“Jeg er glad for, at det er lykkedes, at få fødevareministeren til Sønderborg så hurtigt efter han er tiltrådt som minister. Med mødet kan vi få en god dialog om hvordan vi sikrer et stærkt landbrug i Sønderjylland.” Udtaler Ellen Trane Nørby, MF (V), og fortsætter:
“Der er ingen tvivl om, at såvel finanskrisen, den internationale konkurrence og skærpede krav presser dansk landbrug. For mig som Venstres lokale folketingsmedlem er det vigtigt, at vi sikrer, at dansk landbrug og fødevareproduktion også fremover står stærkt og har gode udviklingsmuligheder. Arrangementet med oplæg og debat er et vigtigt initiativ for at sikre en god dialog imellem politikere, landmænd og resten af befolkningen.”
Det er lykkedes Ellen Trane Nørby at få Venstres fødevareminister, Henrik Høegh, til at deltage i et debatmøde på Gråsten Landbrugsskole, d. 12. april, kl. 13.00-16.00. Mødet vil omhandle fremtiden for dansk landbrug. Set i forhold til landbrugets aktuelle økonomiske situation, konkurrencedygtighed, fødevaresikkerhed og ny teknologi.
“Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Venstre vil dansk landbrug og i en krisetid er det også vigtigt, at vi ikke sætter mange tusinde arbejdspladser over styr” udtaler Ellen Trane Nørby
Se invitationen til arrangementet her: Henrik Høgh besøger Gråsten Landbrugsskole
For yderligere spørgsmål:
Ellen Trane Nørby: 3337 4561