Hellere besøg af postbudet end politiet

Kronik bragt i Berlingske

Man siger, at udviklingen altid går langsommere, end man forestiller sig, men at konsekvenserne altid bliver mere omfattende, end man tror. Hvis man overfører det på den udvikling, vi har oplevet i anvendelsen af informationsteknologi og almindelige menneskers brug af bredbåndsforbindelser til at kommunikere og skaffe sig viden og oplevelser, må man konstatere, at det er gået rigtigt stærkt, og at danskerne har taget den nye teknologi til sig.

Det er blevet stærkt understøttet af de muligheder og initiativer, som både offentlige myndigheder og private virksomheder har skabt for at kunne kommunikere med borgere og forbrugere. En udvikling som forbedrer mulighederne for kommunikation og vidensdeling i vores samfund og dermed også skaber et bedre fundament for vores demokrati.

Men udviklingen skaber også nogle udfordringer. Senest har Pirate Bay sagen i Sverige og det svenske piratpartis indtog i Europaparlamentet sat markant fokus på det. Nu adskiller Sverige sig meget fra Danmark, men udviklingen der rammer netop ned i essensen. Hvordan sikrer vi, at den fagre nye verden bruges til at udbrede indhold på en lovlig vis via internettet og samtidigt sikrer os mod misbrug af mulighederne.

Med den nye teknologi kan vi ikke komme uden om, at der også er skabt en meget nemmere adgang til at piratkopiere og dermed nyde godt af andres indsats uden at betale for det. Den ulovlige kopiering er naturligvis uacceptabel og en trussel mod den gode udvikling med mere åbenhed og tilgængelighed, som it-teknologien giver mulighed for.

Og det er ikke blot et spørgsmål om, at nogle få pladeselskaber mister grundlaget for deres økonomiske indtjening, nej, de udfordres såmænd alligevel på daglig basis af nye produktions- og distributionsformer. Nej, det er derimod et spørgsmål om, at de, der har lovbeskyttede rettigheder til deres egen indsats og produktion via ophavsret, oplever, at deres arbejde stjæles fra dem og bruges frit af andre. Det vil man ikke acceptere i nogen anden del af samfundets produktive sektorer, og det skal man naturligvis heller ikke når det gælder kreativt eller netbasseret indhold og opfindelser. Hvis det accepteres at man ikke skal betale for bl.a. musik og film forsvinder det økonomiske grundlag for, at nogen kan ernære sig ved indsatsen, og så forsvinder muligheden også for at sikre den brede og almindelige adgang til de værker, begivenheder, events og informationer, som netop er videnssamfundets kerne. Det er naturligvis ikke holdbart.

Det er derfor glædeligt, at også Advokatrådet har set problemstillingen og nu slår til lyd for at gøre en ekstra indsats for beskyttelsen mod piratkopiering samtidig med at der skabes større respekt for ophavsretten. Advokatrådet tilkendegiver klart, at respekten for ophavsretten er fundamental for en almindelig respekt for retssamfundet og dermed for den enkelte danskers retssikkerhed. Det kan vi som mediepolitikere kun bakke op om.

Der har fra visse sider, der synes at gå ind for at man frit skal kunne tilegne sig andres arbejde, været argumenteret for, at en håndhævelse af ophavsretten skulle være et indgreb i ytringsfriheden. Vi vil ikke afvise, at man kan konstruere beskyttelsesforanstaltninger – som eksempelvis det franske forslag  ’three strikes and you are out’ , hvor man kan lukke for personers adgang til internettet. Det vil være krænkende for den enkelte borgers adgang til information og deltagelse i samfundet.Og det er naturligvis uacceptabelt. Men vi vil bestride, at det, at skærpe respekten for ophavsretten og skride ind overfor piratkopiering skulle være i strid med fundamentale menneskerettigheder.

Det er klart at der er mange mennesker der downloader (lægger ned på egen PC’er) og up-loader (videredistribuerer) et hav af lovligt indhold. Faktisk uploades der lige så meget indhold, som der downloades på nettet. Og der er ingen tvivl om, at for almindelige mennesker, er det hverdag at bruge nettets mange muligheder. Samtidig er vi godt klar over, at når man som almindelig forbruger downloader et hav af indhold, så er det ofte svært for den enkelte forbruger at checke om det er lovligt. Det har vi forståelse for. Men når der findes personer og grupper, som ikke blot sniger sig til at downloade et musiknummer i ny og næ, men som ser det som sin fornemste opgave at muliggøre at andre kan downloade ulovligt, så må der skrides ind. For her er der tale om personer som bevidst sætter sig ud over ophavsretten og rettighedshavernes ret til betaling for eget arbejde. Det er personer der, for at sige det ligeud, fungerer som hælercentraler på dette område. Dem skal vi til livs.

Det er derfor vigtigt, at vi koncentrerer en stor del af indsatsen mod piratkopiering mod disse professionelle krænkere og udtænker metoder til at få dem bevidstgjorte om det uacceptable i deres adfærd. Og om fornødent, hvis oplysning og argumentation ikke ændrer deres adfærd, så skride ind over for dem med de sanktionsmuligheder, der allerede i dag gives i lovgivningen. Her vil det være en stor fordel, hvis de parter der er involveret i indholdsøkonomien, som bl.a. rettighedshavere, der leverer indhold, og internetudbydere, der giver mulighed for at distribuere det, går sammen om en indsats.

Vi er bekendt med at der har været drøftelser om dette i branchen og herfra skal der lyde stor opbakning til foranstaltninger som parterne selv aftaler og administrerer. En af ideerne er at rettighedshavere og internetudbydere sammen skaber et uafhængigt organ – eventuelt faciliteret i af et allerede eksisterende offentligt nævn der får mulighed for, via direkte breve, at kontakte de store krænkere med information om, at der er ulovlige aktiviteter på deres forbindelse, som de bør stoppe eller gøre noget ved. En tilsvarende praksis er faktisk gældende inden for betalingskortbranchen, hvor kortudbyderen også kontakter kunden hvis man oplever misbrug af en eller anden karakter.

Erfaringer fra Storbritannien viser da også, at hvis man udsender oplysende breve til forbrugere, hvor det konstateres at der sker ulovligheder på deres IP-adresse (ejerens internet-forbindelse), så reagerer de fleste personer positivt og får sikret sin internetforbindelse mod ulovligheden. Og sker der fortsat en ulovlighed på den samme IP-adresse, modtager man endnu et brev om, at man bør sikre sig snarest mod denne ulovlige handling. Hvis misbruget så fortsætter kan det være nødvendigt at sætte yderligere ind, men så må det ske via domstolene, som vi kender det i dag.

Men det vil helt klart være bedre og også mere forebyggende, hvis brugere med ulovlige uploads i første omgang får besøg af postbudet frem for politiet. Disse oplysningsbreve vil også give en vejledning i, hvordan man kan forhindre, at andre trænger sig ind på ens internetforbindelse og misbruger den, hvilket også kan være problemet for flere husstande. Men vi er sikre på at der vil være en almindelig forståelse for at gribe ind, hvis det er personer i ens egen husstand, der står bag bevidste, ulovlige krænkelser.
 
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er internetudbyderne og teleselskaberne, der skal foretage en overvågning. Og det handler slet ikke om, som i Frankrig, at udelukke nogen fra internettet og dermed afskære dem fra at være en del af videnssamfundet. Det går vi ikke ind for. Dette handler om at skabe et redskab til at ramme de, der helt bevidst og for nogens vedkommende helt professionelt, spekulerer i at krænke ophavsrettighederne. Den indsats vil vi gerne bakke op om.

Kronikken er skrevet i samarbejde med Socialdemokraternes Kultur og medieordfører, Mogens Jensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.