Fremtidens Europa er digitalt

Tirsdag den 3. Maj 2011 åbnede jeg Europabevægelsens konference ”Din digitale verden”, der blev afholdt på Christiansborg. Jeg er næstformand for Europabevægelsen og nedenfor kan du læse mit bidrag til den publikation, der blev udgivet i forbindelse med konferencen. Her sætter jeg fokus på, at fremtidens Europa er digitalt!

Foto: Hasse Ferold

 

Fremtidens Europa er digitalt

Hvis der er noget, der har været med til at tegne og præge Europa, er det teknologiske revolutioner. Bogtrykkerkunsten revolutionerede udbredelsen og omgangen med viden og kultur, og den industrielle revolution forandrede de europæiske lande for alvor og lagde – trods sine mange bagsider – kimen til det velfærdssamfund vi kender i dag. Sådan har teknologiske revolutioner de sidste mange århundreder været afgørende for kontinentets udvikling og sikret Europa en førende position på verdensplan.

Den seneste større teknologiske revolution kan betegnes som den digitale revolution. Som opkomsten af den moderne informationsteknologis fundament ”World Wide Web” mere end antyder, er denne revolution dog ikke forbeholdt europæerne – den har derimod fra starten været global. Når vi europæer i dag ikke kan bryste os af at have patent på den seneste teknologisk landevinding og oplever global konkurrence, er det derfor kun desto mere af afgørende at rette opmærksomheden mod den digitale dagsorden og det indre marked.

For hvordan sikrer vi at Europa og EU beholder sin førende plads på verdens økonomiske spillebane. Indenfor udvikling af digital teknologi og design, der meget let kan blive en afgørende hjørnesten i de enkelte regioners økonomier, er der ikke bare hård konkurrence fra lande i vestlige hemisfære som Canada og USA, men også udviklingslande og BRIK-landene som Indien og Kina kommer buldrende med innovative stormskridt og en arbejdsmoral, der er de fleste europæere fremmed. Europa har i dag ikke råd til at hvile på tidligere tiders laurbær, og skal vi sikre den europæiske konkurrencedygtighed indenfor det digitale marked, er det vigtigt at vi gør det til et fælles projekt, hvor vi tænker i tværnationale strategier.

Den kreative digitale dagsorden

 Derfor bør det være en målsætning at vi i EU skaber dynamiske vilkår for den kreative sektor ved at reducere bureaukratiet, lette adgangen til finansieringen, støtte forskningsprojekter og fremme øget samarbejde med partnere i og uden for EU. I en globaliseret verden kan den kreative digitale sektor bidrage til at skabe dynamik i den europæiske økonomi og til at forbedre EU’s konkurrenceevne. Vi skal derfor fokusere på iværksætterkulturen indenfor den kreative digitale sektor og styrke partnerskaber mellem it-baserede sektorer og andre sektorer som eksempelvis forskning, turisme, arbejdsmarkedets parter og offentlig service. Derigennem kan vi øge virkningerne af investering i digitale teknologier. Selvom digitale industrier primært udvikler sig lokalt og regionalt, så giver digitaliseringen og globaliseringen store nye markeds- og afsætningsmuligheder. Dog er det vigtigt, at slå fast, at vi har en stor udfordring i at hjælpe mindre og nystartede virksomheder på vej, både hvad angår adgangen til risikovillig kapital, men også når det handler om at beskytte intellektuel ophavsret. For mange kreative iværksættere er deres eneste aktiv ofte deres kreativitet. Ofte har de ikke et økonomisk råderum, og er måske endnu ikke erhvervsmæssigt egnet til at udnytte sit potentiale fuldt ud og skabe vækst. Det er på områder som dette, at EU kan bidrage til at sikre gunstige rammevilkår for en digital dagsorden, der sætter kurs med vækst, udvikling og konkurrencedygtighed.

Fra Danmark ved vi at den innovative digitale sektor – her tænker jeg bla. på computerspilbranchen, men også musik, arkitektur, design og film. De giver alle et substantielt afkast i form af eksport. Den kreative digitale branche er unik, og økonomisk set adskiller den sig fra mange andre kreative brancher ved at omsætte offentlige støttekroner til en overskudsforretning. De nyeste undersøgelser viser, at for hver støttekrone der gives til computerspil, film og TV, kommer pengene 3,25 gange hjem igen. Det er altså værd at notere sig, at den digitale og kreative kultursektor også har en erhvervsmæssig profil, når vi i europæisk regi skal etablere støtteordninger og sikre gunstige rammevikår. Der er derfor i bund og grund ikke tale om en støtteordning, hvor en branche skal holdes oppe med remmer og seler, men derimod om en investering i en vækstende og blomstrende industri.

Tag nu spilbranchen som eksempel. Spilbranchen er en ny, og som med alle nye brancher har den været ledsaget af en række børnesygdomme. Først og fremmest er spilbranchens unge alder en udfordring. Private investorer er tilbageholdende overfor at kaste større investeringen i noget de endnu ser som værende i sin vorden og dermed som usikkert, og på dansk jord har vi set at støtteordninger til spiludviklingsfirmaer kan være problematiske. Offentlige støttemuligheder falder let ned mellem to stole. For iværksættere indenfor den kreative digitale branche har det ofte ikke været muligt at få del i Erhvervsministeriets støtteordninger, da ministeriet ser computerspilsudviklerne som mere kulturelle end kommercielle, og omvendt har Kulturministeriets støtteordninger betragtet spilproducenter som mere kommercielle end kulturelle og dermed afskåret dem fra støtte.

Historien fortæller os derfor, at det er vigtigt at vi skaber nogle finansieringsmodeller, der står mål med nutiden og som anerkender udviklingen af digitale teknologi, som spilbranchen i tilfældet her. Vi skal altså sikre at de koordinationsproblemer der er mellem forskellige støtteordninger ophører. Den rivende udvikling indenfor spilbranchen kan i fremtiden blive et stort marked og på sigt udgøre et stort eksporthverv for EU. Bare se de vanvittige Angry Birds, der fra en sjov tanke og finsk spil pludselig er blevet en global mobildille. Det er vigtigt, at vi arbejder for at skabe optimale betingelser for at udvikling inden for digitale teknologier ikke bliver overløbet af konkurrerende verdensdele, men at vi derimod skaber rammerne for udvikling, og at vi kurerer børnesygdomme som manglende finansiering, uklare patenregler, gammeldags ophavsretsregler, der hæmmer en teknologisk udvikling i stedet for at fremme den.

 

Digitalt design og Velfærdsteknologi

Digitale teknologier folder sig ikke kun ud inden for underholdholdningsbranchen. Det er en væsentlig pointe, at udviklingen af digitalt design kan anvendes i mange andre sammenhænge, og særligt får man offentlig administration og service for øje, når man ser på muligheden for anvendelse af digital teknologi og design. Velfærdsteknologi er eksempelvis et nyt område hvor digitale teknologier spiller en stadig større rolle. Den overvejende del af de europæiske lande står over for udfordringen, at der bliver stadig færre yngre til at forsørge flere ældre. Med arbejdsbesparende teknologier som robotstøvsugere, telemedicin, gps- og pejleteknologier og elektriske låse, kan ressourcer fra praktisk arbejde frigøres, og velfærdsteknologi kan blive en del af svaret på Europas demografiske udfordring. En stor gevinst ved at satse på integration af og udvikling af velfærdsteknologi i den offentlige service er en styrket branche, der kan bringe nye arbejdspladser med sig. Ikke mindst varsles det, at velfærdsteknologien har et stort vækst- og erhvervspotentiale for industri og erhvervsliv liges som IKT generelt. En fælleseuropæisk satsning på digitalt design og velfærd kan være til stor gavn for både erhvervsliv, arbejdsmarkedet og ikke mindst brugerne af serviceydelserne.

Formår EU i fællesskab at satse på udviklingen af velfærdsteknologi, kan de europæiske lande erobre et vækstområde, der endnu ligger åbent og med sit i forvejen højtudviklede velfærdsniveau kan Europa være bannerfører for udviklingen af digitale teknologier i den offentlige service. Derfor bør Danmark også være drivende for denne dagsorden i EU. Vi skal ikke vente på EU, men vi skal samtidigt med at vi selv arbejder målrettet på at vækste på hele det teknologiske område som eksempelvis ABT-fonden er et eksempel på, sikre, at arbejdet også løftes til EU og tilføres en europæiske dimension og styrke.

Den digitale dagsorden tilhører fremtiden og der er stort set ikke det område, hvor man ikke kan indtænke digital teknologi. I offentlige administrationssystemer ligger der store muligheder for at effektivisere ved hjælp af digitale teknologier. Som eksempel kan Skatteministeriets hjemmeside Skat.dk fremhæves, hvor den enkelte borger, kan udfylde selvangivelsen, finde årsopgørelser og generelt har let adgang til et papirfrit opsyn med de personlige finanser.

