Hvad er prisen på et menneske?

Jeg tilbringer denne uge i Ghana med en lille delegation fra Udenrigsudvalget, langt væk fra den danske kulde og dog alligevel meget tæt på Christiansborg. Ikke Christiansborg som i Folketinget, men som det Ghanesiske regeringssæde Christiansborg udenfor Accra. I dag hedder borgen Osu Castle, men det er den samme som i århundreder fungerede som udskibningssted for den danske slavehandel. Som syvende største slavenation forestod Danmark en ikke uvæsentlig del af den slavehandel som fra 1500 til 1860erne menes at have bragt 11,6 millioner slaver over Atlanterhavet og endnu flere over det Indiske Ocean.

Det ghanesiske Christiansborg står altså som en skærende kontrast til det den kamp mod menneskehandel som en del af os deltager aktivt i på Christiansborg. Selv om Danmark var en af de første nationer til at stoppe slavehandlen, så kommer vi ikke udenom, at nutidens slavehandel – menneskehandlen fortsat trives, også i Danmark. Når man står her i Ghana og betragter den fattigdom, der driver folk ud i prostitution, børnearbejde og ud i små plimsollere med kurs mod de kanariske øer og ’paradis’, så er det trist at tænke på, at ofrene den gang som i dag kommer fra det samme område. Størstedelen af pigerne på Vesterbro er fra Nigeria.

Det amerikanske udenrigsministerium estimerer, at der hvert år er mere end 800.000 personer på verdensplan, som handles til arbejde, prostitution eller andre brancher. En del af dem ender i Danmark til en tilværelse, hvor tæsk, tvang, trusler og tvivlsomme kunder er dagligdag. I disse uger står de på de vindblæste gader mens byen fyldes med deltagere fra hele verden, som samles til COP15 – FNs klimatopmøde i København. For mange et topmøde som forhåbentligt vil kulminere med en reel politisk aftale med forpligtigelse, vilje og engagement fra alle verdens lande. Men med topmødekaravanen følger også en sort skygge, antallet af prostituerede vokser og med dem antallet af handlede og bagmænd, som tjener stort på andres ulykke.

Historisk set har det aldrig været billigere at købe et andet menneske, end det er nu, og det betyder, at menneskehandel er ved at overstige narkohandel som den organiserede kriminalitet, der indtjener mest på globalt plan. Våbenhandlen er fortsat den absolut største form for organiseret handel og kriminalitet, men fordi indsatsen mod og risikoen ved menneskehandel er så forholdsmæssig lille sammenlignet med narko, så er det et område i vækst.

Prisen på et menneske er i dag ifølge Slavery International kun en promille af, hvad den var. I 1850’ernes USA ville en mandlig slave, som kunne sælges til arbejde på plantager og lignede koste 1000US$, det svarer til 38.000US$ i dag. I Mali, nord for Ghana er den anslåede pris på en ung mand til slavearbejde 40 US$. i Thailand taler man om en pris på ca. 1000 US$ for en HIV-negativ pige, som meget ofte med familiens indforståelse sendes på bordel for at tjene til familien.

Vi skal slå hårdt ned på bagmændene. Langt hårdere end i dag og COP15 skal ikke blive et helle fordi politiet har mere end travlt med at passe på VIPerne. Den tidligere justitsminister Lene Espersen svarede Folketinget, at det at købe seksuelle ydelser hos personer, der er handlet og tvunget ind i prostitution kan sidestilles med voldtægt og at kunderne kan retsforfølges, så gør det dog. Slaveriet er for længst afskaffet i Danmark. Det skal respekteres, af alle!