Store dele af oppositionen og fagbevægelsen ønsker at indføre kvindekvoter som middel til at få flere kvinder ind i chefjobbene. Blandt andet forslog Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt i 2008, at børsnoterede selskaber skal tvangsopløses, hvis de ikke har minimum 40 pct. kvinder i bestyrelsen. Et forslag, som partiets ligestillingsordfører i øvrigt genfremsatte så sent som i april måned, og som i sidste uge blev fulgt op af formanden for FOA, da han foreslog at indføre kvotering for at få flere kvinder ind i chefjobbene i kommunerne. Overordnet er det meget fornuftigt, at vi som samfund ser på, hvilke barrierer der kan være for at opnå en mere ligelig fordeling. Til gengæld bør det aldrig blive et mål i sig selv, at have X eller Y procents kvinder eller mænd på ledelsesposterne. Hverken på direktionsgangen eller for den sags skyld i Folketinget. Udover at forslaget om kvindekvoter vidner om en uhørt centralistisk og formynderisk tankegang, så er hovedproblemet med kønskvoter, at det i sig selv fremhæver kønnet frem for kvalifikationer.
Kvindenedgørende kvoter
Kvindekvoter er reelt stærkt kvindenedgørende, fordi det betyder, at det er kønnet frem for de faglige kvalifikationer, som bliver afgørende for ens muligheder som mand eller kvinde. Det vidner om indtrykket af, at kvinderne i sig selv ikke er gode nok, og derfor skal have »en hjælpende hånd«.
Hvis du derfor er kvinde, og læser dette indlæg, så prøv at spørg dig selv, om du kunne tænke dig at blive ansat – ikke på grund af dine kvalifikationer – men fordi du tilhørte de 40 pct. kvinder, som S-SF i sin misforståede kønskamp har sat sit tal til? Og spørg derefter dig selv, om det er en god ide at tvangsopløse store børsnoterede selskaber, blot fordi de ikke opfylder et foreslået lovkrav om kvoter på mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen? Hvis du måtte være i tvivl, så hør blot hvad S-ligestillingsordføreren svarede: »Jeg er ret overbevist om, at Mærsk vil rette ind, hvis vi gennemfører forslaget. Ellers synes jeg, at vi skal have en debat om, hvem der bestemmer og tager beslutningerne i Danmark. Jeg mener, vi lever i et demokrati. Det er os, der definerer lovene«.
Vi skammer os
På vores køns vegne skammer vi os i den grad over udtalelsen fra det unge S-folketingsmedlem, der ikke alene har et kvindenedgørende syn på kvinderne, men som også med sit parti er parat til at være herre over titusinder af danske arbejdspladser og formuer. Hvis endelig S-SF mener noget seriøst med deres eget forslag, så kunne de jo passende starte med at tvangsopløse sig selv. Herefter kunne S-SF sammen med FOA sørge for at tvangsopløse store dele af fagbevægelsen, som heller ikke har »ligestilling« ud fra partiernes egen optik. Det ville i den grad klæde oppositionen, at starte med at lade deres tåbelige forslag gå ud over dem selv. Til gengæld er vores modsvar klart: Kvoter bør kun reserveres til fisk – ikke til danske erhvervskvinder. Kvinder skal vælges, fordi de er kvalificeret frem for kvoteret.
Indlægget er skrevet i samarbejde med Sophie Løhde, MF (V)
