I dag (14/4) lyttede en særlig besøgende med fra Folketingets tilhørerloge. Gro en kvinde, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og hvis børn havde sendt et brev til ”rette vedkommende” blev læst op i salen. I forbindelse med debatten brugte Özlem Cekic meget af sin taletid til i en anklagende tone at klandre Folketingsmedlemmer fra VK og DF for ikke at lytte og forholde sig til Gros problemer.
Men Gro, jo vi lyttede, ligesom vi lytter til de mange henvendelser vi som Folketingsmedlemmer modtager dagligt og vi tager dem seriøst for det er ofte væsentlige bekymringer, forslag eller afmagt overfor et offentligt system, som ikke altid er lige god til at sætte mennesket i centrum.
Jeg noterede mig, at et af de punkter, som havde påvirket dit og din families liv negativt var en et barn med psykiatriske problemer. Ventelisterne på de psykiatriske område er noget vi fra Venstres side længe har været opmærksome på og det var derfor også en stor sejr, da det sidste år lykkedes at få indført en udrednings og behandlingsret i børnepsykiatrien som trådte i kraft den 1. januar. Jeg noterede også, at en voldelig eks-mand også havde terroriseret jer og her har regeringen skærpet såvel tilhold som effektivt sat ind mod vold mod kvinder. En handlingsplan som har givet en mærkbar reduktion i antallet af kvinder, der udsættes for partnerskabsvold.
Jeg synes det skal med for det er væsentlige initiativer som regeringen har taget for at hjælpe og som bestemt ikke kom med i oppositionens kritik. Debatten i salen i går var et forslag om at afskaffe starthjælpen og 300 timers reglen som de senere år har været en del af den vifte af initiativer, som også meget effektivt har været med til at få en meget stor gruppe ind på arbejdsmarkedet. Jeg tror derfor ikke at oppositionens forslag ville løse alle problemer i samfundet og derfor er ÖC kritik om at vi ikke lytter helt malplaceret. Vi lytter til alle, der ligesom du fremfører deres sag og problemer, men vi er ikke altid enige i den konklusion som oppositionen drager.
Og jeg synes efterhånden det antager usmagelige højder, når ÖC igen og igen klandrer alle andre for ikke at tænke på nogen og ikke forholde os til virkeligheden for det er absolut uden hold i virkeligheden.
