Undervisningsminister Tina Nedergaard besøgte Sønderborg

Det var en morgenfrisk undervisningsminister, der havde taget dagens første fly fra København til Sønderborg, for at se nærmere på den Sønderborgske folkeskole og hvordan vi sætter naturvidenskab i højsædet. Derfor startede dagen på Alsion, hvor Tina Nedergaard af kommunens medarbejdere, en lærer, Danfoss Universe og Project Zero, blev introduceret til projektet House of Science, som netop sætter fokus på undervisningen i de naturvidenskabelige fag.

Turen gik herefter videre til Dybbøl Skolen, hvor Tina Nedergaard både så hvordan man har bygget den nybyggede del af skolen energirigtigt, efter den brændte ned.

Det blev også til et kig ind i flere klasselokaler, hvor Tina Nedergaard hilste på skolens børn, inden besøget sluttede i fysiklokalet, hvor en af de lærere som har været en del af House of Science, fortalte om hvordan hun har været med til at gøre undervisningen i de naturvidenskabelige fag mere spænende for eleverne. Samt hvad hun har fået ud af, at deltage i netværk med de øvrige lærer i de naturvidenskabelige fag.

Sidste stop på turen rundt i Sønderborg var den tyske skole, hvor Tina Nedergaard ud over at se skolen, blev stillet spørgsmål om alt fra hvordan man sikrede mindre mobning i skolerne, til om skolerne havde nok penge. Besøget gav også undervisningsministeren et klart indtryk af hvordan mindretallets privatskoler, er en stærk del af grænselandets kultur. Som afslutning på besøget fik Tina Nedergaard et billede som eleverne selv havde lavet, hvorpå ministerens navn var skrevet med japanske skrifttegn.

Ikke kun Sønderborg fik glæde af at Tina Nedergaard var i det Sydjyske. Om eftermiddagen tog Tine Nedergaard og jeg til Vejle, hvor vi sammen med Jens Vibjerg så på indlæring og trivsel i Vejle Kommune. I Vejle har man nemlig sat fokus på samspillet mellem indlæring og trivsel. Det er et utrolig spændende og relevant projekt, for vi ved alle, at hvis vi ikke er motiveret, så lærer vi ikke. Jeg mener derfor, at det er helt centralt, at man i skolen har fokus på motiverede og glade elever.

Først besøgte Egtved Skole, hvor de 2 projekter ”Mange Måder At Lære På” og ”Skolen i Bevægelse”, blev præsenteret. Begge projekter har fokus på faglighed og trivsel.

Efterfølgende gik turen gå til 10. klassecenteret i Vejle kommune, hvor man gennem faglighed og trivsel, har arbejdet målrettet for at få alle elever videre til en ungdomsuddannelse. Efter rundvisningen mødtes Tina Nedergaard og jeg med Vejle kommunes skoledirektør og skoleudvalg. Det er helt afgørende, at vi sikrer de unge gode faglige færdigheder, når de skal ud i den globale konkurrence og derfor skal vi også sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse.

Se billeder fra besøgene her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *