Fremtidens folkeskole

Bragt i Venstre i Sønderborgs medlemsblad “Sønderborg set fra Venstre”

Af Ellen Trane Nørby, MF for Venstre i Sønderborg kredsen

Et af dansk politisk evige diskussionsemner er folkeskolen. Og det er vel også naturligt, når hovedparten af alle danskere starter deres uddannelses- og erhvervs- og dannelsesliv på skolebænken. Det er i Folkeskolen, at kimen til fremtidens Niels Bohr’ udklækkes, men det er desværre også i Folkeskolen, at mange mister deres nysgerrighed og lyst til at lære.

Derfor skal folkeskolen have et særligt fokus, og det har den også haft siden VK regeringen kom til i 2001. Der er allerede gjort meget. Fagligheden er styrket med flere timer i dansk, der er indført nationale tests, med kvalitetsfonden vil der blive investeret i bedre rammer for folkeskolen og vi har reformeret læreruddannelsen, så den fremstår mere moderne og klar til nutidens læringsmassige udfordringer. Det betyder ikke vi er tilfredse.

Desværre ser vi fortsat, at en sjettedel forlader folkeskolen uden basale faglige færdigheder. Jeg har selv mødt en del af dem gennem min bestyrelsepost på Efterskolen Strand i Fynshav. Her formår man at løfte eleverne flere klassetrin i løbet af et år fordi motivation, lyst, leg, nysgerrighed og tro på sig selv igen kommer i højsædet.

Sønderborg foregang på det naturvidenskabelige område fortjener også ros, selv om træerne endnu ikke er vokset ind i himlen. Men det er klart en begyndelse, at der tænkes nyt. Danfoss Universe som laboratorium for naturvidenskabelig læring og videreuddannelse af lærerne. Her er grænserne mellem skole og samfund blevet nedbrudt med positive resultater.

Men der er mange udfordringer endnu. Der kan gøres meget mere for at sikre, at beslutningerne træffes på den enkelte folkeskole. Vi skal styrke skolebestyrelserne og kommunerne skal turde delegere mere ansvar såvel som økonomi ud til den enkelte skole. Det er ikke negativt, hvis der opstår en naturlig kappestrid mellem skolerne og skolebestyrelserne skal igen have en indflydelse, som gør det til et eftertragtet job at sidde der, ikke en nitte man trækker og en funktion som gummistempel.

Læringsmetoderne og pædagogikken skal styrkes. Det er de færreste børn, der lærer optimalt med rumpen plantet på en hård stol og time efter time, som afløser hinanden. Leg og læring og udforsking af videbegærligheden er vejen frem. holbæk kommune har med succes indført idræt og anden bevægelse som fast ingrediens på skoleskemaet hver dag med stor succes og til en minimal udgift. Resultat mere engagerede elever. Hvad der tidligere var feinsmecker viden er i dag bredt anerkendt. Som Howard Gardener har påvist, så lærer vi på forskellig vis og stímulering af ens stærke sider medfører netop en bedre indlæring generelt.

Vi ser alt for mange børn og unge, der lever decideret usundt. Derfor bør kostpolitik, såvel som en markant antimobningspolitik være fundemental på alle skoler. Børn lærer hverken når hjernen kører i tomgang på hvidt brød, eller når frygten for kammeraternes drillerier tager glæder fra skoletiden. Venstre bakker op om de madordninger, som er iværksat på forsøgsbasis af fødevareministeriet. Det betyder ikke at forældreansvaret er forsvundet, men gennem forældrebetalte ordninger, kan skolen være med til at sikre børn en god og sund kost.

Et andet opråde, hvor der skal tænkes nyt er på det kreative område. Styrkelsen af det faglige niveau i Folkeskolen må ikke ske på bekosning af de kreative og sociale kompetencer. For der er her vi sættes i stand til at relativere den viden vi får. Der skal tænkes nyt, inden for faggrænserne i folkeskolen. Vi har foreslået at oprette et nyt fag; Kunst, håndværk og design. Faget skal kombinere, og gå på tværs af, de fag vi i dag kender som billedkunst, sløjd og håndarbejde. Faget skal både lære eleverne de praktiske processer, samt hvordan kunst, håndværk og design formidles og forstås.

Og sådan kunne jeg egentligt fortsætte for udviklingen af Folkeskolen er kun netop begyndt. Vi har rettet kommaer men vi burde have vendt bunden i vejret og gennemført en pædagogisk og læringsmæssig revolution. Det kræver lyst og vilje fra lærere og ledere og det forudsætter, at berøringsangsten for resten af samfundet, virksomheder, institutioner etc lægges væk og ansvaret og ledelsen på den enkelt skole styrkes markant. VI kunne passende starte i Sønderborg kommue.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.