kirke i København og i den efterfølgende parade på Christiansborg Slotsplads.

Dagen i dag vil jeg bruge på at vise min største respekt for det arbejde vores soldater yder i en række af verdens konfliktområder samt minde de soldater, der er faldet i kamp. Vi kan ikke være nok taknemmelige for den indsats, de hver især yder. Jeg ser derfor frem til, at deltage i de officielle arrangementer i København, men jeg sender også en varm hilsen til Sønderborg, hvor jeg ved, at flagdagen også markeres i byen. Jeg vil glæde mig til at deltage i arrangementerne i byen til næste år,”  siger Ellen Trane Nørby.

Foruden pårørende vil det officielle Danmark deltage i mindegudstjenesten i Holmens Kirke forventeligt med repræsentanter fra Kongehus, Folketinget og Ministre. Navne på faldne i international tjeneste siden flagdagen 2010 læses op. Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler under mindegudstjenesten

 

En kommentar til “Ellen Trane Nørby deltager i flagdagen

  1. konteksten for krig er døden en uundgåelig del ag krigen de unge mennesker har truffet et valg med bevidstheden om at de kunne dø af denne ulovlige krig som fjogh gik med til for at tilfredstille krigsliderlige bush

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *