Miljøminister til energineutralt rejsegilde i Sønderborg

På baggrund af invitation fra Ellen Trane Nørby, besøger miljøminister Troels Lund Poulsen på mandag d. 3. november Sønderborgområdet, for at se på miljø og energirigtige projekter.

”Jeg glæder mig til at vise Troels Lund Poulsen ProjectZero’s banebrydende arbejde og Danfoss Universe’s inspirerende projekter. Vi har meget at være stolte af i Sønderborgområdet, når vi taler miljø og bæredygtighed” Udtaler Ellen Trane Nørby, velfærdsordfører for Venstre. 

Rejsegilde på en Danmarkspremiere

Der er tale om en Danmarkspremiere, når miljøminister Troels Lund Poulsen taler ved rejsegildet af SIB Zero +huset på Prins Henriks Avenue 6. Huset er Danmarks første +lavenergihus, som producerer mere energi end det forbruger. Huset er et eksempel på fremtidens boligbyggeri.

Ungdommens klimatopmøde

Besøget i Sønderborg afrundes med et besøg på Danfoss Universe, hvor miljøministeren vil blive vist rundt i parken og præsenteret for projektet Bright Green Youth, som er et ungdomstopmøde, der samler børn og unge fra hele verden og sætter fokus på, hvordan vi hver især kan bidrage til et godt miljø.

”Jeg er glad for, at vi i Sønderborg løbende får besøg af ministre. Det er glædeligt at de kommer hertil og ser den udvikling der sker ind for mange områder”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *