Et klimatopmøde gør det ikke i sig selv. Nok så mange popbands, politikere og idealister kan valfarte til København, men bliver indsatsen ikke forankret, konkretiseret og folkeliggjort, så ender den som gode intentioner. Derfor bør alle påtage sig et ansvar. Det gælder også Efterskolerne. Et sted at starte er at energitjekke og renovere landets efterskoler, et andet at sikre, at eleverne på landets efterskoler lærer at tage engagement og får bedre miljø og klimavaner.
Engagement skal dog ikke forveksles med klimakuller og skræmmekampagner. Når jeg ser åbningsfilmen til COP15 med den lille pige, som i et mareridt mister sin isbjørn, så er jeg nået til kvalmepunktet. Det er følelsesporno af værste skuffe og jeg tror ikke, at det gavner, at skræmme danske børn og unge fra vid og sans. Jeg husker tydeligt hvordan vi som børn og unge i firserne kravlede ned under bordet i børnehaven for at udgå asbest, frygtede at være ude efter Tjernobyl og gik med atomkraft nej-tak og red regnskoven badges. Også Sovjetunionen var vi bange for. Og spørgsmålet er, om frygten gjorde os mere bevidste eller engagerede. Jeg tvivler.
Engagement er godt, inddragelse af børn og unge det samme, men der er ikke grund til at give børn mareridt og skabe klimafrygt. Som en amerikansk kommentator sagde, så var Martin Luther King nok ikke blevet den leder og legende han var og blev, hvis han i stedet for sin drømmetale havde sagt; ”I have a nightmare…..”
Burning Platform. Kaldes det vel, det som ses på bannere og reklamer over hele landet. ”Jorden græder”, ”Jorden drukner”, ”Isbjørnene dør”, ”Ørkenen sluger Afrika”. Jeg er ikke i tvivl om at vi står overfor en global klimaudfordring og at det er nu der skal handles, men findes der ikke andre måder at engagere os i den fælles indsats? Hvad med motivation, ansvar, troen på en bedre verden, engagement og idealisme. Alle værdier, der også kendetegner den læringstankegang som Efterskolerne står for, og som jeg håber, vil præge den klimakampagne, der følger efter København.
Det er ikke gjort med at høj og lav valfarter til COP15 i København i disse uger og ord som klimaforandringer, vedvarende energi, klimaflygtninge og miljøsyndere er på alles læber. Det skal de også være efter topmødet, hvis indsatsen ikke skal ende som varm luft frem for konkret handling.
Efterskolerne har meget på skemaet, men på et helt år har man også den unikke mulighed at bryde dårlige miljøvaner og sikre det ansvar og engagement, der skal til. Nutidens børn og unge bruger langt mere energi og forbruger langt mere end sidste årtis unge. Når de smider affald i naturen, gamle mobiltelefoner eller batterier i skraldespanden, eller storforbruger hårlak, glimmer og andre produkter, så påvirker det. De skal vide, at ansvar for klodens klima ikke blot er noget, der kan uddelegeres til politikerne, men noget vi hver især er en del af hver dag. Hvis temperaturen ikke skal stige og co2 udslippet vokse, så skal også Efterskolen løfte en del af opgaven og det kan man passede tage fat på når COP15 kavaleriet har forladt København og julesulet skal forbrændes.
