Det lokale folketingsmedlem og politisk ordfører for Venstre, Ellen Trane Nørby, mødes torsdag på et landbrug ved Ribe med en række landmænd samt formand for Sydvestjysk Landboforening Claus Christensen. Her skal de sammen inspicere vandløb tilknyttet landbruget og diskutere de statslige vandplaner, som denne sommer er kommet i fornyet fokus, fordi den manglende vedligeholdelse – fra kommunernes side – af mange vandløb har betydet store oversvømmelser.
Det var også baggrunden for, at Venstre krævede et hyrdebrev udsendt med informationer om ansvaret for vandløbsvedligeholdelsen. Brevet er vedlagt.
Formålet med besøget er at debattere udformningen af og processen omkring de statslige vandplaner. Gennemførelsen af vandplanerne har trukket ud, da Miljøministeriet har modtaget mere end 4.000 høringssvar i forbindelse med den offentlige høring af planerne, og Ellen Trane Nørby har arbejdet hårdt for at tale landmændenes sag på Christiansborg.
Landbrugs erhvervet i Ribe-området oplever særligt, at vandplanerne koster dem dyrt på grund af områdets særtegnede natur med marsken:
”Landbruget er et af de vigtigste erhverv i Syd – og Sønderjylland. I Danmark beskæftiger fødevarebranchen omkring 150.000 personer og hvis vi skal fastholde de arbejdspladser, så skal vi sørge for, at vores landmænd ikke bliver dårligere stillet end deres kolleger i de andre EU-lande. Sikrer vi ikke ordentlige rammevilkår, så knækker erhvervet nakken på den hårde konkurrence, der allerede eksisterer i dag, og en meget våd sommer, og for mange en ødelagt høst har ikke gjort det bedre. Jeg er derfor meget optaget af at indgå i en dialog med landmændene om, hvordan vi kan tilpasse lovgivningen bedre, så vi både tager hensyn til miljøet, men samtidig sikrer, at vi kan have et konkurrencedygtigt landbrug i Danmark, der kan producere fødevarer af høj kvalitet ”, udtaler Ellen Trane Nørby.
Mødet finder sted hos landmand Hans Martin Schmidt, Tanderup Digevej 36, 6760 Ribe, hvor deltagerne vil tage udgangspunkt i vandløb tilknyttet hans landbrug.
Mødet finder sted torsdag den 1. september kl. 12.15 – 13.00 – Pressen er velkommen.
Der anbefales gummistøvler, da besøget inkluderer en markvandring og besigtigelse af oversvømmet vandløb
For yderligere information:
Ellen Trane Nørby, 6162 4258
For praktiske oplysninger:
Rasmus Bønneland, 6162 4943
Skal der virkelig en valgkamp til, før en ansvarlig politiker vil trække i gummistøvlerne.
Det er på høje tid der bliver gjort noget ved den skandaløse behandlig af naturen og erhvervet i vadehavsområdet. Staten og kommunerne har svigtet, og ladet sig rive med af forskellige naturødelæggende organisationer.
I forlængelse af dette iniativrige arrangement, bør du Ellen, inviteres ned til den tyske og hollandske marsk, og se hvordan naturen bliver plejet dernede. Marsken dernede er meget lavere end den danske marsk, det kunne måske give endnu mere stof til eftertanke.
Gør noget ved det NU!!!, – inden vi får Danmark ødelagt af intetvidende naturorganisationer ol.
Vejkanter og vandløb ser forfærdelig ud, en skændsel for os der gerne ser vores natur vedligeholdes. Vi har jo arbejdsløse nok, og det er meningsfyldt arbejde, som alle kan deltage i. Desuden kan man jo bruge alt det græs og ukrudt til biogas, lige som vore naboer mod syd gør, så giver det også miljøet et lift.
Kære Hans Sandberg
Der skal på ingen måde en valgkamp til, før jeg trækker i gummistøvlerne. Jeg har i lang tid arbejdet hårdt for at finde en fornuftig løsning for vadehavsområdet. Det handler om, at vi finder en god løsning for naturen uden at ødelægge vilkårene for at drive landbrug i området. Vi bør helt klart lade os inspirere af initiativer, som har lykkedes i vores nabolande. Man kan altid lære af andres erfaringer.
Jeg arbejder for at forbedre vejkanter og vejløb. Det er vigtigt for mig, uanset valgkamp eller ej, at Danmarks landbrug går hånd i hånd med naturen, så vores natur vedligeholdes, uden at landbrugets konkurrencevilkår forringes i forhold til de andre EU-lande. I Danmark beskæftiger fødevarebranchen 150.000 personer – det er arbejdspladser, vi ikke har råd til at miste. Det er derfor afgørende, at vi skaber ordentlige rammevilkår, så vores landmænd ikke knækker nakken på den hårde konkurrence fra udlandet.
Med venlig hilsen
Ellen
Vedr.: Jyllands Postens artikel fra den 16. august 2011
Under overskriften: POLITIKERE: MISFORSTÅET MILJØINDDSATS
Skrevet af Lars Attrup, larsattrup@jp.dk.
Artiklen afstedkommer nedenstående læserbrev
Af Civilingeniør Gerhard Posselt
gerhardposselt9@gmail.com
Beskyt de danske vandløb
Under overskriften ”Politikere: Misforstået miljøindsats” erklærer en række politikere i Jyllands Posten den 16.august 2011, at fremlagte vandplaner beror på en dansk fejlfortolkning af EU-regler, og at dette har medført at tusinder af kilometer vandløb der løber gennem det danske flade land, fejlagtigt er blevet klassificeret som ”naturvandløb”. Efter tysk eksempel burde den danske planlægning rubricere disse vandløb som ”stærk modificerede”, hvor vandløbenes primære funktion er en sikker afledning af alt vandet fra marker, enge og byarealer.
Til sammenligning hedder det, at hvor hovedparten af Tysklands vandløb er kaldt stærkt modificerede eller kunstige, vil næsten 90% af Danmarks 28.000 km vandløb blive udnævnt til at være naturlige, hvor det vil blive forbudt at fjerne vandløbsplanter (grøde) og at grave bundfældet mudder op. Efter politikernes næsten enstemmige mening vil vandplanerne således føre til oversvømmelse eller forsumpning af lavt beliggende arealer i land og by.
Disse synspunkter strider mod mine erfaringer. Fra miljøreformens begyndelse i 1970 har jeg haft den fornøjelse, som en af amtets ”vandmænd” at gennemtrave mange kilometer i den nordjyske natur (Nordjyllands amt). Ved denne vandring har mine medarbejdere og jeg løbende diskuteret landskabets karakteristika og den herved fremkommende vandløbstype. Prøver af vandløbenes dyreliv blev udtaget, og det gav os grundlag nok til at ”fange” de fleste forureningskilder. Tilmed omfattede undersøgelsen alle de kendte vandløbstyper, herunder den uforurenede bæk og den rene å, men også kanal og grøft i de helt flade områder.
Med vort gode kendskab til forholdene i amtets vandsystemer, udarbejdede politikere og embedsfolk ”Recipientkvalitetsplanerne for vandløb, søer og de marine farvande”. I lang tid udgjorde planerne et grundlag for administrationen af alle planer for kommunernes afledning af spildevand. Recipientkvalitetsplanerne tog udgangspunkt i det dyre – og planteliv, der findes i det næsten uforurenede vandløb – Der blev opstillet krav, der passede til de forskellige typer af vandløb, og det blev antaget, at med god rensning eller afskæring af spildevandet, skulle det være muligt at opnå det der i dag kaldes god økologisk kvalitet i vandløbene.
Der var imidlertid en del tilfælde, hvor planens mål om god kvalitet ikke blev opnået. Et eller andet sted var der en lille skovtrold, som arbejdede imod planlæggernes hensigter. For eksempel førte den overvejende maskinelle vedligeholdelse af vandløb med mejekurv eller dybdeske til en forøgelse af vandløbenes bredde og dybde. Vandhastigheden i vandløb med større tværprofil bliver, alt andet lige, mindre. Bundfældning af sediment øgedes og vandplanterne fik bedre vilkår til vækst. Vandløbets evne til at aflede vand blev således kun forbedret for en kort stund. Samtidig blev en varieret bund udjævnet af gravemaskinen. Havde den taget for hårdt fat under brinken, ødelagdes de gode skjul for ørreder og opholdsteder for mange krabledyr. En nænsom manuel vedligeholdelse med le ville derimod have bevaret vandløbets fysiske kvalitet.
Amtet i Nordjylland foretog i samarbejde med Miljøstyrelsen mange omhyggeligt dokumenterede forsøg med nænsom, miljøvenlig vedligeholdelse. For eksempel skar vi grøden i let mæandrerende form med afstand på ca.7 til 8 bundbredder mellem slyngningerne. Den forøgede variation fremmede stedets biodiversitet. På almindeligt dansk betyder det, at der kom mange flere fisk og mange flere arter smådyr. Samme erfaring høstede man ved udlægning af ”gydegrus”.
En anden positiv effekt var, at denne vedligeholdelse førte til, at vandstanden i en længere periode forblev stabilt lav, hvilket betød, at vandafledningen blev forbedret. På denne måde fik vi forvandlet mange vandløb, som en hård vedligeholdelse havde gjort kedelige og kanallignende, til gode fiskevande med godt dyreliv.
Med hensyn til sammenligningerne mellem tyske og danske vandløb, vil jeg mene – uden at kende beregningerne i detaljer – at der er mange flere vandløb i Danmark end anført. Min viden om det nordjyske siger, at kun ca. 1/3 af vandløbene var med i planerne. De der ”mangler ” er netop de mange tusinde kilometer kunstige grøfter. Hvis dette gælder på landsplan, vil forskellen mellem de tyske og danske tal ikke være så store.
Mine mangeårige erfaringer er således noget helt andet, end det der gives udtryk for i Jyllandspostens artikel. Jeg ved, at det kan lade sig gøre, at genoprette vore vandløb, men det kræver en målrettet indsats.
Erfaringer fra nævnte metoder med miljøvenlig vedligeholdelse af vandløb findes i dag nedskrevet i moderne regulativer. Følger kommunen som vandløbsmyndighed regulativernes forskrifter, kan der opnås pæne resultater for stedets biodiversitet med hensyn til fundne dyre- og plantearter. Ved siden af forbedringen af vandløbets evne til at aflede vand, så er et forbedret grundlag for varieret liv et overordnet mål for vor behandling af naturen.
Gerhard Posselt
gerhardposselt9@gmail.com