Venstre: Venstre kæmper imod fattigdom

Venstre ønsker at få løftet flest muligt ud af fattigdom. Derfor har regeringen siden 2001 gennem en række initiativer flyttet mange mennesker fra en tilværelse med passiv forsørgelse til en tilværelse med uddannelse og beskæftigelse, siger Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby i en kommentar til dagens analyse fra AE-Rådet.

– Det er ulykkeligt, når en familie ikke kan få enderne til at hænge sammen økonomisk og netop derfor har VK regeringen gjort meget for at hjælpe dem, der er økonomisk dårligst stillet i Danmark. Vi erkender, at vi stadig har en udfordring. Men i forhold til analysen fra AE-Rådet, så skal tallene finkæmmes. For eksempel anerkender vi ikke, at man tæller studerende og selvstændige med som fattige.

– Blandt de initiativer, som regeringen har søsat, er blandt andet gældsrådgivning for de fattigste, så de bedst muligt kan få styr på økonomien. Kampagnen ”Ny chance til alle” har givet ekstraordinær bevågenhed til de, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Dette har medført, at op mod 20 procent er kommet i job eller i uddannelse.

– Venstre vil ikke klientgøre folk, sådan som Socialdemokraterne gør. Socialdemoraterne foretrækker at parkere folk på høje ydelser. Vi tror derimod på, at den bedste vej ud af fattigdom er via arbejde og uddannelse og den vej vil vi fortsætte ud af.

En kommentar til “Venstre: Venstre kæmper imod fattigdom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *