På mandag den 19. oktober vil jeg sammen med Venstres borgmesterkandidat i Sønderborg, Tage Petersen, og Venstres næstformand og skatteminister Kristian Jensen, besøge Sønderborg Lufthavn.
Formålet med vores besøg er at sætte fokus på og diskutere luftfartens fremtidige vilkår, set i lyset af blandt andet Socialdemokraternes ønske om at gennemføre en klimaafgift, der vil genoplive passagerafgiften, som jeg selv var med til at afskaffe for nogle år siden.
En klimaafgift på samtlige flybilletter vil betyde, at incitamentet for at bruge vores lokale lufthavn vil falde, og det vil ikke kun have betydning for Sønderborg Lufthavn, men også for det sønderjyske erhvervsliv, der i dagligdagen er meget afhængig af lufthavnens transportmuligheder.
I forbindelse med besøget skal vi mødes med blandt andre lufthavnschef Anders Sørensen, adm. dir. Jørgen Nielsen, Cimber Sterling, adm. dir. Henrik Therkelsen, Air Alsie, bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen, Danfoss og formanden for Sønderborg Lufthavns advisory board, adm. dir. Kristian Strand.
Umiddelbart efter mødet er Kristian Jensen, Tage Petersen, jeg selv og mødets øvrige deltagere til rådighed for pressen. Det sker kl. 17.40 i lufthavnens terminalbygning.
Tilmelding til arrangementet sker til Damm Kommunikation, tlf. 70 23 33 03 eller på mail til jmd@dammkommunikation.dk