I dag har jeg startet en Facebook kampagne for at bevare Sønderborg Kaserne. Gruppen er åben for alle der vil være med til at kæmpe for, at bevare Sønderborg Kaserne og sikre, at en lukning aldrig kommer på tale.
Sønderborg Kaserne har gennem årtier uddannet gode danske sergenter, der har løst opgaver i verdens brændpunkter. Forsvarets forankring over hele landet har været en af forudsætningerne for den store folkelige opbakning som forsvaret har. I Sønderborg skaber Kasernen liv og arbejdspladser og derfor er det vigtigt, at vi nu står sammen om Kasernen og sikrer, at en lukning aldrig kommer på tale.
Når forsvarsforliget skal realiseres, bliver det afgjort, hvilke af landets kaserner der ikke længere skal være en del af det samlede danske forsvar.
Vi skal være forberedte og sikre, at der allerede nu gøres alt for at synliggøre, at Sønderborg Kaserne ikke bare har en enorm folkelig opbakning, der er alfa omega for det danske forsvar, men også er klar til at løfte de opgaver som fremtidens internationalt aktive forsvar skal kunne.
Udover at starte kampagnen for Sønderborg Kaserne, har jeg inviteret forsvarsminister Gitte Lillelund Bech til Sønderborg, så hun kan se hvor godt Sønderborg Kaserne fungerer og hvorfor der er brug for at udvikle Kasernen, frem for at afvikle den.
Kampagnegruppen kan findes ved at trykke på dette link ’Bevar Sønderborg Kaserne’.
Hvorfor? Hvorfor skal der lægge en kaserne i øst og i vest? Nord og syd. Hvorfor ikke samle kræfterne. Det gælder også i missionerne. Jo større brødet jo mere smør skal der på og det tyndt det lag der efterhånden er.
Jeg er fuldstændig enig med Finn, Danmarks nuværende økonomi, verden, er ikke det samme som for 50 år siden, når der skal spares alle steder, så er det for mig i orden at også spare i militæret, der bliver virkelig frådset i militæret med udgifterne, og jeg har også tidligere været uddannet som sergent i sønderborg og har gjort tjeneste i udlandet og det meste ved Telegraferne ved Fredericia, indtil jeg blev træt af feltmad 🙂