I mere end 40 år var Albanien glemt bag jerntæppet, og kun de mest naive kræfter på venstrefløjen interesserede sig for landet. Albanien var fuldstændig isoleret, alt imens et af historiens mest blodige og bizarre regimer forarmede landet, under ledelse af den kommunistiske diktator Enver Hoxha. Siden da er meget ændret; i dag er Albanien medlem af NATO og håber på at blive medlem af EU.
I første omgang er det visumliberaliseringer, der står på dagsordenen. I dag skal albanske statsborgere igennem en besværlig og bekostelig proces for at få visum til EU. Det er i modsætning til deres naboer i Makedonien og Serbien, som ikke længere behøver visum. Ud af en befolkning på 4,6 millioner er over en million udvandret primært til Vesteuropa og USA. Det viser, at visumkravet overfor Albanien ikke har holdt albansk arbejdskraft ude af EU – hverken den legale eller illegale. De, der er blevet ramt af visumreglerne, er almindelige mennesker, som har villet besøge EU, skullet deltage i konferencer, studerende på udveksling med videre. En åbning på visaområdet vil også fremme den demokratiske udvikling i Albanien – fordi albanske turister i EU vil blive inspireret. Man kan sammenligne visumliberaliseringerne med en slags minioptagelse i EU. Albanien skal nemlig leve op til en række krav om bekæmpelse af organiseret kriminalitet med videre, for at visumkravet kan blive ophævet. Dette pres fra EU har været med til at holde den albanske regering på reformsporet. Visumliberaliseringer gør det ikke alene. Der er brug for, at EU involverer sig aktivt i at få løst den parlamentariske krise, som det seneste år har betydet, at oppositionen har boykottet arbejdet i parlamentet.
Krisen udspringer af beskyldningerne om valgsvindel i forbindelse med sidste års parlamentsvalg. Det er naturligvis uholdbart, at et NATO-medlem ikke har et fungerende parlament, og at der kan sættes spørgsmålstegn ved regeringens legitimitet. EU’s udenrigspolitiske koordinator, Catherine Ashton, bør træde i karakter og bringe parterne til forhandlingsbordet for at finde en løsning.
Den nuværende politiske konflikt truer med at destabilisere det unge albanske demokrati, hvilket vil kunne få negative konsekvenser for hele regionens stabilitet, sådan som man så det i slutningen af 1990’erne. Derfor er det vigtigt, at EU engagerer sig i den demokratiske udvikling og øget integration i det europæiske samarbejde. Et stabilt og fremgangsrigt Albanien vil styrke den demokratiske og økonomiske udvikling i ikke bare Albanien, men på hele Balkan og i sidste ende i resten af Europa.
Indlægget er skrevet i samarbejde af Erik Boel, Ellen Trane Nørby og Ditmir Bushati
Erik Boel er landsformand for Europabevægelsen , Ellen Trane Nørby er næstformand for Europabevægelsen og Ditmir Bushati er medlem af Albaniens Parlament for Socialistpartiet og aktiv i den albanske europabevægelse.
