Interessen for, hvordan Tøndermarsken skal udvikle sig er stor. Det kom tydeligt til syne ved debataftenen på Rudbøl Grænsekro den 8. august, som vi var initiativtagere til. Forskellige synspunkter kom til orde, flere løsninger blev præsenteret og mange interessenter blev hørt. Sådan skal det også være. Marsken er et kulturlandskab, der er vigtigt for hele Tønder-området og grænselandet. Derfor skal debatten om marskens fremtid også fortsætte, og vi skal finde en løsning, hvor vi skal tage hensyn til såvel naturen og de fuglearter, der holder til i marsken, som de mennesker som bor har og de landbrug som har ligget har i generationer. Spørgsmålet er blot hvilken løsning?
Bag skrivebordene på Christiansborg har Socialdemokraterne allerede besluttet sig. Partiet ønsker en lov, der skal være med til at totalfrede marsken. Landmændene skal være glade, hvis deres kreaturer kan få lov til blot at græsse lidt på marsken. Vi støtter på ingen måde en hovedløs totalfredning, man er nødt til at tage helhedsbrillerne på, hvis man skal sikre en løsning, der giver vingefang til såvel dyr som mennesker. En hovedløs totalfredninger et ufleksibelt og unuanceret tiltag, og vi mener ikke det er København, som på millimeter skal diktere, hvordan marsken skal forvaltes. Der er brug for turisme, bosætning, landbrug og erhvervsliv i området. Vi må ikke forvandle Tøndermarsken til en død sump. Løsningerne skal findes under hensynstagen til såvel natur og dyreliv som mennesker og udvikling, og beslutningerne skal forankres lokalt.
Siden man i 1988 indførte loven om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, har man udbygget bevandingssystemet og stoppet for oppløjning af græsarealer. Marsken har ændret sig, og kigger vi på fuglebestanden, så er der desværre arter, der er blevet reduceret, og som vi skal sikre bedre yngle og leveforhold, men der er også mange fuglearter som der er kommet langt flere af. Vi er af den overbevisning, at de løsninger, der måske var rigtige for marsken for 20 år siden, ikke nødvendigvis er de rigtige løsninger i dag. Der er i høj grad behov for at tænke nyt og ikke lade fordums tabuer diktere standardløsninger. Et eksempel er undersøgelsen fra Miljøministeriet, som viser, at hvis fuglebestanden i marsken skal tilbage på niveauet fra 1980’erne, så skal også rævestanden begrænses. Også størrelsen på rovfuglebestanden spiller en rolle. Landbruget bærer langt fra skylden for den faldende fuglebestand. Derfor skal vi spille på flere løsninger og løbende evaluere dem vi har gennemført, så kan vi passe på marskens natur, uden vi sætter en stopklods for vækst og udvikling.
Hvad er en sump?
Med undren læste jeg dit indlæg om Tøndermarsken, der er fyldt med misforståelser og fejltolkninger. Derfor vil jeg hjælpe dig med at få lidt bedre styr på de faktuelle forhold i sagen om Tøndermarsken, der er et fredet NATURA-2000-område, og hvorfra 80 procent af bestanden af ynglende engfugle er forsvundet siden midten af firserne.
Men først et spørgsmål, hvor du måske kan hjælpe mig.
”Vi må ikke forvandle Tøndermarsken til en død sump,” siger du. Efter at have fulgt denne konflikt i nogle år og specialiseret mig i den journalistisk, er det første gang, jeg hører betegnelsen ”død sump” i forbindelse med marsken. Hvem mener, at Tøndermarsken skal forvandles til en død sump? Det kan ikke være landmændene, for det ville betyde deres endeligt i området, og det kan heller ikke være de grønne organisationer, for de er interesseret i masser af liv i Tøndermarsken. Tønders borgmester er meget glad for udvikling og turisme og vil eksempelvis gerne bygge hoteller og feriecentre i marsken, så han er næppe heller interesseret i at se Tøndermarsken som ”en død sump”.
Hvem kan det mon så være, Ellen Trane Nørby?
Du kommer med et udsagn omkring Socialdemokraternes ønske om en fredning: ”Landmændene skal være glade, hvis deres kreaturer kan få lov til blot at græsse lidt på marsken.” Enhver, med kendskab til Tøndermarsken, ved, at Tøndermarsken er et kulturlandskab, der ser ud, som det gør netop på grund af græsning. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har gentagne gange påpeget, at fuglelivet er afhængigt af denne form for landbrugsdrift.
Socialdemokraterne har tilsyneladende også kendskab til sagen, for deres miljøordfører siger: ”Landbruget skal fortsat – som det har været i århundreder – være en del af marskens natur, men primært som naturplejer og hovedsageligt i form af græssende kreaturer og får.” Det stemmer ikke helt overens med den problemstilling, du fejlagtigt fremstiller, men det er en langvarig og kompliceret konflikt, så det er selvfølgelig svært at finde hoved og hale i det hele. Sådan havde jeg det også selv, før jeg vidste noget om Tøndermarsk-sagen.
Især på et meget afgørende punkt fejlfortolker du sagen, så den rette sammenhæng udviskes. Igen formoder jeg, at uvidenhed er årsagen, og derfor vil jeg også her hjælpe dig med at hitte rede i det hele. Du siger, at det langt fra er landbruget, der bærer skylden for den faldende fuglebestand. Det er lige netop landbruget, der bærer skylden. Det har været konstateret i årtier, så det er ingen nyhed.
Gør man sig den ulejlighed at læse Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) og Skov- og Naturstyrelsens (SNS) rapporter om Tøndermarsken, kan man konstatere, at den faldende fuglebestand skyldes ”ændringer i driftsforhold”, altså intensiveret landbrug med gødskning og dræning af markerne og med for mange får og kreaturer, der tramper ynglefuglenes æg og reder i stykker.
I den seneste DMU-rapport fra 2009 konstateres det, at rævenes hovedfødekilde er får, og at fugle ligger langt ned på menukortet. Både DMU og SNS har desuden konstateret, at når en fuglebestand er i så ringe tilstand, som i Tøndermarsken, hvor flere arter ikke er i stand til at reproducere sig selv, bliver de ekstra sårbare over for rovdyr. Ræven udgør et problem, fordi fuglene er i så forarmet en tilstand. Og fuglenes tilstand er forarmet på grund af intensivt landbrug.
Så der kom også forklaringen på, hvorfor ræveudryddelse i Tøndermarsken er et skud i tågen…
Måske skulle du nærstudere Tøndermarsk-konfliktens historik og også læse de adskillige, videnskabelige rapporter fra DMU og SNS for at undgå fremtidige usandheder om Tøndermarsken.
Du vil helt sikkert finde det givende at udtale sig om noget, du har forstand på.
Jeg håber, du værdsætter min hjælp.
Venlig hilsen Jon Detlefsen, journalist.