Ellen Trane Nørby og Anne E. Jensen besøger Tøndermarsken

Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby (V) og Europaparlaments-
medlem Anne E Jensen (V) besøger i dag, d. 26. april, Tøndermarsken. Det gør de for med selvsyn at se fuglebestanden i området og tale med politikere og personer, der arbejder med og i Marsken.
 
Mens mange af oppositionens politikere i København kræver hele Tøndermarsken fredet og landbruget i området nedlagt, så ser de to venstre politikere helt anderledes på den sag.
 
“Det er vigtigt, at politikere i København ikke bare med et knips freder hele Marsken og omdanner vores del af landet til et nationalmuseum, hvor al bosætning, vækst og udviklingsmuligheder umuliggøres” Udtaler Ellen Trane Nørby.
 
De to venstrepolitikere bruger hele deres mandag i området med en kalender med en række arrangementer, hvor enkelte er sammenfaldene.
 
Anne E Jensen besøger om formiddagen en række skoler i Tønder Kommune og taler om aftenen i Rotary.
 
Ellen Trane Nørby besøger bioenergiprojekter, en gård i Rødekro og Brdr. Hartmann, et kulturarrangement og deltager om aftenen i et debatmøde som VU Tønder står for.
 
Begge politikere mødes også med Tønders Borgmester Laurids Rudebeck for at drøfte aktuelle udfordringer og politik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *