Bragt i magasinet Efterskolen den 28. oktober 2009
Efterskoleåret er i fuld gang. Sommerfuglene i maverne fra første skoledag er for længst fløjet, og de unge nyder en helt ny tilværelse, langt væk fra dagligdagens trummerum med mor og far. Nogen har mere hjemve end andre, men alle er de i gang med et fantastisk år, der vil give minder for livet. Når det hele er slut, venter et nyt kapitel i deres liv. Hvilke drømme har de for fremtiden, hvilken ungdomsuddannelse vil de begynde på?
Når fællesspisningen, aktiviteterne og deleværelset på efterskolen igen bliver skiftet ud med værelset hjemme hos “de gamle” skal nysgerrigheden for at lære mere gerne være der. Uden uddannelse er mulighederne få.
En ny udfordring
Desværre betyder den internationale finanskrise, at opgangstiderne har fået tilføjet den triste kategori, arbejdsløshed og det stiller mindst lige så mange krav til de unges valg som opgangstidernes vælge-og-vrage-mentalitet gjorde. Men det er en anden udfordring.
At sikre, at alle kommer med på uddannelsesvognen er ikke så let som det lyder. Tallene viser, at 10.000 unge i alderen 15-17 år ikke foretager sig noget som helst i hverdagen. De har ikke noget at stå op til om morgenen og motivationen og selvtilliden er ofte i bund. Hvis målet om at mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 får en ungdomsuddannelse skal nås, så skal motivation, læring og videbegærlighed i centrum. Her spiller efterskolerne en central rolle.
Efterskolen er et stoppested
Efterskolen er “stoppestedet” mellem grundskolen og ungdomsuddannelsen. Men det er ikke et hvilket som helst stoppested. Et år på en efterskole knytter elever og lærer utroligt tæt sammen, og de opbygger et tillidsforhold, der giver lærerne de bedste muligheder for at lære eleverne godt at kende. De har en unik mulighed – og forpligtigelse – til at hjælpe eleverne med at finde ud af, hvad de er dygtige til, så de kan finde deres egen hylde i samfundet.
Lærerne skal ikke kun undervise, de skal motivere og engagere, de skal få videbegærligheden og nysgerrigheden til at blomstre, så eleverne får lysten og modet til at uddanne sig yderligere. Den skoletrætte eller bogligt svage skal motiveres til at tage en uddannelse, hvor det boglige ikke er i førersædet. Og den usikre elev, der ikke kan få nok af at udforske Hermann Bangs litterære værker, sandsynlighedsregning og tyske gloser skal have opbakning og en hjælpende hånd til at vælge en gymnasial uddannelse – også selvom valget kan virke skræmmende.
Klar til fremtiden
Hvis alle unge skal gennem krisen uden for mange ridser i lakken, så kræver det først og fremmest, at de er rustet til fremtiden. En fremtid, hvor Danmark skal konkurrere på viden, forskning, iderigdom og kreativitet. I år startede 28.500 elever på en af landets 263 efterskoler. Det er et rekordstort antal. Efterskolerne skal favne bredt og sikre, at en mangfoldig skare af unge får motivationen til at uddanne sig videre med hjem i bagagen, når året er slut og en ny tid og verden venter på dem derude. Uden uddannelse, ingen vinger til at flyve ud i verden.
