Talentfuld, talentløs eller bare TALENT

Indlægget er bragt i bladet “Efterskolen”

Alle har noget de er gode til. Der er ikke en eneste af os, der ikke har noget vi mestrer godt, samt noget vi slet ikke dur til. Nogen har ti tommelfingre, men en matematisk begavelse, andre en sangstemme som en drøm, men vanskeligt ved ord. Nogen spiller godt fodbold, men skriver elendigt. Og sådan kunne jeg blive ved. Og vi kender dem også alle sammen.

Den stille dreng i klassen, der i frikvartererne frembringer tegninger, der med sine fabulerende universer tryllebinder og har samme effekt på folk som pigen med violinen, der kan hensætte i ekstase. På håndboldbanen imponerer nogen bare mere end andre og i matematiktimen er der også dem, der har lettere ved at løse ligningerne og altid har det rette svar på tungen.
Og når vi nu ved, at alle har såvel stærke som svage sider, hvorfor så ikke styrke de stærke i stedet for at dyrke de svage? Det handler på ingen måde om, at vi skal tælle alt muligt, der ikke kan tælles, og som måske ikke reelt tæller, fordi det er noget helt andet, der har værdi. Nej, det handler om at anerkende, at der er flere typer af intelligenser, og at man ved at bruge og styrke børn og unges stærke sider også ofte kan give dem overskuddet og succesoplevelserne til at tage livtag med de opgaver, der falder dem svært.

Det er først, når det ene nederlag tager det næste, at motivationen bliver svær at finde frem, og man forfalder til at synes, at det hele bare er noget møg og skolen et dårligt sted at være. Nederlag og sejre handler ikke kun om det, der sker i klasselokalet, det handler også om de sociale sammenhænge, om opbakning, motivation og anerkendelse. Derfor er god trivsel også en forudsætning for, at talentet kan næres og vokse.

Talent handler ikke kun om den dygtige student, men også den ordblinde med flair for geometri. Ikke kun fysiknørden, men også den designstuderende. Et løft i talentindsatsen måles ikke alene på OECD’s ranglister, men også i grundskolens sløjdundervisning.

Men talent forpligter også, og vi har i Jantelovens Danmark ikke været gode nok til at skabe rum til talenter. Det er derfor et udvalg under undervisningsministeren netop har fremlagt en række anbefalinger til, hvordan vi fremmer talenterne i den danske grundskole. Talenterne er nemlig ikke udelukkede de 1-2 % højtbegavede børn, der er på en årgang, det er også de 10-15%, der er talentfulde indenfor alt fra kreativitet, sport til fysik eller andet. Talent handler altså ikke om elitært at sortere og pace, men derimod om, at vi bringer alle stærke sider og talenter i spil.

Talentarbejdsgruppen anbefaler bl. a., at man i overbygningen i folkeskolen fremover skal kunne linjeinddele inden for og/ eller på tværs af områderne naturfag, humanistiske fag og praktiske/ musiske/ kunstneriske fag, og her er det da oplagt, at efterskolerne også spiller aktivt ind. For er der nogen, der gennem årtier har arbejdet med linjer/ temaer, så er det jo netop efterskolerne. Efterskolerne er jo menneskelige talentfabrikker, så sørg for at komme på banen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.