IT i skolesystemet

Også i uddannelsessektoren er anvendelsen af it et af de helt centrale områder, hvor integration af informationsteknologier er ligeså meget en nødvendighed, som det også fremadrettet er en mulighed. Først og fremmest er it i skolesystemet en nødvendighed, da samfundets yngste kun er klædt på til at begå sig i vores moderne verden, hvis de er bekendt og fortrolig med brugen af it-teknologi. Internettet er både nutidens og fremtidens redskab til at tilegne sig viden og information, og derfor skal vi i europæisk regi arbejde med at integrere brugen af it og internet på alle uddannelsesniveauer, sådan at vi sikrer, at yngre generationer er godt klædt på, når de skal begå sig i vidensamfundet. Derudover skal vi erkende, at tiden hvor computerspil var ren underholdning, for længst er forbi. I dag ligger en stor del af lærings og uddannelsespotentialte – også overfor de skoletrætte drenge – i Edutainment, hvor leg og læring smelter sammen. ABCity er et meget godt eksempel på et dansk udviklet læringsspil, der skal gøre de unge fortrolig med alfabetet og de første ord. Og ABCity er bare et blandt mange læringsspil, som i disse år udvikles og blot skriger på systematisk at blive overført til vores fælles uddannelsessystem og ikke mindst folkeskolen.

Den markante udbredelse af informationsteknologier stiller dog også krav til forbrugerne. Alle og enhver kan publicere viden og andet information på Internettet, og i det lys er det magtpåliggende at vi tidligt i undervisningssystemet lærer at forholde os kritisk til den viden, der er tilgængelig og som langt fra altid er kendetegnet ved kvalitet. Kildekritikken skal ganske enkelt være et centralt element, når vi taler om EU’s digitale dagsorden. I den stadig informationsstrøm skal den enkelte borger kunne stille kritiske spørgsmål til den viden der serveres og de kilder der bruges.

For det andet er it i skolesystemet en god mulighed for at differentiere undervisningsniveauet og at udfordre den enkelte elev på et passende niveau. I dag er det for folkeskolen en svær opgave at sikre den optimale undervisning for det enkelte barn. I de værste tilfælde resulterer det i, at børn med indlæringsvanskeligheder tabes og at højt begavede og talentfulde elever ikke udfordres tilstrækkeligt. Ved at udvikle læringsbaserede spil og redskaber kan leg og læring understøtte hinanden og indgå aktivt i uddannelsessystemet og efter dansk forbillede kan man arbejde på i europæiske sammenhænge at stille krav til elevernes it- og mediekompetencer i alle fag.

 

Digital kulturarv

Digitalisering kan også være et værdifuldt redskab i EU’s integrationsproces. Igennem samarbejde og indblik i kulturer får EU-landene mulighed for at lære hinandens historie, kultur og værdier at kender. Jeg mener derfor, at vi i EU-regi skal arbejde for at EU-borgere let kan få adgang til medlemslandenes kulturarv. Her er digitaliseringen et væsentligt element. Et af de gode tiltag er hjemmesiden ”The European Library”, hvor der er rig mulighed for at gå på jagt i de forskellige landes kulturbibliotekter. For at alle skal kunne drage lige godt nytte af informationsteknologien og de muligheder den rummer, er det også afgørende, at vi sikrer en sund it-infrastruktur til EU-borgerne. Bredbånd og megabit er fremtidens motorvej og det er der vores viden skal udveksles. Derfor skal de europæiske lande stræbe efter at skabe gode bredbåndsforbindelse for alle husstande. I Danmark er vi ekstremt langt fremme og næsten hele befolkningen er i dag online, men resten af EU – og Verden – skal med, hvis det fulde digitale potentiale skal realiseres. Hvis internettet rummer indhold til en firesporet motorvej, nytter det ikke at it-infrastrukturen kun rækker til en dobbeltsidet kørebane for datatrafikken. Derfor bør det være et fælleseuropæisk mål at sikre en alle husstande en bredbåndshastighed, der står mål med internettets digitale indhold.

I en sidebemærkning viser den grønne revolution i Iran og senest de massive folkelige protester og kampe for demokrati i Mellemøsten og Nordafrika også, at teknologi, vidensdeling og internettet også har bragt en oplysnings- og videns-tsunami med sig. Selv uden bredbåndsmotorvejen pipper stemmerne frem gennem twitter, mobiltelefoner og langsomme netforbindelser. En digitalbølge, der gør det nærmest umuligt at afskærme befolkninger fra global viden, demokratiske værdier og bevidsthed om egen mangel på frihed og velstand.

Digitaliseringens udfordringer

Den hastige udvikling som den digitale sektor gennemløber skaber også nogle udfordringer. Et af de store problemer er ulovlige download af digitalt indhold. Det kan bringe den økonomiske levedygtighed af et fælles marked for digitalt indhold i fare og der består en stor udfordring i at fremme lovlige tilbud på tværs af grænserne. Hvordan undgår vi, at den hurtige udvikling ikke misbruges som tilfældet med piratkopiering, samtidig med at vi ikke underminerer mulighederne for at udbrede indhold på lovlig vis via internettet. En forudsætning for, at der er penge til at finansiere og udvikle kreativ digital teknologi er, at forbrugerne betaler for det digitale indhold, de bruger. I dag er det en udfordring at yngre generationer, der er født ind i den digitale tidsalder har en anden opfattelse af digital ophavsret end de har til det at stjæle et par fysisk materielle bukser eller slik i en butik. Det kan – og gør det tildeles allerede – underminere indtjeningen og forretningsmodellerne bag udviklingen af kreativt indhold og digital innovation. Men mængden af piratkopiering i dag er også et udtryk for, at der blandt mange brugere ikke er nogen tillid og opbakning til de eksisterende forretningsmodeller på nettet. Det kalder på nye og forbrugervenlige forretningsmodeller, der både tilgodeser brugere, såvel som skaberne og rettighedshavere af det digitale indhold.

Et andet forhold vi må være opmærksomme på, er at vi ikke tilsidesætter vore principper om retssikkerhed og privatlivets fred, og at vi ikke ender med at skabe et kontrolsamfund frem for et samfund bygget på tillid – et dilemma, der meget aktuelt, når taler falder på et digitalt samfunds muligheder.

Internettet og den digitale kommunikation har bidraget til at skabe vores vidensamfund og sociale medier har resulteret i en øget demokratisering af kommunikationen i samfundet. Alle kan komme til orde og tilkendegive deres holdninger og synspunkter og det har givet den ”borgerlige offentlighed” bedre vilkår. Der hersker ingen tvivl om, at den digitale revolution har bidraget med langt mere gavn end skade og at brugen af informationsteknologi og it er et uundgåeligt element i et ethvert fremtidigt samfund. Men den digitale dagsorden indebærer også en række udfordringer, som vi skal forholde os kritisk til, uden at det samtidigt forhindrer udviklingen af digital teknologi i de mange sammenhænge, hvor den vil være til glæde og gavn. I EU er det derfor helt afgørende at vi arbejder sammen både om at håndtere udfordringerne, der følger af den hastige digitale udvikling, samtidig med at vi i fællesskab arbejder på at skabe de bedst mulige vilkår for at udnytte det store potentiale der ligger i digitale teknologier.

Teknologierne skal ikke bruges til at overvåge og kontrollere borgernes adfærd, men til at skabe vækst og udvikling og det er en balancegang, der ikke mindst er blevet udfordret i kølvandet på 9/11 og de amerikanske såvel som europæiske terrorlove. Der oplagres i dag viden og informationer i et sådant omfang, at det alligevel er umuligt at overskue og man kan i USA ikke indrejse uden at afgive alt fra iris til fingeraftryk, vaner, bopæl etc. En viden, der hvis den bliver misbrugt kan bruges til alvorlige overgreb. Det er værd at notere sig, at der ikke findes sikre systemer. Tag bare Wikileads eller overvejelserne i NATO regi om at skabe en reel politik og strategi mod cyber-crime. Når man blindt kræver flere informationer digitaliseret uden at gøre sig de samme grundige overvejelser omkring sikkerheden i den cloud, hvor informationerne opbevares, så bør man som politiker i såvel DK som i EU stoppe op og tænke sig om en ekstra gang. Fagre nye verdens muligheder kræver ligesom al anden lovgivning og initiativer eftertænksomhed.

Der er som sagt internt i EU er stor forskel på brugen af it i de forskellige lande. Som bekendt er Danmark blevet kåret som verdens bedste it-nation ikke mindre end tre gange i perioden fra 2007-2009. På den måde er det oplagt at vi, såvel som andre lande med en højtudviklet digital sektor, løfter rollen som foregangsland og deler ud af vores viden og erfaringen til mindre it-udviklede europæiske, såvel som andre lande. 

 

 

2 kommentarer til “Fremtidens Europa er digitalt

  1. Fint indlæg, der samler op på mange af de spørgsmål, som vi kommer til at forholde os til – både nu og i fremtiden. Ikke mindst i kraft af den teknologiske udvikling, hvor nye digitale muligheder skal afstemmes efter lovgivning baseret på EU-direktiver, der typisk hænger med 5-10 år i forhold til nutiden.

    I indlægget savner jeg dog en anerkendelse af den danske digitale førertrøje i høj grad skyldes to faktorer, der ikke er nævnt.

    Digitaliseringen af den offentlige sektor samt udbredelsen af e-handel – de har trukket og trækker fortsat Danmark op i toppen af de mest internetintensive lande.

    Endelig må det også anerkendes af bankernes hastige og store udbredelse af netbank i 1990’erne har hjulpet mange danskere til at opdage pc’en og nettet som andet og mere end en skrivemaskine med skærm.

    Vi er med andre ord foran mange EU-lande, og derfor er der al mulig grund til at Danmark – ikke mindst under det kommende EU-formandssskab – deler ud af danske erfaringer og pragmatisme, så vi får brugbare løsninger og ikke det makværk, som vi senest har set med cookie- og forbrugerrettighedsdirektiv .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *