I lørdags ophængte jeg sammen med Europabevægelsen JA-plakater i lygtepælene i Aabenraa. Det skete for at kickstarte debatten om indførelsen af euroen i Danmark, som har fået nyt liv efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag udtalte, at det kan blive aktuelt at ”overveje sin stilling til euroen og det danske forbehold mod at indføre euroen her i landet”
I Europabevægelsen ønsker vi en folkeafstemning om euroen. I Europabevægelsen er vi klar til at tage en afstemning, og derfor håber vi med dette initiativ at sparke gang i en ellers henslumrende dansk EU-debat.
Medlem af byrådet i Sønderborg Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti) bakkede op om plakat ophængningen og udtalte: ”Det er vigtigt, at Danmark er fuldt med i det europæiske samarbejde, specielt for os som bor i grænseområdet. Medlemskab af euroen vil skabe mere samhandel og vækst i vores region.”